58 forskere: Forholdene på Sjælsmark er uværdig symbolpolitik med dybt skadelige konsekvenser

En række forskere indenfor socialitet, kultur, migration, sundhed, flygtningeproblematikker og børneliv retter her en skarp kritik af udrejsecentrene

I valgkampen var Udrejsecenter Sjælsmark endnu engang omdrejningspunkt for debat. Politikere hævder, at forældrene på Sjælsmark ’gør deres børn til gidsler’ i forsøget på at undgå udrejse. Som forskere i socialitet, kultur, migration, sundhed, flygtningeproblematikker og børneliv er det vores klare opfattelse, at det ikke er forældrene på Sjælsmark men danske politikere, der gør børn og voksne afviste asylansøgere på Udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård til gidsler for en uværdig og dybt skadelig symbolpolitik.

Vi opfordrer til, at man trækker på eksisterende forskning og erfaringer fra professionelle, som til hverdag er i berøring med flygtninge og migranter, når nye love udformes, om hvordan vi skal behandle mennesker – og i særdeleshed børn – i det danske asylsystem.

På Udrejsecenter Sjælsmark bor omkring 150 børn, deres familier og andre afviste asylansøgere under restriktive forhold, der har til formål at fremme deres motivation til at indvillige i hjemrejse. Allerede i 2013 påpegede en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier, at erfaringer fra både Danmark, Holland og Norge viser at sådanne ’motivationsfremmende foranstaltninger’ ikke har den ønskede effekt. Den erfaring deles af danske politifolk, Røde Kors medarbejdere og forskere, som er i direkte kontakt med afviste asylansøgere. Det beskriver Forskerkollektivet For Fri Bevægelighed i en rapport fra 2018, og dokumenterer hvordan afviste asylansøgere i praksis holdes juridisk strandede i udvisningscentrene på ubestemt tid, når de ikke indvilliger i, at vende tilbage til et land hvor de fortsat frygter forfølgelse og ikke anser det for muligt at tilbyde deres børn et liv i sikkerhed.

Sidstnævnte rapport understøtter desuden eksisterende forskning, der dokumenterer, at de ’motivationsfremmende foranstaltninger’, skader den mentale sundhed hos dem, som er tvunget til at leve under dem: Disse foranstaltninger bidrager til at skabe en hverdag præget af angst og uvished, og til at give afviste asylansøgere oplevelsen af at blive kriminaliseret og af at tabe værdighed. Forskning fra DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, dokumenterede allerede i 2016, at vanskelige og stressende livsbetingelser i et såkaldt sikkert værtsland kan være nedbrydende for psyken på linje med vold og overgreb i forbindelse med krigshandlinger. Ligeledes dokumenterer ny forskning at manglende indflydelse på dagen og fremtiden underminerer motivationen og evnen til at tage initiativer for børn i asylcentre generelt. De voksnes desperation smitter af på børnene og miljøet præges af voksne uden overskud til at gribe regulerende ind i børnenes sociale samvær eller varetage de enkelte børns psykologiske behov.

En nylig rapport, udarbejdet af psykologer fra Røde Kors, som har undersøgt den psykiske trivsel hos 56 børn der bor på Sjælsmark og deres forældre, tyder på at disse vilkår i høj grad gør sig gældende på Sjælsmark og forværres af den fastlåste situation børnene og deres familier befinder sig i. Rapporten dokumenterer, at 80% af børnene sandsynligvis eller muligvis ville få stillet en psykiatrisk diagnose hvis de blev udredt for en sådan. Af de resterende børn viser 45% tegn på psykisk mistrivsel. Rapportens sammenligninger med tidligere undersøgelser viser tydeligt, at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark har det markant dårligere end børn i andre dele af asylsystemet.

Vi tilslutter os derfor den lange række af stemmer, der allerede har kritiseret Udrejsecenter Sjælsmark, og påpeger at heller ikke fra et forskningsmæssigt synspunkt har det sin berettigelse. Tværtimod bør danske politikere anerkende ansvaret for, at hensynet til barnets tarv gælder alle børn i Danmark og fordrer trygge rammer og et værdigt familieliv.