Dansk statsborgerskab

Hvordan opnår man dansk statsborgerskab, også kaldet indfødsret?

Dansk statsborgerskab kaldes også dansk indfødsret. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab findes i den danske grundlov, i lov om dansk indfødsret og i et cirkulære, som kaldes naturalisationscirkulæret.

Ret til statsborgerskab efter indfødsretsloven

Det følger af den danske indfødsretslov, at et barn automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis mindst en af forældrene er dansk (mor, far eller medmor).

Dansk statsborgerskab opnås desuden efter indfødsretsloven ved adoption, legitimation (når et barns danske far gifter sig med barnets udenlandske mor) og erklæring (nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere).

Statsborgerskab ved naturalisation

Udlændinge skal normalt ansøge om dansk statsborgerskab, og afgørelsen om tildeling af dansk statsborgerskab kan efter den danske grundlov kun træffes ved lov. Tildeling af dansk statsborgerskab efter ansøgning kaldes naturalisation. Læs mere her.

Gældende krav til dansk statsborgerskab ved naturalisation er aftalt mellem Lars Løkke III-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De aftalte krav er offentliggjort i cirkulæret om naturalisation fra 2021.

En ansøgning om dansk statsborgerskab skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som behandler ansøgningen. Ministeriet optager så ansøgere, som opfylder cirkulærekravene – eller som har fået dispensation fra et eller flere af kravene af Folketingets Indfødsretsudvalg – på et lovforslag om naturalisation. Når lovforslaget er vedtaget, og ansøgerne på lovforslaget har deltaget i en kommunal grundlovsceremoni (og opfyldt nogle krav i den forbindelse), bliver de danske statsborgere, og kan derefter ansøge om dansk pas.

Naturalisationsprocessen er langvarig. Sagsbehandlingstiden i ministeriet er som regel omkring halvandet år. Dertil skal lægges tiden med lovforslagets behandling i Folketinget (det sker kun to gange om året) og tiden frem til afholdelsen af grundlovsceremonien. I almindelighed må det derfor forventes, at der går mere end to år, før en ansøger opnår dansk statsborgerskab.

Siden 2015 har Danmark accepteret dobbelt statsborgerskab.

Opholdskrav

Det er en betingelse, at ansøgeren har haft permanent opholdstilladelse i mindst 2 ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Er du anerkendt som flygtning, har status, der kan sidestilles hermed, eller er statsløs, er det en betingelse, at du har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år.

Dette kan i sig selv være en barriere for naturalisation, da der også til permanent ophold stilles høje krav, herunder normalt krav om 8 års ophold i Danmark og krav om fuldtidsarbejde eller om at have haft selvstændig virksomhed i mindst 3,5 år indenfor de seneste 4 år (op til tidspunktet for opnåelse af permanent ophold). Det skal dog bemærkes, at personer, som opfylder (alle) 4 supplerende krav, kan få permanent opholdstilladelse efter 4 år. Læs mere her.

Naturalisation kræver også, at ansøgeren har boet lovligt i Danmark i en periode, normalt uafbrudt i 9 år. Opholdskravet for flygtninge og statsløse er nedsat til 8 år. Udlændinge, som har levet i ægteskab med en dansk statsborger kan blive naturaliserede efter 6 års lovligt ophold, hvis ægteskabet har varet mindst 3 år, og ægtefællen har været dansk i samme periode. Efter 2 års ægteskab er opholdskravet 7 år, og efter 1 år er det 8 år. Samlivsperioder på op til 1 år sidestilles med ægteskab i den pågældende periode. Muligheden for hurtigere at opnå dansk statsborgerskab som ægtefælle til en dansk statsborger har dog ingen praktisk betydning for ansøgere, som forinden har skullet opfylde opholdskravet på 8 år for at få permanent opholdstilladelse.

Andre naturalisationskrav

Udover at opfylde opholdskravene skal ansøgere om naturalisation:

• underskrive en erklæring med løfte om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og om overholdelse af dansk lovgivning, herunder den danske grundlov, samt respekt for grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati

• have en ren straffeattest. En række forhold betyder udelukkelse for bestandig, herunder en hvilken som helst betinget eller ubetinget fængselsstraf eller udvisning af Danmark for bestandig. Bøder på over 3.000 kr medfører en karensperiode, f.eks. kan en bøde på 3.000 kr. udløse en venteperiode på 4.5 år.

• ikke have forfalden gæld til offentlige myndigheder, dette omfatter også studielån, bøder, gebyrer og idømte sagsomkostninger på over 3.000 kr. Det accepteres, hvis man har en afdragsordning, som man overholder

• være selvforsørgende gennem de seneste 5 år, hvilket betyder, at ansøger ikke (med nogle få undtagelser) må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i mere end 4 måneder gennem de seneste 5 år og slet ikke inden for de seneste 2 år. Desuden vil dagpengeperioder på mere end 4 måneder blive lagt til den perioder, hvor man skal have været selvforsørgende. SU og pensioner er ikke en hindring.

• have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse (mindst 120 timer pr md) i mindst 3.5 år eller have udøvet selvstændig virksomhed der svarer hertil, samt være i arbejde på det tidspunkt hvor lovforslaget fremsættes. Perioder med barsel og ferie kan medtages, hvis det er under en ansættelsesperiode

• dokumentere danskkundskaber ved bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 (europæisk niveau B2) eller tilsvarende prøver, herunder afgangsprøverne efter folkeskolens 9. eller 10. klasse. For ansøgere, som har været selvforsørgende gennem de seneste 9 år (dvs. ansøgere, som ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 9 år), er det tilstrækkeligt at have bestået Prøve i Dansk 2 (europæisk niveau B1) eller en tilsvarende prøve

• dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået indfødsretsprøven af 2021 (prøver afholdt fra juni 2016 og fremefter)

• deltage i en kommunal ceremoni efter vedtagelsen af lovforslaget om naturalisation og give hånd til en repræsentant fra kommunen.

Dispensation fra naturalisationskrav

I princippet kan Folketingets Indfødsretsudvalg dispensere fra samtlige naturalisationskrav. Udvalgets praksis er dog meget restriktiv, og antallet af dispensationer er faldet betragteligt gennem årene. I 2021 var det kun fire personer, der fik dispensation fra sprogkrav og/eller indfødsretsprøve pga. sygdom.

Naturalisationscirkulæret indeholder detaljerede regler om dispensation fra kravet om dokumentation for danske sprogkundskaber og en bestået indfødsretsprøve på grund af sygdom/handicap. Reglerne bygger på FN’s Handicapkonvention.

En ansøger om dispensation skal godtgøre, at han eller hun har forsøgt at deltage i danskundervisning eller er gået op til en danskprøve eller Indfødsretsprøven. Hvis ansøgeren ikke har kunnet tage den relevante danskprøve, skal det dokumenteres, at vedkommende har forsøgt at lære dansk og forsøgt at tage en danskprøve på det niveau, som funktionsnedsættelsen tillader, samt indfødsretsprøven. Der stilles skærpede krav til de lægeerklæringer, der skal fremlægges i sygdomssager, bl.a. skal erklæringerne forholde sig til ansøgernes prognose og muligheder for på længere sigt at kunne lære dansk m.v. Men der er eksempler på afslag, selvom en psykiater har skrevet meget tydeligt, at det er udsigtsløst eller direkte skadeligt for patienten at gøre forsøg på at leve op til kravene.

Særligt om børns erhvervelse af statsborgerskab

Som udgangspunkt kan udenlandske børn ikke selv ansøge om dansk statsborgerskab. Børn med opholdstilladelse i Danmark kan imidlertid få dansk statsborgerskab sammen med en af forældrene. For at et barn skal opnå dansk statsborgerskab som biperson, når en af barnets forældre bliver dansk, kræves det, at den pågældende forælder har (del i) forældremyndigheden over barnet. Har forældrene delt forældremyndighed, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet bliver dansk. Hvis et barn er sigtet eller dømt for kriminalitet, kan barnet udelukkes fra at få dansk statsborgerskab.

Kun i situationer, hvor et barns forældre ikke har mulighed for at ansøge om statsborgerskab, f.eks. fordi de allerede er danske statsborgere, kan barnet selv ansøge om statsborgerskab (som hovedperson).

Særligt om betydningen af statsløshed

Det er et almindeligt statsborgerretligt princip, at statsløshed skal undgås. Princippet herom er gennemført i flere internationale konventioner.

Staterne har et særligt ansvar overfor mennesker, som fødes statsløse i deres land. Sådanne statsløse har under ganske få forudsætninger krav på landets statsborgerskab. Anderledes med statsløse personer, som er rejst ind i et land som flygtninge eller immigranter. For sådanne statsløse har staten kun pligt til at lempe kravene til statsborgerskab.

Danmark har kun lettet adgangen til statsborgerskab for statsløse immigranter og flygtninge ved at stille krav om 8 (i stedet for 9) års ophold her i landet som betingelse for naturalisation. Denne ene lempelse er også den eneste hjælp til statsløse, der er kommet til Danmark som børn. Altså en minimal lempelse, hvor alle de øvrige, strenge krav opretholdes. 

Ret til statsborgerskab for statsløse født i Danmark

Naturalisationscirkulæret indeholder følgende to regler om ret til dansk statsborgerskab for statsløse, som er født i Danmark:

1. Et statsløst barn kan naturaliseres, hvis barnet/dets forældre ansøger herom, inden barnet fylder 18 år. Dog er det et yderligere krav, at barnet har bopæl her i landet (dvs. er folkeregistreret).

2. En ung statsløs person i alderen 18-21 år kan naturaliseres, hvis han eller hun ansøger herom i alderen 18 – 21 år. Der stilles dog yderligere krav om, at vedkommende:

• har fast bopæl (dvs. stabilt, faktisk ophold) her i landet

• har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart før ansøgningens indgivelse eller 8 år i alt

• ikke er dømt for forbrydelser mod staten eller idømt en fængselsstraf på 5 år eller mere for andre strafbare handlinger

• altid har været statsløs.

Læs mere i DRCs folder om statsløse børn og unges mulighed for statsborgerskab.

Ansøgningsskema og gebyr

En ansøgning om statsborgerskab skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved udfyldelse af det digitale ansøgningsskema med MitID. Borgere, der er fritaget for digital selvbetjening kan bruge et papirskema.

På ansøgningssiden findes også en liste over hvilke bilag, som skal vedhæftes.

Ansøgningsgebyret er 4.000 kr. Der opkræves ikke gebyr for børn. Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen behandles, og man får et afslag. Men der skal ikke betales gebyr igen, hvis man indgiver en ny ansøgning senere.

Frakendelse af dansk statsborgerskab

De politiske partier bag den gældende aftale om naturalisation er enige om, at der skal være skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere, som har fortiet kriminelle handlinger, som de har begået, før de ansøgte om dansk statsborgerskab. Derfor vil myndighederne to år efter vedtagelsen af en lov om tildeling af statsborgerskab – efter opslag i Kriminalregistret – systematisk vurdere, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager. Man får således et brev tilsendt to år efter tilkendelsen af statsborgerskab med besked om, hvorvidt myndighederne har fundet kriminelle handlinger, som kan føre til inddragelse.

Man kan ligeledes på et senere tidspunkt få frataget sit danske statsborgerskab, hvis man foretager sig visse handlinger, f.eks. er det sket for de såkaldte fremmedkrigere. Det kan dog kun ske, hvis man har eller sandsynligvis kan få statsborgerskab i et andet land.

Man kan også have fået sit danske statsborgerskab som barn ved en fejl, og således aldrig have haft det i virkeligheden – i så fald gælder der lempelige regler for at få det tilbage.

Familiemedlemmer til en person, som opnår dansk statsborgerskab kan faktisk miste deres opholdstilladelse i den forbindelse, f.eks. hvis de har ophold som medfølgende ægtefælle under SIRIs regler. Der skal så ansøges om familiesammenføring efter de danske regler.

Efterskrift

Kravene til dansk statsborgerskab er strammet betydeligt gennem de senere år, hvilket afspejles i, at et stigende antal danske indvandrere ikke har dansk statsborgerskab, og at den samlede andel af indvandrere med dansk statsborgerskab er faldet, se figur 1.

Figur 1: Antal og andel af indvandrere med og uden dansk statsborgerskab

Som det ses, har op mod 600.000 danske indvandrere ikke dansk statsborgerskab, og andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab er faldet betragteligt. I 2006 havde således omkring 35 procent af Danmarks indvandrerne dansk statsborgerskab. I dag er andelen med dansk statsborgerskab faldet til godt og vel en fjerdedel.

Som det fremgår af figur 2, er flere efterkommere blevet danske statsborgere. Andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er dog stagneret efter 2006, med variationer mellem 67-70 procent.

Figur 2: Antal og andel af efterkommere med og uden dansk statsborgerskab

Stramningerne af statsborgerskabslovgivningen må også antages at have medvirket til, at den opholdstid, der normalt går, før en indvandrer bliver dansk statsborger, er steget.

Som det fremgår af figur 3, var den gennemsnitlige opholdstid forud for statsborgerskabets erhvervelse i 2004 knap 11 år. I 2021 lå den gennemsnitlige opholdstid på godt og vel 18 år.

Figur 3: Opholdstid for indvandrere og efterkommere under og over 18 år