Børns svage retsstilling

Børn af udenlandske forældre er dårligt stillet på en lang række områder i Danmark. Det gælder både børn i asylsystemet (med eller uden forældre), statsløse børn, samt børn af flygtninge og indvandrere med opholdstilladelse. Deres sociale og økonomiske rettigheder er langt ringere end børn, som har danske forældre.

Internationale konventioner beskytter alle børn

Alle børn på dansk territorium, uanset om de er danske eller udenlandske statsborgere, falder under flere af de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Den vigtigste er FNs Børnekonvention, men børn kan også være beskyttet under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), FNs Flygtningekonvention, FNs to konventioner om statsløshed samt EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.
 
Børnekonventionens vigtigste artikel pålægger staten at tage hensyn til ”barnets tarv”, med andre ord: hvad der er til barnets bedste. Artikel 3 lyder: ”I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.”
 
Flere andre konventioner nævner, at der skal tages særlige hensyn til børn, da de er mere sårbare, og sjældent selv har ansvar for deres situation. Tid og tilknytning er desuden særligt vigtige faktorer for børn.

Danmarks hensyn til udenlandske børns tarv

Folketinget og embedsmændene har mildest talt ikke lagt den store vægt på ”barnets tarv” gennem årene, når det gælder børn af asylansøgere, flygtninge og andre udlændinge samt uledsagede flygtningebørn. Danmark underskrev FNs Børnekonvention i 1991, men har aldrig implementeret den i dansk lov. Først i 2012-13 blev hensynet til barnets tarv skrevet direkte ind i en af de paragraffer, som vedrører afviste asylansøgere. Der blev dog stadig ikke foretaget nogen konkret vurdering under sagsbehandlingen. Det viste en række konkrete sager, som bl.a. Refugees Welcome fik rejst i medierne i 2014.
 
I løbet af de senere år har der dog været en positiv udvikling, hvor man i højere grad har tillagt børns reelle tilknytning betydning, læs mere i artiklen ”Hvornår udløser et barns tilknytning til Danmark en opholdstilladelse?”.

Eksempler på udenlandske børns dårlige retsstilling

Den danske udlændingelovgivning stiller stadig børn indlysende dårligt på en række områder, sammenlignet med deres etnisk danske jævnaldrende. Flere af de punkter, som nævnes herunder, er blevet påpeget og kritiseret gennem mange år fra FNs Børnekomité, læs f.eks. om rapporten fra 2017.
 
Flygtningebørn uden børnecheck
Nyankomne flygtningefamilier har ikke ret til fuld børnefamilieydelse, før de har boet 6 år lovligt i Danmark. Beløbet stiger gradvist år for år, således at man det første år kun får udbetalt 1/6 af, hvad en almindelig dansk familie får pr. barn. En direkte økonomisk straf, som rammer børnene ekstra hårdt, fordi der er tale om familier, hvor forældrene typisk ikke har fundet arbejde endnu, og kun modtager de meget lave ydelser til nyankomne.
 
Overvægt af fattige flygtningebørn
De lave ydelser, som er målrettet til flygtninge, betyder at en stor del af børn med flygtningebaggrund vokser op i fattigdom. Det dokumenterede både Rockwool Fonden og Institut for Menneskerettigheder allerede i 2019, og den nye kontanthjælpsreform vil sænke ydelserne for endnu flere.Det er ødelæggende for en vellykket integration, og det øger kraftigt risikoen for at børnene senere hen ikke får en uddannelse, udvikler et misbrug eller ender i kriminalitet. Samfundsøkonomisk giver det et stort tab, når man giver flygtningebørn et liv i fattigdom.
 
En barndom i midlertidighed
Børn, som er født og opvokset i Danmark af udenlandske forældre, har kun midlertidig opholdstilladelse, medmindre deres forældre opnår dansk indfødsret inden de fylder 18 år. Paradigmeskiftet 2015-2019 har givet mange børn og unge en konstant angst for at miste deres midlertidige ophold i Danmark, hvilket Red Barnet har dokumenteret. 54.000 danskfødte børn skal ansøge om statsborgerskab, når de fylder 18 år. Selvom adgangen til permanent ophold og statsborgerskab for unge er lidt lettere end for voksne, er der alligevel mange, som først opnår det, når de er i slutningen af tyverne – eller må opgive helt. Livet med et fremmedpas er meget besværligt, hvis man skal rejse på ferier eller studieophold – og man har ikke stemmeret, selvom man er fyldt 18. Institut for Menneskerettigheder belyste problemet i rapporten ”Fremmed i eget land?” i 2021, og foreningen ”Os udenfor” er dannet af unge, som selv befinder sig i den situation.
 
Statsløse børn opvokset i Danmark
Selvom Danmark har underskrevet FNs to Statsløsekonventioner og forpligtet sig til at begrænse statsløshed, tildeler man kun dansk statsborgerskab til statsløse bøn, hvis de er FØDT i Danmark (og forældrene informeres ikke om den særlige adgang). Hvis barnet f.eks. kom hertil som 2-årig, gælder samme krav som til alle andre. Desuden har myndighederne ingen præcise retningslinjer for vurderingen af statsløshed. De fleste statsløse børn i Danmark er født i Syrien, Libanon, Bhutan og Myanmar. UNHCR har kritiseret Danmark hårdt på dette område.

Uddannelse eller permanent ophold?
Unge, som har udenlandske forældre, er ofte tvunget til at tage et urimeligt valg mellem den uddannelse, som de ønsker sig, eller et ufaglært job i 3 ½ år, som giver dem adgang til permanent ophold. Folketinget har gentagne gange nedstemt forslag om at sidestille uddannelse med arbejde, sådan som reglerne tidligere har været. I dag tæller ikke engang perioder med lønnet praktik med.
 
Skole og uddannelse – ikke for alle
Børn i asylcentre har kun begrænset adgang til skole og uddannelse. I starten skal de gå i særlige asylskoler med meget begrænset undervisning, og deres forældre skal selv finde plads i en lokal folkeskole, når asylskolen vurderer, at de er klar til det. Hvis de når op til 9. klasses niveau, har de ikke ret til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Børnene har heller ikke ret til modersmålsundersvisning

Større børn har ikke brug for deres forældre
Børn over 15 år har en meget begrænset ret til familiesammenføring med deres forældre, selvom man pr. definition er et barn, indtil man fylder 18 år. Myndighedernes påstand om at man som 15-årig må anses at kunne klare sig uden sine forældre står i kontrast til det faktum, at danske børn i gennemsnit flytter hjemmefra, når de er 21-22 år.

3-måneders frist rammer også barnet
Når man søger om at få et barn familiesammenført hertil, skal der ansøges indenfor 3 måneder efter at barnet er født, eller at den herboende forælder har fået opholdstilladelse. Det er de færreste klar over, og får ingen information om det på forhånd. Hvis fristen overskrides og dette fører til et afslag, rammer det barnets ret til samvær med sine forældre.

Tillykke med de 18 år, så er det retur til Afghanistan!
Hvis et uledsaget flygtningebarn får opholdstilladelse fordi barnet er uden netværk i sit hjemland, så bortfalder opholdstilladelsen, når barnet fylder 18 år, og der er så godt som ingen chance for at få den forlænget, fordi opholdet typisk kun vil have været 2-5 år, hvilket ikke anses for tilstrækkelig tilknytning. Uledsagede mindreårige flyttes desuden til voksencentre, hvis de når at fylde 17 år under asylproceduren.

Humanitært ophold gælder ikke for børn
Efter et afslag på asyl kan man søge om humanitært ophold, hvis man er alvorligt syg eller svært handicappet. Men de meget snævre kriterier omfatter slet ikke diagnoser, som man ser hos børn. Vores optælling af tilladelser i en periode mellem 2011 og 2013 viste, at sagerne i alt omfattede 37 børn, men at kun én tilladelse var givet med barnet som hovedperson (nyretransplantation).
 
Udrejsecentre er ødelæggende for børns helbred
Det er veldokumenteret helt tilbage fra 1990’erne, at børn bliver mentalt skadede af at bo i asylsystemet i flere år. Alligevel boede ca. 100 børn i en årrække i udrejsecenter Sjælsmark under helt elendige forhold for at presse forældrene til at rejse hjem, og en psykolograpport fra Røde Kors vakte stor opsigt i 2019. Selvom børnefamilierne efter massive folkelige protester blev flyttet til Avnstrup under lidt bedre forhold, fik børnene det ikke mærkbart bedre, som Røde Kors’ opfølgende undersøgelse fra 2022 viste.
 
Min mor bor i udrejsecenter
En forælder kan blive tvunget til at bo i udrejsecenter, selvom vedkommende har børn med lovligt ophold i Danmark, som måske bor i den anden ende af landet (se case på side 48 i vores rapport om afviste og udrejsecentre). Kun børn med dansk statsborgerskab, og dermed EU-borgerskab, har en klar ret til at have begge sine forældre hos sig som konsekvens af en EU-dom fra 2022.

Små børn skal med mor til interview
Mange mødre gennemgår de lange asylinterviews med et lille barn på skødet, hvilket er skadeligt for både sagen og barnet. Der bliver ikke gjort nok for at løse dette problem. Indtil for ca. 5 år siden blev asylansøgende forældre ikke spurgt ind til deres børns eventuelle asylmotiv (fx omskæring af piger, tvangsægteskab eller risiko for at blive børnesoldat), og børn havde ikke deres eget ID-nummer i asylsystemet.