Ny praksis: somaliere mister opholdstilladelse efter 4 år

Myndighederne anlægger en ny linje om at asyl ikke nødvendigvis forlænges; 5 somaliske sager er måske blot starten

Foto af Gerd Gottlieb: SOMALIERE HOLDT TAKKEFEST I SANDHOLM, DA DE FIK ASYL I 2012

OPDATERING 13.10.2016: Udlændingestyrelsen oplyser, at de 1.200 sager, som skal screenes, dækker over i alt 1.450 personer (heraf 165 børn i skolealderen). Heraf har ca. 220 fået meddelt asyl (§7,2) første gang i perioden 2002-2011 og derefter fået tidsbegrænset forlængelse. De resterende ca. 1.230 har fået asyl (§7,2 eller §7,3) første gang i 2012 og frem. Personer, som har fået forlænget opholdet efter 20.02.2015 vil ikke blive omfattet af screeningen. (Svar på spørgsmål til ministeren stillet af Johanne Schmidt-Nielsen, EL)

En del af de somaliske flygtninge i Danmark risikerer nu at miste deres opholdstilladelse. I 2012 blev Danmark ellers tvunget til at rette ind efter en dom ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Det var den såkaldte Sufi & Elmi-dom, som sagde, at de generelle forhold i Mogadishu var så farlige, at alle derfra skulle have beskyttelse. Men nu har Flygtningenævnet udvist 5 af dem, med henvisning til nye rapporter om bedre sikkerhed i hovedstaden.

Alvorlige konsekvenser

Det var i alt 91 afviste somaliere, som fik asyl i 2012 direkte på baggrund af dommen, med efterfølgende familiesammenføringer. Nogle af disse opholdstilladelser er nu udløbet efter 4 år, og Udlændingestyrelsen besluttede for nylig at give afslag på forlængelse, hvorefter det blev Flygtningenævnet, der skulle tage endeligt stilling i de 5 udvalgte prøvesager. Og her mente et flertal altså også, at sikkerheden i hjemlandet er væsentligt forbedret.

Allerede i februar 2013 begyndte styrelsen igen at give afslag til næsten hver anden af de nye ansøgere, så dommen fik en kortvarig betydning. Men inddragelse af en opholdstilladelse er et meget mere drastisk skridt, for her flyttes bevisbyrden over på myndighedernes side: hvilken konkret forbedring i hjemlandet er der sket, som stiller sagen helt anderledes? Det fremgår ikke klart af nævnets nye afgørelser, hvor man både nævner rapporter om forbedringer og forværringer.

Udlændingestyrelsen har efterfølgende oplyst, at man vil screene 1.200 somaliske sager for at se, om de generelle forhold har spillet tilstrækkelig stor rolle til at inddrage deres opholdstilladelser nu. De berørte vil modtage brev om det og blive hørt i sagen. Medmindre de har en særligt stærk tilknytning til Danmark af andre grunde, risikerer de at blive udvist af landet.

Spørgsmålet er også, hvad man skal stille op med dem, der får afslag på forlængelse. Foreløbig har de blot udsigt til at komme direkte fra de danske kommuner, folkeskoler og arbejdspladser tilbage i asylcentrene, dvs. udrejsecenter Kærshovedgård. Der er nemlig i mange år ikke sket udsendelser til Somalia, og det seneste forsøg i maj 2015 gik galt – de somaliske myndigheder benægtede at have accepteret indrejse for de 4 mænd, som blev fløjet ind med helikopter og efterladt, de danske myndigheder mørklagde sagen. For nylig har man gjort endnu et forsøg, som blev afværget fordi flyets kaptajn nægtede at medtage en somalier, som gjorde modstand. Der er allerede nu 150 somaliere, som afventer udsendelse.

Tilknytning til Danmark

Efter kun 4 års lovligt ophold har man ikke været her længe nok til at kunne søge om permanent ophold – der kræves i øjeblikket 6 års ophold, og regeringen planlægger at sætte det op til 8 år. Uddannelse, selvforsørgelse, danskkundskaber osv. kan således slet ikke komme i betragtning – og de færreste somaliere vil kunne leve op til kravene, når de har været her længe nok.

Mange somaliske børn er blevet familiesammenført hertil, og de risikerer nu at blive udvist sammen med forældrene. For børn er kravet normalt 6-7 års lovligt ophold i Danmark, for at det kan tælle som selvstændig tilknytning til Danmark.

Organisationen Refugees Welcome søgte sidste år ophold efter Børnekonventionen for en række børn fra forskellige lande, som alle havde tilbragt mellem 5 og 10 år som afviste i danske asylcentre. Der blev givet afslag med henvisning til, at de ikke har haft lovligt ophold, og at det er forældrenes ansvar, at de har været så mange år i Danmark.

Humanitære hensyn er ikke noget, der vægtes i Danmark længere. Sidste år var det kun 25 personer, der fik 'humanitær opholdstilladelse' efter §9b, og det var pga. livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder i hjemlandet.

Forskel på asylstatus

Der er 3 forskellige måder at få asyl på i Danmark, dvs. 3 forskellige status:



• Konventionsstatus (§7,1) er den stærkeste position, som refererer direkte til FNs Flygtningekonvention. Denne konvention kræver 'fundamentale, stabile og varige ændringer' i hjemlandet før man kan tale om at inddrage opholdstilladelsen.

• Individuel beskyttelsesstatus (§7,2), som henviser til andre konventioner, som Danmark har underskrevet – navnlig artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er et forbud mod tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Det er denne status, praktisk taget alle somaliere har fået.

• I 2014 blev der tilføjet en tredje status, nemlig §7,3, som er en svagere beskyttelsesstatus, kun møntet på den generelle situation i hjemlandet. Den er designet til de syriske flygtninge, som ikke er individuelt forfulgt, men alligevel ikke kan sendes tilbage – i praksis bruges den mest til kvinder, uledsagede mindreårige og ældre mænd. Hvis den havde været indført i 2012, havde mange somaliere sandsynligvis fået den, og i 2015 fik 5 somaliere den.

I november 2015 forkortede den danske regering perioden for de to første asylstatus, som indtil da begge var blevet givet for 4 og 5 år i første omgang. Nu gives konventionsstatus kun for 2 år, og begge de to beskyttelsesstatus kun for 1 år.

Eftersom der nu kræves 6 års midlertidigt ophold for at søge om permanent ophold, hvilket sandsynligvis snart bliver forhøjet til 8 år, sammenholdt med de meget høje krav om danskkundskaber og fuldtidsarbejde, må man konstatere, at opholdet i Danmark som flygtning hænger i en tynd tråd. Det er en helt ny situation, da flygtninge i Danmark tidligere fik permanent ophold automatisk efter en årrække.  

Hvis en beskyttelsesstatus kan inddrages, uden at der er tale om en stabil og varig forbedring i hjemlandet, giver det en uholdbar situation, hvor flygtninge kan få asyl den ene måned og inddragelse den næste måned. Her er det også vigtigt at huske, at halvdelen af verdens flygtninge er børn, som har et særligt krav på tryghed.

I princippet kan noget lignende ske i fremtiden for andre flygtningegrupper, fx afghanere og irakere. Dansk Folkeparti har i mange år haft det som et varmt ønske, at flygtninge slet ikke skal integreres, og sendes hjem hurtigst muligt.

Situationen i Somalia

Siden krigen brød ud i 1991, har der været mange omskiftelser, men ingen stabile fredsperioder. 20% af Somalias befolkning er flygtet. Landet har i mange år stået øverst på listen over farlige lande og fejlslagne stater. Udenrigsministeriet advarer imod enhver rejse dertil, og lige for tiden beskrives tilstanden i hovedstaden Mogadishu som 'krigslignende'.

De danske myndigheder har gennem årene haft svært ved at lægge en linje for Somalia. I 1990'erne fik man næsten automatisk asyl, hvis man tilhørte en af de mindre klaner, men siden har andelen af positive afgørelser svinget mellem 7% i 2005 og 52% i 2009. Antallet af asylansøgere fra Somalia har også svinget meget, fra 10 personer i 2008 til 965 i 2013.

En mand, som fik asyl i marts 2016, har netop modtaget brev om at hans opholdstilladelse muligvis vil blive inddraget nu – ifølge hans advokat Hannah Krog er det helt uforklarligt, hvad der skulle have ændret sig så hurtigt. Hannah Krog har også haft flere af de 5 nye prøvesager, og hun er rystet over afgørelserne. Ifølge advokaten er somaliersagerne i det hele taget mystiske. I 2015 fik 44% af somalierne asyl, typisk hvis de kom fra områder, som var kontrolleret af al-Shabaab. Men dette ændrede sig pludselig i april 2016, hvor nævnet begyndte at henvise til interne flugtmuligheder og gav afslag, uden at man havde udvalgt en række prøvesager, sådan som fremgangsmåden ellers er.

Flygtningenævnet skriver i den ene af de nye afgørelser: "Det fremgår dog herudover af Lifos Landerapport: Somalia (…) af 16. juni 2016 – de for nævnet foreliggende seneste baggrundsoplysninger – blandt andet, at al-Shabaab er til stede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten, (…). Det fremgår endvidere, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forværret siden 2015, og at al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, i stigende grad udfører sine angreb mod civile mål. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnets flertal imidlertid, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention."

Sufi & Elmi-dommen var dog langtfra kun baseret på den generelle risiko i Mogadishu, men også på at de pågældende, som havde opholdt sig lang tid i Vesten, ville være særligt udsat fra den islamistiske al-Shabaab-bevægelse, og at de uden nære familierelationer risikerede at ende i flygtningelejre under uacceptable forhold. Menneskerettighedsdomstolen mente, at alt dette ville udgøre en overtrædelse af artikel 3 (læs Justitsministeriets korte version af dommen). Dette nævnes slet ikke i de nye afgørelser fra Flygtningenævnet, hvoraf to er offentliggjort her i anonymiseret form (og to andre kan læses under Praksis) – selvom det ellers må siges at være meget relevant.

Mange af de somaliere, som fik asyl på grund af dommen i 2012, havde allerede tilbragt flere år som afviste i asylcentrene. De fleste somaliske familier er spredt for alle vinde, så mange af dem, der nu får afslag, har slet intet familiemæssigt netværk at vende tilbage til. Og i en fejlslagen stat med over 20 års krig bag sig, kan man ikke forvente støtte fra andet end familien. En så alvorlig humanitær situation udgør i sig selv en krænkelse af menneskerettighederne, sådan som Sufi & Elmi-dommen når frem til.

Problemer med integrationen

Den konstante trussel om at miste opholdstilladelsen i Danmark vil vanskeliggøre integrationsindsatsen, både fra flygtningenes egen og fra kommuners og virksomheders side. Motivationen til at lære sproget, finde arbejde, tage en uddannelse, starte egen virksomhed, sætte sig ind i samfundet osv. bliver meget svag, når man ikke ved, om man kan blive.

Somaliere hører i forvejen blandt de indvandrere/flygtninge, som er mindst assimileret, og som har den laveste andel af selvforsørgelse. Det er kun 26% af somalierne i Danmark, som er i arbejde. Det kunne se ud som om, denne faktor indgår som en skjult faktor i vurderingen af, hvilken risiko de befinder sig i. Ifølge Danmarks Statistik bor der 11.900 somaliske indvandrere og 8.900 efterkommere i Danmark.

Kilder: nyidanmark.dk, Rigspolitiet, Danmarks Statistik, Flygtningenævnet