Udelukkelsesgrunde, udvisningsdom og Tålt ophold

Udelukkelsesgrunde

Flygtningekonventionen indeholder en bestemmelse (artikel 1F), som skal sikre, at dem, som selv har begået overgreb, ikke kan nyde beskyttelse i andre lande. Det kaldes udelukkelsesgrunde, og i den danske Udlændingelov hører det under § 10. Men nogle gange har man en situation, hvor ansøgeren på den ene side er i fare i sit hjemland og dermed hører under § 7,1 – men på den anden side er udelukket fra at opnå en flygtnings rettigheder, fordi vedkommende selv har begået overgreb. Det kan fx være en fængselsvagt, som har deltaget i fysiske overgreb på fanger, eller befalingsmænd som har deltaget i ulovlige krigshandlinger. Danmark kan altså ikke udsende ansøger til hjemlandet, men kan heller ikke tildele ham/hende rettigheder som borger i Danmark.

Tålt ophold

Personen ender så med at komme på såkaldt 'Tålt ophold'. Det er en tidsubegrænset status, hvor man skal bo og overnatte i udrejsecenter Kærshovedgård med daglig meldepligt hos politiet, man må ikke arbejde eller studere, mad indtages tre gange dagligt i kantinen og man får kun udbetalt meget lave ydelser. Læs vores artikel "Asylansøgere spærres inde som kriminelle".

104 personer er p.t. på Tålt ophold i Danmark, og siden 2007 er ingen blevet udsendt. Tre sager om tålt ophold er blevet ført til Højesteret, i to af dem blev der afsagt dom om at opholdspligten var uproportionel og at tidsaspektet udgjorde en krænkelse af de pågældendes menneskerettigheder. I den første sag skete det efter 8 år, i den anden efter knap 4 år. I alt er 19 personer blevet løsnet fra deres opholdspligt efterhånden, og ministeren har udtalt, at 4 år ser ud til at være den øvre grænse.

Udvisningsdom

De fleste personer på Tålt ophold er dog ikke omfattet af udelukkelsesgrunde, men har haft ophold i Danmark og efterfølgende begået en kriminel handling, som har ført til en udvisningsdom. Regeringen er meget optaget af, at der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Lovgivningen siger nu, at der skal udvises i alle de tilfælde, hvor det er muligt – kun en meget stærk tilknytning til Danmark vil umuliggøre en udvisning.

En flygtning, som fik asyl for 3 år siden og kommer i slagsmål på et værtshus, får således en udvisningsdom og mister sin opholdstilladelse, selvom dommen kun lyder på 30 dages fængsel. Efter afsoning indkaldes personen til interview hos Udlændingestyrelsen, som vurderer, om han/hun stadig har beskyttelsesbehov. I de mildere sager vil man give opholdstilladelsen tilbage straks. Men i mere alvorlige sager opretholdes kravet om udvisning, og så går sagen videre til Flygtningenævnet, hvor man får en beskikket advokat. Her er det væsentligste, om der er risiko for, at personen vil gentage sin kriminelle handling. Under sagens behandling skal man opholde sig i Kærshovedgård.

De fleste nyankomne flygtninge er stadig i fare i hjemlandet og kan derfor ikke sendes ud – hvis udvisningen fastholdes, ender de således med at skulle tilbringe et ukendt antal år i Kærshovedgård på Tålt Ophold i stedet for at blive udvist. En urimeligt høj straf for en mindre lovovertrædelse. 

Ifølge Institut for Menneskerettigheder, FN-forbundet og Kriminalforsorgens egne ansatte må Kærshovedgård betegnes som et åbent fængsel. Tilbud og faciliteter er dårligere end dengang det fungerede som fængsel, og beboerne kan i praksis kun forlade centret undtagelsesvis. Det skyldes kombinationen af den isolerede beliggenhed, pligten til at overnatte og manglen på økonomiske ydelser / ret til at arbejde.

Indgangskontrol, Kærshovedgård