Asylstatus og krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine kræver en lidt nærmere forklaring omkring begreberne asyl og beskyttelse. En russer kan nemlig have større krav på asyl end en ukrainer, hvilket kommer bag på de fleste.

Mange tror, at man får asyl, hvis der er krig i ens hjemland, men det er en misforståelse. Normalt skal man være udsat for personlig forfølgelse fra ens egen stat for at få asyl under FNs Flygtningekonvention – i Danmark hører det under §7.1 i Udlændingeloven.

Man kan også være i personlig risiko for dødsstraf, tortur eller umenneskelig behandling uden at der dog er tale om forfølgelse, og dermed kan man have krav på beskyttelse ud fra forbuddet mod tortur eller en af de andre menneskeretlige konventioner, bl.a. Den Europæiske. Så får man asyl efter §7.2 i Udlændingeloven. Det kan f.eks. være, hvis man er i risiko for overgreb fra familiemedlemmer eller andre private aktører, og det ikke kan forventes, at man kan få myndighedernes beskyttelse.

Krig i sig selv udløser ikke asyl. Men i perioder kan der opstå situationer i særlige områder, hvor det er livsfarligt for enhver at opholde sig pga. krig, og man må derfor ikke sende nogen tilbage til området. Det falder under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om umenneskelig behandling.

Risikoniveauet skal dog være meget højt – f.eks. mente de danske myndigheder ikke, at det var højt nok under Irakkrigen, og der skulle en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i 2011 til før dele af Somalia blev vurderet som så farligt.

I 2015 blev der på grund af de mange flygtninge fra krigen i Syrien og krigens særlige karakter indført en ny status §7.3, som udløser midlertidigt ophold i Danmark, hvis situation i hjemlandet er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, og hvis risikoniveauet er meget højt. Det var ca. 1/3 af syrerne, som fik den status.

Ingen andre lande end Syrien og Somalia har været oppe på det niveau, og i begge tilfælde er det generelle risikoniveau faldet. Dette indebærer dog ikke nødvendigvis, at man kan sende flygtninge retur, og derfor er både FN og EU med rette uenig i Danmarks inddragelser.

Hvordan vil mennesker, der flygter pga. krigen i Ukraine, så blive vurderet ud fra disse kriterier?

Ukrainere, der flygter, hører ikke under Flygtningekonventionen, da de ikke er forfulgt af deres egen stat (§7.1) og de er heller ikke i personlig risiko for tortur eller umenneskelig behandling (§7.2). Spørgsmålet er så, om de hører under den nye §7.3 eller ej. Jurister med speciale i asylret er i tvivl, om risikoniveauet er højt nok – endnu. Der skal være tale om ekstreme omstændigheder, hvor der ikke er sikre områder, hvor antallet at dræbte civile er højt, og hvor krigens parter i vid udstrækning anvender metoder eller teknikker, som fører til civile tab. Den første måneds angreb i Ukraine kunne ikke opfylde de betingelser, men den seneste udvikling går desværre i den retning.

Der er altså en reel mulighed for at de fleste ukrainske flygtninge havde fået afslag på asyl og var endt i udrejsecentrene, hvis vi ikke havde vedtaget særloven. Eller også var de blevet sat på pause i 2 år i asylcentrene, som vi gjorde med de bosniske flygtninge.

Det vil vise sig, efterhånden som de første asylsager for ukrainere bliver afgjort. Der var i starten af april foreløbig ca. 2.000, der havde søgt om asyl udover de 16.000, som har ansøgt efter særloven. Særlovens kriterier indeholder ingen afvejning af risiko, men kræver groft sagt kun dokumentation for at man er ukrainer, og at man har boet i landet frem til 24. februar 2022.

Alle ukrainske asylsager er foreløbig sat i bero frem til 28. april 2022. Inden Ruslands angreb søgte kun få ukrainere asyl i Danmark (25 i hele 2021), og fik som regel afslag.

Der gælder nogle helt andre forhold for russere, der flygter pga. krigen, og dem vil der også komme mange af – men de er ikke omfattet af særloven. De kan heller ikke indrejse visumfrit, men kan relativt nemt få visum. Her kan der være tale om individuelle asylmotiver og eventuel forfølgelse, hvis man nægter at udføre militærtjeneste eller kritiserer Putins krig. Der er dog store uafklarede spørgsmål: Putin har indført fængselsstraf op til 15 år for at kritisere krigen, men asylvurderingen afhænger af, om der reelt bliver afsagt den slags domme.

Biden kalder Putin for en krigsforbryder, og der indsamles beviser for, om han kan anklages for forbrydelser mod menneskeheden – men det blev han ikke i forbindelse med tilsvarende krigsforbrydelser i Tjetjenien og Syrien. Hvis russiske soldater tvinges til at begå krigsforbrydelser og alvorlige menneskeretskrænkelser, kan det udløse asyl efter Flygtningekonventionen (§7.1), sådan som det gør for syrere og eritreere. Men at flygte fra militærtjeneste og få en straf for det udløser ikke i sig selv asyl, da ethvert land har ret til at straffe desertører. For at få asyl alene af denne grund skal straffen efter danske forhold vurderes til at være uforholdsmæssig høj.

I forhold til Rusland kan man altså heller ikke sige noget sikkert endnu om chancen for at få asyl. Russiske asylsager har hidtil næsten udelukkende handlet om borgere fra Tjetjenien samt enkelte med LGBT-motiv. I alt søgte kun 17 russere om asyl i 2021.

Endelig vil der være blandede og mere komplicerede sager, f.eks. russere, som er født og opvokset i Ukraine, og tusindvis af russere og ukrainere er gift med hinanden og har boet i det ene, det andet eller et tredje land. En del homoseksuelle par har også kunnet bo sammen i Ukraine, hvilket de ikke kan i Rusland. Det kan blive svært at henvise dem til et sikkert land.

Danmark har generelt en høj tærskel for asyl, og vi har reelt ingen muligheder for at få ophold af humanitære hensyn. Men afvejningen af de risikofaktorer, som er omtalt ovenfor, afhænger ikke kun af Flygtningenævnets vurderinger, men også af internationale fact finding-rapporter og domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Du finder Refugees Welcome's flyer med gode råd til asylansøgere på bl.a. ukrainsk og russisk her

Læs mere om særloven på dansk, ukrainsk og engelsk her.