Danskuddannelse / sprogskole
Kommunerne har under integrationsprogrammet pligt til at tilbyde gratis danskundervisning for flygtninge i op til 5 år. Det foregår på lokale sprogskoler enten i privat eller kommunalt regi.
Der findes 3 parallelle uddannelser, som er tilrettelagt ud fra elevens forudsætninger for at lære dansk. Danskuddannelse 1 (DU1) leder frem til Prøve i Dansk 1 (PD1) og er for elever med ingen eller meget lidt skolegang bag sig eller med traumer som begrænser indlæringsevnen, Danskuddannelse 2 (PD2) for elever med almindelig skolegang bag sig, og Danskuddannelse 3 (PD3) er for elever som har en længere uddannelse fra hjemlandet og ofte taler flere sprog allerede. De tre uddannelser er opbygget med moduler, som man består trinvis – det sidste er modul 6, og desuden findes der en særlig studieprøve på Danskuddannelse 3, som giver adgang til de danske videregående uddannelser.
Det er ikke eleven selv, der vælger hvilken af de tre uddannelser, man går på – og man går ikke videre fra DU1 til DU2, men tager endelig eksamen fra DU1. Nogle elever formår dog at skifte fra DU1 til DU2 undervejs, eller tager efterfølgende dansk på VUC for at blive bedre. Man kan mod egenbetaling fortsætte på DU efter fuldført DU1, men det er ikke mange der gør det. En del fortsætter dog på VUC eller andre kurser efter fuldført DU2, og kan på den måde fortsætte i det danske uddannelsessystem.
Cirka 35% går på DU1, ca. 50% på DU2 og ca. 15% på DU3.
Eleven vælger heller ikke selv, hvor mange timer man går i sprogskole. Det planlægges med kommunens Jobcenter, og skulle gerne ske i kombination med praktikforløb eller jobtræning. De fleste starter med sprogskole 3 gange om ugen a 4 timer. De, som ønsker at lære dansk hurtigere, og beder om flere timer, får ikke nødvendigvis lov til det. Langt fra alle kommuner har tilbud om lektiehjælp. Der er således begrænsninger for, hvor hurtigt en flygtning kan lære dansk, uanset personens motivation og ønske.
Sprogskolernes tre spor er opbygget pædagogisk ud fra elevens forudsætninger, men misbruges af politikerne som udtryk for motivation. Det er i praksis umuligt for en elev, som er visiteret til DU1 at bestå en danskeksamen på 9. klasses niveau, som er en forudsætning for at blive dansk statsborger. Dette udgør en diskrimination af de svageste flygtninge, og især af kvinder, som er kommet til Danmark som voksne, da en større del af dem er analfabeter.
Læs vores længere artikel om sprogskolerne og danskuddannelserne for flygtninge i Danmark.