Muslimer udelukkes fra statsborgerskab

Medlemmer af Folketingets indfødsretsudvalg fortæller, at de konsekvent stemmer nej til ansøgere fra muslimske lande. Det udgør et brud på menneskeretlige principper om diskrimination og på Grundloven

Forleden skrev det nye medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg Mette Thiesen fra Nye Borgerlige en Facebookstatus om at hun vil stemme nej til alle ansøgere, som kommer fra ”lande baseret på muslimske værdier”. Hun tilføjer: ”Dansk statsborgerskab skal naturligvis ikke gives til indvandrere og efterkommere fra lande, hvor vi ved, at indvandrere og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil.”

Kun få dage inden kunne man læse følgende i en kronik i Politiken skrevet af den tyskfødte journalist Thomas Borchert om hans egne vanskeligheder med at opnå dansk indfødsret efter 36 år i Danmark:

”Christian Langballe fra Dansk Folkeparti, formand for indfødsretsudvalget indtil han ikke blev genvalgt til Folketinget i år, har forklaret mig, at han så godt som altid har stemt nej, når ansøgeren 'kom fra et fjernt mellemøstligt land'."

Langballe fortalte Borchert, at han havde en direkte interesse i at bringe antallet af muslimer med dansk statsborgerskab ned, at arbejdet i udvalget i virkeligheden ikke handlede om enkeltsager men var en politisk kamp, og at det var lykkedes DF at få 'politiseret statsborgerskabet.'

Læseren vil måske undre sig over, hvorfor i alverden en politiker skal stemme for eller imod hver enkelt ansøgning om statsborgerskab? Det sker fordi statsborgerskab tildeles ved lov (en meget gammeldags og besynderlig procedure). Alle ansøgninger behandles først administrativt, og sendes derefter videre til Folketinget i to bunker. Dem, der opfylder kravene, kommer direkte på listen til den halvårlige afstemning i Folketingssalen. Den anden bunke er sager, hvor der søges om dispensation fra nogle af de høje krav om danskkundskaber eller arbejde, fx pga. sygdom eller handicap, og de skal først igennem indfødsretsudvalget, hvor de travle medlemmer forventes at læse hver enkelt sag grundigt igennem og stemme for eller imod.

Ifølge FNs Handicapkonvention må man ikke stille en person med varig funktionsnedsættelse ringere end andre. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions primære artikler siger, at staten ikke må diskriminere pga. fx religion eller etnicitet. Danmark har tiltrådt begge konventionerne. Endelig siger Den Danske Grundlovs §70, at ingen må berøves adgang til borgerlige eller politiske rettigheder pga. sin tro eller afstamning.

Ingen har ret til et nyt statsborgerskab, men alle har ret til at få sin ansøgning vurderet uden forskelsbehandling pga. handicap, religion eller afstamning, og kriterierne skal være lige for alle. Hvis et flertal af medlemmerne har samme holdning som Thiesen og Langballe, er man som handicappet muslim i praksis udelukket fra nogensinde at blive dansk statsborger. Dette er klar og ulovlig diskrimination.

De to politikeres meldinger burde få alle alarmklokker til at ringe hos regeringen, og der burde straks nedsættes et ekspertudvalg for at komme med forslag til en ny og fair sagsbehandling. Menneskerettighedsdomstolen ville sandsynligvis give medhold i ulovlig diskrimination, men som Thomas Borcherts kronik viser, er dette langt fra det eneste problem med adgangen til dansk statsborgerskab. Både kravene og administrationen er udtryk for manglende retssikkerhed, logik og gennemskuelighed, og det er blevet værre år for år.

Danmarks førende ekspert på emnet, Eva Ersbøl fra Institut for Menneskerettigheder, har advaret om, at en stigende andel af befolkningen i dette land ikke har statsborgerskab – og dermed hverken fulde rettigheder eller demokratisk indflydelse. Kravene er blevet højere og højere, og der går gennemsnitligt længere og længere tid før en borger kan opfylde kravene – hvis nogensinde.

Læs Eva Ersbøls tekst om proceduren og statistikken for dansk statsborgerskab her.