Højesteret har godkendt de 3 års ventetid på familiesammenføring

Nu skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tage stilling til, om det strider imod konventionerne, når Danmark med vilje adskiller syriske flygtninge fra deres familier

Foto: Amnesty International Danmark

Fem syriske flygtninge lagde sidste sommer sag an mod den danske stat med hjælp fra en af Danmarks mest erfarne menneskeretsadvokater, Christian Dahlager. Refugees Welcome satte fire af dem i kontakt med advokaten og bistod med den formelle ansøgning om familiesammenføring. En af dem, en kvinde, fik efter kort tid sin mand og sine børn hertil efter at have fået dispensation.

Sagen drejede sig om den stramning af Udlændingeloven, som blev vedtaget i to etaper. Først indførte Helle Thornings regering i 2015 en særlig, generel og midlertidig beskyttelsesstatus for syriske flygtninge uden individuelt asylmotiv – og samtidig1 års ventetid på at søge om familiesammenføring. Dengang mente regeringens jurister, at det var så langt som man kunne gå indenfor konventionerne. Dette udfordrede Lars Løkkes regering i januar 2016, hvor Inger Støjberg fremsatte forslag om at sætte ventetiden op til 3 år.

Institut for Menneskerettigheder advarede imod loven og mente, at det var en klar overtrædelse, og har efterfølgende støttet de fem syreres sagsanlæg mod staten. I selve lovforslaget indrømmede juristerne også, at der var en vis risiko for, at den ville stride imod menneskerettighederne. Både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Flygtningekonvention indeholder bestemmelser om retten til at få genetableret sit familieliv, når man er blevet adskilt.  

Siden loven blev indført, er flere tusind blevet ramt af den. Det er cirka 40% af syrerne, der får den midlertidige status efter §7,3 med de tre års ventetid.

Da sagen mod Danmark var principiel, undgik man byretten og gik direkte til landsretten, som sagde god for den nye lovgivning – og sagen ankedes til Højesteret med hastebehandling. Her mente dommerne også, at ventetiden var indenfor rammerne af, hvad staten kunne tillade sig. Så nu går den videre til domstolen i Strasbourg, hvor den også vil få betydning for de seks andre europæiske lande, der sidenhen har indført ventetider – bl.a. Tyskland. Sverige har helt afskaffet retten til familiesammenføring for flygtninge, som ikke har konventionsstatus, men loven er midlertidig.

Højesteret mener, at statens ret til at kontrollere indvandring står i et rimeligt forhold til ansøgers ret til familiesammenføring - på trods af, at indrejsetallet nu er det laveste i mange år. Man tillægger det ret stor betydning i dommen, at der ikke er tale om en flygtning med konventionsstatus og individuelt motiv, men en generel beskyttelse, og at adskillelsen kun er midlertidig. Hertil kan man indvende, at den herboende har fået lov at være her fordi den generelle risiko er så høj i Syrien, og den risiko udsættes hans ægtefælle jo så netop for i 3 år, mens han sidder her i sikkerhed.

Læs mere:
Dommen fra Højesteret
Asylstramningerne i kort resumé (fra januar 2016)
Syrere anlægger sag mod den danske stat for 3 års ventetid (fra juni 2016)
Til dig, der har lidt medmenneskelighed i behold… (fra marts 2016, om to af sagsøgerne)