Dansk Eritrea-rapport bruges til at give afslag i UK
Kun 34% af eritreerne i Storbritannien får nu asyl. Faldet er baseret på oplysninger i dansk, skandaleramt rapport.
Den britiske avis The Guardian skriver, at andelen af asylansøgere fra Eritrea, som får asyl i UK, er styrdykket fra 73% til 37% på et kvartal. Det skulle ifølge avisen være baseret på den danske rapport fra Udlændingestyrelsen fra sidste år, som i øjeblikket er genstand for en forundersøgelse fra Ombudsmanden.
Rapporten fremhævede en række forbedringer i landet, som ingen andre har hørt om, og anonyme kilder fortalte, at der ingen risiko ville være for dem, der var flygtet fra militærtjeneste, hvis de vendte hjem. De skulle blot underskrive et "fortrydelsesbrev".
Flygtninge fra Eritrea fortæller ellers næsten enstemmigt om voldsomme menneskerettighedsovergreb, som bliver værre og værre. Og det er da også i praksis 100% af eritreerne i Danmark, der får asyl med konventionsstatus, så den danske rapport bliver således ikke anvendt i den danske sagsbehandling. Alligevel vil Udlændingestyrelsen ikke trække den tilbage.
Læs artiklen i The Guardian her.
Berlingske har også skrevet om sagen her.