Udlændingestyrelsen underkendes i sager omkring tilknytning

Praksis i første instans er helt forkert, når anden instans er gået imod alle de 29 sager, hvor somaliere fik inddraget deres opholdstilladelse sidste år

Refugees Welcome bistod en ung somalisk mand og beskrev Flygtningenævnets afgørelse i sagen fra november sidste år. Han ankom til Danmark for 14 år siden og er et mønstereksempel på integration. Alligevel havde han for anden gang i sit liv fået inddraget sin opholdstilladelse, men fået den tilbage igen – efter samlet set flere år i angst og uvished om sin fremtid.

Flygtningenævnet skrev i den afgørelse hvad der bedst kan betegnes som en reprimande til Udlændingestyrelsen på jurasprog. Oversat betyder den: "Hvad i alverden laver I? Når vi allerede i 2018 vurderede, at hans tilknytning var stærk nok til at han skulle blive her, hvordan kan I så gøre det samme igen fire et halvt år senere, hvor hans tilknytning blot er blevet endnu stærkere?"

Den sag fik Flygtningenævnets koordinationsudvalg til at genåbne de eneste to ud af 29 somaliske sager, som de havde stadfæstet i 2022 – og de blev omstødt i starten af 2023. Andre 25 sager var allerede omstødt, og to var sendt retur til Udlændingestyrelsen for genbehandling. Med andre ord, nævnet var ikke enig i en eneste af styrelsens vurderinger, og 93% af sagerne er nu omstødt. Det skriver Jyllands-Posten.

Uenigheden gælder her i de fleste tilfælde tilknytningen til Danmark. Men også når det gælder asylvurderingen har Flygtningenævnet anlagt en meget anden linje end Udlændingestyrelsen, både i somaliske og syriske sager, som vi har beskrevet i 2019 og i 2021.

Refugees Welcome har efterfølgende fået omstødt endnu en inddragelse i februar 2023 (læs om sagen her). Der er tale om en kvinde fra Somalia og hendes nu 11-årige søn, som har boet i Danmark lovligt i 11 år. Hun kom som familiesammenført til sin mand og fødte sønnen her. Siden rejste manden tilbage og forlod sin familie – og dermed mistede hun og sønnen deres opholdsgrundlag. Da hun ikke havde flygtningestatus, skulle klagen behandles af Udlændingenævnet i stedet for Flygtningenævnet – og her gav man Refugees Welcome medhold i at navnlig sønnens tilknytning var rigeligt stærk til at forhindre en inddragelse. Sagen er næppe den eneste, som Udlændingenævnet har omstødt.

Uenigheden handler om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som omhandler familieliv og tilknytning. Hvor går grænsen mellem konventionen og Folketingets ønske om at smide flygtninge ud af landet, selvom de er lovlydige borgere? De to nævn er højere instanser end Udlændingestyrelsen, og dermed skal styrelsen løbende rette ind – men det sker ikke.

I forbindelse med vedtagelsen af paradigmeskiftet, som bl.a. indeholdt en stramning omkring tilknytning, stillede Mattias Tesfaye som MF et skriftligt spørgsmål til daværende integrationsminister Inger Støjberg vedrørende børns selvstændige tilknytning i december 2018 (MFU spm. 87/2018). Her gjorde embedsmændene rede for Danmarks internationale forpligtelser og retspraksis, og svaret lød bl.a.:

"• Børn over 6-7 år har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave her i landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er begyndt i skole her i landet.
• For større børn over 7 år, herunder børn, som først er indrejst nogle år efter fødslen, er udgangspunktet fortsat sammenhængende 6-7 års lovligt ophold med institution og skole (…) Det betyder, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse i praksis udelades (…) allerede hvis børnene har haft 5 års ophold med skolegang her i landet."

I stærk modstrid til disse retningslinjer kan man se Udlændingestyrelsens formulering herunder fra juli 2021, hvor de inddrog drengens og hans mors opholdstilladelse. Styrelsen mente, at et barn, som er født i Danmark og har levet hele sit 9 år lange liv her (som de kalder "et kortvarigt ophold"), og har gået i vuggestue, børnehave og skole, stadig ikke har opnået selvstændig tilknytning til Danmark. De ignorerede i øvrigt i afgørelsen, at barnet går i specialklasse og har brug for særlig støtte pga. udviklingsforstyrrelse, som han ikke vil kunne få i Somalia.

I februar 2023 skriver Udlændingenævnet:
"Udlændingenævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at XX gennem længden af sit ophold i Danmark, hvor han har været tilknyttet daginstitutioner og skole, har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark."

Nævnet slutter af med at oplyse, at han og hans mor vil modtage en ny afgørelse fra Udlændingestyrelsen. Den har de imidlertid endnu ikke modtaget, knap to måneder senere.

Refugees Welcome har skrevet til Integrationsministeriet og bedt om en redegørelse for disse uoverensstemmelser i praksis, og desuden bedt Udlændingestyrelsen gøre rede for praksis på det næste møde i Asylforum i maj måned.