Krav til dansk statsborgerskab strammes igen

Nogle af verdens hårdeste betingelser har fået en omgang mere, nu med åbenlyst fokus på ikke-europæere

Regeringen har indgået en ny aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Ingen af regeringens støttepartier er med i aftalen, og DF og Nye Borgerlige mente ikke, kravene var hårde nok. Aftalen indeholder en række skærpelser af eksisterende krav samt en række nye krav for at opnå statsborgerskab, og flere muligheder for at miste det igen. Den indeholder desuden løfter om fremtidige undersøgelser og aftaler, herunder et uklart punkt om flere inddragelser af opholdstilladelse. Cirkulæret, som gælder fra 10. maj 20121 kan ses her, og skæringsdatoen for de nye krav er 10. april 2020. ÆNDRING: De nye krav om beskæftigelse gælder alligevel ikke med tilbagevirkende kraft, men kun for ansøgninger indgivet efter aftalen blev indgået. Til gengæld skal unge mlm. 18 og 22 fremover søge om dispensation for at blive undtaget arbejdskravet.

Aftalen bliver indgået få måneder efter at Institut for Menneskerettigheder udgav en rapport, "Fremmed i eget land", som viste at antallet af personer, som får tilkendt dansk statsborgerskab allerede er det laveste i 40 år, og at det udgør et demokratisk problem – en stigende del af befolkningen har ingen stemmeret. Det tager allerede i gennemsnit 19 år at opnå dansk statsborgerskab, og kun 65% af efterkommerne (født og opvokset i Danmark) er statsborgere. Til sammenligning kan man få statsborgerskab i Sverige efter 4 år mod at opfylde nogle helt basale kriterier.

Voldsomme ændringer

Hidtil har der været krav om at være selvforsørgende. Det nye krav om fuldtidsbeskæftigelse vil ramme deltidsarbejdende, vikarer, freelancere, periodeansatte, hjemmegående husmødre o.l. Det vil også ramme de unge, som tager en uddannelse, og som allerede i dag må vente mange år på at opnå permanent ophold, da uddannelse heller ikke gælder i det regnskab. Desuden skal de lige betale deres studiegæld først. Det nye krav om at være i arbejde på tidspunktet for tilladelsen gælder også for permanent ophold. Det er helt urimeligt, da ingen kan forudsige, om man vil miste sit job i fremtiden – især med en sagsbehandlingstid på op til flere år.

I praksis vil summen af disse krav sammenholdt med kravene til at opnå permanent ophold samt den nye politik om at inddrage fleste mulige midlertidige opholdstilladelse betyde, at meget få mennesker med en baggrund udenfor Europa nogensinde kan blive en fuldbyrdet del af det danske samfund. Sidste år var det fx kun 331 flygtninge, der opnåede permanent ophold. Vi mener, at flere af stramningerne er i modstrid med de internationale regler om diskrimination og FNs Flygtningekonventions artikel om at sikre stabile og langsigtede løsninger til flygtninge, og lette deres adgang til statsborgerskab.

Aftalen indeholder kritisable elementer af lovgivning med tilbagevirkende kraft: de nye krav vedrørende kriminalitet træder i kraft 29. april 2021, og kommer også til at gælde for ansøgninger, der allerede er indgivet. Der er også et teknisk problem, som regeringen arbejder på at løse, idet domme fjernes fra Kriminalregistret efter 5 år – et humant princip om at man ikke for evigt skal stigmatiseres af gamle fejltrin, som åbenbart ikke skal gælde for udlændinge.

De nye krav er:

• En hvilken som helst fængselsdom, betinget eller ubetinget, vil for evigt udelukke én fra statsborgerskab. Der kan søges om individuel dispensation, som dog vil behandles restriktivt. Denne ændring vil også omfatte alle ansøgninger, som allerede er indgivet.

• Bøder på over 3.000 kr udstedt i forbindelse med overtrædelse af loven vedr. social kontrol, udlændingelovens bestemmelser eller socialt bedrageri vil betyde karantæne på 6 år, i tillæg de allerede eksisterende regler om karantæne.

• Statsborgerskab kan allerede frakendes i forbindelse med en dom for terror eller statens sikkerhed, dette udvides til også at gælde visse domme for bandekriminalitet, og at det skal gøres i videst muligt omfang.

• Den eksisterende statsborgerskabstest bestående af 40 multiple choice-spørgsmål udvides med 5 ekstra spørgsmål om "danske værdier" såsom ligestilling, ytringsfrihed og forholdet mellem lovgivning og religion. Spørgsmålene vil være nye hver gang. Bevis for bestået Indfødsretsprøve fra juni 2016 til og med juni 2021 vil dog godtages, selvom de nye spørgsmål ikke er med.

• Der indføres en venteperiode på 2 år efter at man har opnået permanent ophold inden man kan få tildelt statsborgerskab, dog kun 1 år for flygtninge og statsløse. (Læs om kravene til permanent ophold her)

• Hidtil har der ikke været et krav om arbejdsforhold, men kun om selvforsørgelse. Fremover gælder et krav om 3,5 års fuldtidsjob eller selvstændig virksomhed indenfor de seneste 4 år, og at man stadig er i arbejde på tidspunktet for tildeling af statsborgerskab. Elever på ungdomsuddannelse med kontrakt accepteres.

• Kravet om ikke at have forfalden gæld til det offentlige udvides til også at omfatte studielån, bøder, gebyrer og idømte sagsomkostninger på over 3.000 kr. Det accepteres, hvis man har en afdragsordning, som man overholder.

• Hvis man ikke har bestået DU3 kan DU2 i dag godtages, hvis man samtidig ikke har modtaget ydelser i mere end 6 mdr. i løbet af de seneste 9 år. Den tilladte periode sættes ned til 3 mdr.

De øvrige betingelser gælder stadig:

• Du skal have permanent ophold.
• Du skal have opholdt dig lovligt i Danmark de seneste 9 år (for flygtninge og statsløse 8 år).
• Du skal underskrive en deklaration om troskab til Danmark.
• Du må ikke have modtaget ydelser efter aktivloven eller integrationsloven i mere end 4 mdr. gennem de seneste 5 år.
• Du skal have bestået eksamen i DU3 eller tilsvarende.
• Du skal deltage i en ceremoni på dit rådhus og give hånd fysisk til myndighedsrepræsentanten.
(Læs mere her om de gældende regler)

Emner, som skal undersøges eller tages op senere af aftaleparterne:

• Nordiske statsborgere har lettere adgang til dansk statsborgerskab, også hvis de har opnået det gennem naturalisation. Aftalen foreslår, at adgangen til at opnå statsborgerskab via erklæring for unge mellem 18 og 23 skal fjernes.

• Inden sommerferien skal regeringen indkalde aftaleparterne til drøftelser om, "hvordan myndighedernes inddragelsesindsats kan tilrettelægges, så det så vidt muligt sikres, at midlertidig beskyttelse ikke udvikler sig til 'de facto permanent ophold'."

• Inspireret af Østrig og Schweitz vil aftaleparterne indenfor et år udarbejde et forslag til individuelle samtaler og evt. individuel behandling af ansøgninger i Folketingets Indfødsretsudvalg.

• Fremover skal ansøgerne inddeles i følgende grupper: nordiske lande; andre vestlige lande; MENAPT-lande og andre ikke-vestlige lande.

• Hvert år skal udviklingen i antal følges vi en opgørelse i første kvartal af det foregående år. Hvis antallet af ansøgere fra ikke-europæiske lande overstiger 25%, skal aftaleparterne indkaldes med henblik på tiltag for at nedbringe antallet, fx ved at indføre et loft.

Både juridisk og etisk forkert

Refugees Welcome mener, at de nye stramninger er udtryk for en utilsløret modvilje imod indvandrere og flygtninge, uanset hvor meget de integrerer sig – specielt imod muslimer. Den nye kategori MENAPT-lande, som Tesfaye selv har opfundet, er et andet ord for muslimske lande. De individuelle interviews og spørgsmålene om "danske værdier" er så langt fra en retsstat, som man kan komme.

De senere år har der været en række sager i medierne, som illustrerer, hvor helt igennem urimelige og bureaukratiske de eksisterende regler var. En stor undersøgelse af statsborgerskab blandt unge i de nordiske lande viste, at flertallet mente, at de danske krav var urimeligt hårde – og det gjaldt også de danske unge. Der er således brug for at gå den modsatte vej: lette adgangen, og komme mere på linje med vores nabolande.

Meld dig ind i organisationen "Fair statsborgerskab", hvis du er berørt, og følg dem på Facebook.

FOTO: Fremmedpas eller konventionspas udstedes til flygtninge og familiesammenførte, som ikke har eller kan bruge deres eget nationalitetspas.