Ventetid for asylbørn forringer deres chance for familiesammenføring

450 uledsagede flygtningebørn venter alt for længe, med alvorlige konsekvenser

Politiken skriver 27. september, at næsten 100 uledsagede flygtningebørn har ventet knap et år på at få deres asylsag behandlet. Det er beklageligt, at man trods de laveste indrejsetal i 5 år og 120 nye sagsbehandlere ikke kan få bugt med bunkerne. Ifølge myndighedernes egne retningslinjer bør uledsagede mindreårige behandles hurtigere end andre asylansøgere. I alt afventer 450 børn deres afgørelse netop nu.

De lange ventetider har imidlertid også en direkte betydning for, om de mindreårige ender med at få deres forældre og små søskende til Danmark. Det er typisk syriske børn, der ansøger om at få deres familie til Danmark, og Udlændingestyrelsen har for nylig fastlagt en praksis for disse afgørelser. De første 11 afgørelser kan læses i anonymiseret form her.

En af de afgørende faktorer er barnets alder – og her lægges både vægt på barnets alder ved ankomst til Danmark og på tidspunktet for afgørelsen i familiesagen. Skillelinjen ligger omkring de 15 år, dog også afhængigt af andre faktorer. Man kan ikke indgive ansøgning før man har fået asyl, og barnet har ikke ret til advokatbistand til at udfylde de lange skemaer og indsende de rette bilag. Derfor er børnene afhængige af hjælp fra de voksne omkring dem, som typisk er pædagoger eller socialrådgivere uden indsigt i familiesammenføring. Selv de mest samvittighedsfulde kommuner har svært ved at tilbyde kvalificeret hjælp, da det i så fald skal ske for kommunens egen regning.

Foreningen Refugees Welcome, som yder juridisk bistand til flygtninge, ser en del sager, hvor barnets opholdssted eller værge ikke har fået det hele indsendt korrekt i første omgang, og derfor kan sagerne trække ud i op til 2 år. Hvis barnet fx er 14 år ved ankomsten, og der går 1 år med at få asyl og derefter 2 år med at afvente familiesammenføringen, så er barnet fyldt 17 år på afgørelsestidspunktet og vil få afslag, medmindre der er andre, helt særlige omstændigheder i sagen. Hvis den samme 14-årige er heldig at få sin asylsag afgjort efter få måneder og får hjælp til at ansøge korrekt om familiesammenføring, vil han måske kun være 15 på afgørelsestidspunktet og have meget bedre chancer.

På den måde er en lang ventetid i asylfasen direkte medvirkende til, at færre uledsagede flygtningebørn får lov at få deres forældre herop, ligesom lang ventetid i familiesammenføringsfasen også får en negativ indvirkning på deres chancer.

Det er svært at finde en forklaring på så store forskelle i ventetiden på asylsagsbehandlingen for de uledsagede: fra 20 uger til et år. Udlændingestyrelsen forklarer det i et svar til Politiken bla. med, at der i nogle sager afventes aldersvurdering og svar fra andre lande vedr. rejseruter og tilhørsforhold. Oplysninger om rejserute kan dog sjældent være afgørende, eftersom uledsagede som hovedregel ikke overføres efter Dublinreglerne.

Refugees Welcome har et eksempel med en dreng på 15 år fra Eritrea, som ankom for præcis et år siden og fik asyl efter 4 mdr. Hans bedste ven fra samme gade i samme by og på samme alder ankom i januar i år og har stadig ikke engang været til interview. Ingen af dem har været alderstestet, ingen af dem havde ID-papirer med. Og de rejste naturligvis samme vej, ingen fingeraftryk i Italien (med forbehold for at al info om den anden dreng stammer fra den første).