Sammenligning mellem Danmark og vores nabolande

Er det et rationelt valg, når så mange søger til Sverige og Tyskland i stedet for Danmark?

UPDATE december: alle landene, Danmark først, har efter at artiklen blev skrevet, indført voldsomme stramninger. Ventetiden i Danmark på første asylinterview er også steget til op mod et år, og der er oprettet teltlejre til nogle af de enlige mænd. Sammenligningen er derfor ikke helt retvisende længere.

Tyskland, Sverige og Norge har alle sammen modtaget forholdsvis mange flere flygtninge end Danmark. Men hvad er forskellene i virkeligheden mellem de fire lande, når det gælder modtagelsen og behandlingen af asylansøgere og deres fremtidsmuligheder?

asylansøgere pr. 1.000 indbyggere, jan-okt 2015

Flygtninge reagerer på rygter og personlige kontakter, og knap så meget på objektive fakta. Det er svært udefra at foretage en brugbar sammenligning mellem de europæiske lande. Traditionelt set har asylansøgere i Europa mest søgt til de lande, hvor de har familiemedlemmer eller taler sproget – ofte ses en vis sammenhæng med tidligere kolonistater. Men større grupper kan hurtigt ændre retning ud fra et nyt rygte opstået blandt deres landsmænd. 

Henover sommeren har vi oplevet, at tusinder rejste udenom eller igennem Danmark, på trods af at  forholdene på nogle områder er bedre end i vores nabolande. Ifølge flygtningene selv skyldes det vores regerings klare udmeldinger om at de ikke er velkomne, og rygtet om, at alle nu kun får 1 års opholdstilladelse uden adgang til familiesammenføring (den nye §7,3-status). 

Faktum er dog, at kun ca. 10% bliver ramt af den nye 1-årige status, at Danmark har Europas højeste anerkendelsesprocent og den hurtigste sagsbehandlingstid, og at indkvarteringsforholdene er meget bedre end i vores overbelastede nabolande. 

Sverige har netop meldt ud, at nyankomne asylansøgere ikke kan regne med at få stillet bolig til rådighed, og hvis de er rejst gennem Danmark, bør de tage tilbage hertil. Det danske politi ændrede deres praksis i september, og har ikke siden taget fingeraftryk på indrejsende mod deres vilje. Hvis man havde fortsat den normale procedure, ville mange tusind kunne sendes tilbage fra Sverige til Danmark ifølge Dublin-aftalen.

Anerkendelsesprocent 2015, 4 lande

Anerkendelsesprocent 2015, 4 nationaliteter

Tyskland

AKTUELT: Foreløbig har 577.000 søgt asyl i Tyskland i år (oktober ikke opgjort endnu), man forventer op imod 1 mio asylansøgere i 2015. Der kommer 10.000 over grænsen hver dag, i september er der kommet 225.000 alene til delstaten Bayern. Skoler og sportshaller er taget i brug til indkvartering, flere tusind bor i teltlejre, og en delstat har vedtaget en ny lov om at myndighederne kan inddrage private lokaler, som står tomme. 

BAGGRUND: Angela Merkel har gået forrest i EU og opfordret til at tage ansvar for flygtninge, og har fået særlige fordele for syriske flygtninge igennem. Dette er rygtedes hurtigt, og har bragt Tyskland øverst på asylansøgernes ønskeliste. I flere år har Tyskland imidlertid haft en meget stor andel af asylansøgere, som i Danmark betragtes som Åbenbart Grundløse, og som ikke har nogen chance for at få asyl: albanere, kosovarer, serbere og makedonere. Den politiske stemning i landet begynder at gå imod Merkels åbne politik.

FORDELE: Tyskland har den højeste anerkendelsesprocent for irakere, og også ganske høj for afghanere. Der er mange ufaglærte jobs i den tyske industri.
ULEMPER: Ventetider på at få asyl og navnlig familiesammenføring har i flere år været meget lange, især hober sagerne sig op på de tyske ambassader i Tyrkiet, og der er udsigt til ventetider på flere år med den enorme tilstrømning på det seneste. Kontanthjælp og mindstelønninger er lave, sygesikring kun via privat forsikring (typisk via jobbet). Uddannelse er ikke gratis, det koster typisk 500€ pr. semester at gå på universitet, og den tyske SU er lavere. Racisme og fremmedhad fylder meget i Tyskland, hvor flygtningecentre jævnligt brændes ned og flygtninge angribes på åben gade.

Sverige

AKTUELT: Indtil nu har 112.000 søgt asyl i Sverige i 2015, heraf 23.000 uledsagede mindreårige. Der kommer ca. 1.000 om dagen. Antallet har været meget højt i mange år, og det lægger et stort pres på boliger – både midlertidige og permanente. Nogle kommuner har måttet indlogere nyankomne i sportshaller, på skoler og biblioteker. Myndighederne forbereder nu at tage telte i brug. Det store antal uledsagede mindreårige er en særlig udfordring, da de fra starten er kommunernes og ikke de statslige myndigheders ansvar, og de har retskrav på en personlig repræsentant.

BAGGRUND: Sverige har gennem årtier været kendt for en mere åben og human flygtningepolitik end resten af Europa, fx modtog Sverige under Irakkrigen over halvdelen af alle irakiske flygtninge i Europa. Sverige insisterer på at se flygtninge og indvandrere som en investering og et plus, og man fremhæver det multikulturelle som et plus. Denne politik har længe haft bred opbakning i befolkningen, men på det seneste er modstanden vokset i form af stigende tilslutning til Sverigesdemokraterne. Den seneste tilstrømning har sat det svenske samfund og økonomien under voldsomt pres, og modtagelsessystemet er ved at kollapse.

FORDELE: Krav til permanent opholdstilladelse er lave, og man kan søge statsborgerskab efter kun fire år. Sundhed og uddannelse er gratis på nær visse  gebyrer, børn har ret til modersmålsundervisning. Man har lov at bo privat efter eget valg i asylfasen, og man kan bosætte sig hvor som helst i landet når man får opholdstilladelse. Der er lempelige krav til familiesammenføring, og flybilletten bliver betalt for flygtninges familier. Afghanere og irakere har bedre chance for asyl end i Danmark, men lavere end i Tyskland.
ULEMPER: Det meget store antal gennem de seneste år og ikke mindst lige nu giver lange ventetider på asyl og familiesammenføring, og det er blevet meget svært og dyrt at skaffe bolig. Allerede i september ventede 10.000 på midlertidig indkvartering hos Migrationsverket. Presset på sprogskoler, modtageklasser, tolke og jobcentre er også stort. Generelt er svenskerne positive overfor flygtninge, men grupper af nynazister og racister vinder frem, og der har været 24 påsatte brande i flygtningeboliger siden juni. Det kan nok blive svært at finde jobs til så mange nyankomne de næste par år, og det vil lægge pres på både økonomi og velvilje.

Norge

AKTUELT:  22.000 har allerede søgt asyl i Norge i år, hvilket er usædvanligt højt for landet. Navnlig de seneste måneder har antallet været stigende. Traditionelt har Sverige altid været mere populært blandt flygtninge end Norge. Regeringen har dog frivilligt tilbudt at tage ekstra kvoteflygtninge i år, og har også tilsluttet sig EUs fordelingsaftale.

BAGGRUND: Norge har lagt sig i kølvandet på danske stramninger flere gange. Siden 2013 har det nationalistiske Fremskridtspartiet siddet i regering, og de ønsker flere stramninger.

FORDELE: Meget høj anerkendelsesprocent for afghanere. Ellers ingen særlige fordele i forhold til Sverige, Danmark og Tyskland. Men for nylig er det lykkedes at finde en speciel vej ind i Norge fra Rusland, hvilket har øget antallet hurtigt.

ULEMPER: Lange ventetider; ca. 10-13 mdr. for asylsager og ca. 18 mdr for familiesammenføring. Ligesom i Danmark kan man ikke selv vælge, hvor man vil bo, ventetiden tilbringes i fjerntliggende asylcentre, og der kan først søges om permanent ophold efter 5 års midlertidigt ophold (som i Danmark). Familiesammenføring koster et gebyr på 5.900 NKR pr. person, og man skal selv betale flybilletten. Desuden kan man kun indgive ansøgning de første 6 mdr efter at man har fået opholdstilladelse. Der er stor mangel på boliger i Norge. Allerede i september var der 5.000, der ventede på en bolig – og siden er der kommet 8.800 nye ansøgere til landet.

Danmark

AKTUELT: Til og med oktober har 14.200 søgt om asyl i Danmark, hvilket er på linje med sidste år. Den enorme stigning i alle vores nabolande er altså gået udenom os. Ganske usædvanligt har politiet besluttet at undlade at tage fingeraftryk og lade folk passere uhindret videre til Sverige. Derfor er det danske asylsystem heller ikke overbelastet, og ventetiderne korte. Der er plads i asylcentrene, og tingene fungerer normalt.

BAGGRUND: Det er rygtedes ude i verden, at Danmark ikke bryder sig om flygtninge, og kun giver 1 års ophold uden adgang til familiesammenføring. Et rygte, som bevidst er udsendt af regeringen, og som er kraftigt overdrevet, da det kun gælder ca. 10% dem, der får asyl. Danmark har gennem mange år gået forrest med stramninger på asylområdet og står udenfor EUs samarbejde og fordelingsaftaler.

FORDELE: Kortere ventetider på både asyl og familiesammenføring, særligt for syrere og eritreere. Bedre indkvarteringsforhold, meget få attentater mod flygtningeboliger, lokale støttegrupper i hele landet. Mindre pres på boliger, modtageklasser, sprogskoler osv. Gratis uddannelse med høj SU, gratis sundhedsydelser, høj mindsteløn.

ULEMPER: Markant lavere anerkendelsesprocent for afghanere og irakere end i nabolandene. Modvilje fra regeringen og udsigt til flere stramninger. Integrationsydelsen er meget svær at overleve på, der er høje krav til at få permanent ophold og statsborgerskab – for nogle vil det slet ikke være muligt. Den danske integrationspolitik er bygget meget på tvang og krav, og der er en uretfærdigt stor forskel på modtagelsen i kommunerne.