Flygtninge har brug for permanent ophold. Rul paradigmeskiftet tilbage!

Den nye tanke om midlertidighed er ødelæggende for flygtningene selv og for integrationen

"Flygtninge skal hjem igen hurtigst muligt"

I Danmark er der gradvist opstået en idé om at flygtninge kun skal være her midlertidigt, og skal rejse tilbage så hurtigt som muligt. Det er en relativt ny idé, som ikke har hold i virkeligheden, men kun i politikernes mavefornemmelser og smarte one-liners fra spindoktorer.

Det er et faktum, at flygtninge har beskyttelsesbehov i 17 år gennemsnitligt. Flygtningekonventionen sigter da også på "varige løsninger og genbosætning", ikke hjemsendelse hvis der opstår små og ustabile forbedringer, som dansk lov nu indeholder mulighed for. FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR anbefaler derfor, at flygtninge får permanent ophold efter 5 år. Det får de også i næsten alle andre lande i EU, og rigtigt mange af de flygtninge, som kom til Europa i 2015, har allerede tysk, svensk eller hollandsk statsborgerskab. Hvis man har ophold efter EU-reglerne får man permanent ophold efter 5 år uden nogen krav. I Danmark hænger man derimod i en tynd tråd.

Danmark har aldrig tidligere sendt flygtninge hjem, heller ikke når der blev fred i deres hjemland, og giver heller ikke mening. For det første vil der som regel gå så mange år, at de har opnået en stærk tilknytning hertil, for det andet er det meget vanskeligt og ressourcekrævende at foretage en løbende juridisk vurdering af den enkelte flygtnings beskyttelsesbehov, som vi ser med de syriske inddragelser nu. Inddragelser fører til et selvskabt problem med flere i udrejsecentrene og flere under jorden.

“Efter 6 års opholdstilladelse fik jeg pludselig brev om at jeg skulle til interview igen hos Udlændingestyrelsen – de havde fået nye oplysninger i min asylsag, og overvejede at inddrage den. Jeg gik fuldstændig i chok, jeg kunne ikke sove eller spise. Der gik flere måneder inden interviewet, og bagefter også lang tid før jeg fik besked om at det alligevel var okay. Det var en forfærdelig periode, hvor jeg hvert sekund tænkte på, hvad jeg skulle gøre – jeg kunne ikke tage tilbage til Iran. Jeg måtte udskyde en eksamen, jeg kunne ingenting.”
    - Aida fra Iran

"Flygtninge optager en plads i samfundet"

Samfundet har ikke et vist antal pladser. Det er en udgift at modtage en ny flygtning, fordi der skal afholdes samtaler, findes bolig og tilbydes sprogskole. Men efter en periode indgår flygtninge i den almindelige dagligdag som alle andre, og mange ender med at udfylde vigtige funktioner, fx indenfor plejesektoren. Vi har brug for flere unge i Danmark, og en stor del af flygtningene er børn og unge.

"Antallet betyder noget"

Siden foråret 2016 er der næsten ikke kommet nogen flygtninge hertil. Der kommer nu 6 asylansøgere til Sverige og 6 til Tyskland hver gang der kommer 1 til Danmark, målt pr. indbygger. Og i de to perioder, hvor der kom mange på én gang –  i 1995 og i 2015 – gik integrationen af dem faktisk bedre end i perioder med få nyankomne. Flygtninge udgør desuden en meget lille del af indvandringen til Danmark. Selv i 2016, som var et år med mange nyankomne, udgjorde de kun 9% af nye opholdstilladelser, og i år var andelen nede på 1,7%. Med andre ord kommer 98,3% af alle udlændinge til Danmark pga. familie, arbejde eller studier.

"Flygtninge skal ikke blive til indvandrere"

Flygtninge har været tvunget til at rejse. De har som oftest været udsat for frygtelige oplevelser – først i deres hjemland, og derefter på rejsen hertil. De har mistet ALT. Det, som de har brug for, er meget simpelt: tryghed, og en fair chance for at bygge deres liv op igen og komme sig langsomt over deres sorg og traumer. Det kommer aldrig til at ske med midlertidige opholdstilladelser få år ad gangen, og en trussel hængende over hovedet om at starte forfra én gang til.

Flygtninge skal selv bestemme, hvornår de er klar til at rejse tilbage – måske aldrig. Hvis de rejser tilbage, skal det ske med en uddannelse og en trang til at gøre en forskel i hjemlandet, eller som en rolig afslutning på et langt og turbulent liv.

"Integrationen er slået fejl"

Der er et overdrevent fokus på problemerne i integrationen, imens succes'erne ignoreres. Langt de fleste ungarere, chilenere, tamiler, iranere, afghanere og bosniere er i dag medborgere i landet på lige fod med alle andre. Og anden generation (især kvinder) har endda overhalet unge danskere, når det gælder uddannelse. Fortællingerne om kvinder, der har boet 30 år i Danmark uden at lære dansk stammer fra en tid, hvor der ikke var en effektiv integrationsindsats.

De danske kommuner og civilsamfundet har lært rigtigt meget om, hvordan man bedst muligt får nye medborgere ind i samfundet – syrere og eritreere er kommet langt hurtigere i arbejde og i uddannelse end tidligere grupper. Hvis Folketinget lyttede mere til erfaringerne og mindre til deres mavefornemmelser, ville de sidste problemer også kunne løses. Men med den nye angst for når som helst at miste sin opholdstilladelse vil vi se tilbageskridt på integrationen – mange vil miste modet på at lære sproget, tage en uddannelse eller bygge en virksomhed op.

"Jeg er født statsløs i en flygtningelejr i Nepal. Min familie kom til Danmark som kvoteflygtninge i 2011, da jeg var 11 år gammel. Som barn kan man ikke få permanent ophold, derfor kunne jeg ikke søge før jeg fyldte 18. Når man søger som 18-19 årig, kan man undgå kravet om 3 1/2 års fuldtidsjob, hvis man har gået i skole hele tiden. Men man skal have været 8 år i Danmark. Da jeg fyldte 19, havde jeg kun boet 7 år i Danmark. 

Jeg er netop blevet student, og jeg planlægger at tage en uddannelse. Så med 3-6 års studier og derefter 3 1/2 års arbejde (hvis jeg finder et job straks) har jeg udsigt til endnu 7-10 års midlertidigt ophold i Danmark. Sagsbehandling for permanent ophold er 10 mdr, og for statsborgerskab i gennemsnit 18 mdr, så jeg kan nemt ende med at bo 20 år i Danmark før jeg får et dansk pas.

I mit tilfælde behøver jeg ikke være bange for at miste min opholdstilladelse, fordi jeg er statsløs og ikke kan tage nogen steder hen. Udlændingemyndighederne er nødt til at forlænge, hver gang min tilladelse udløber. Men hvad er logikken i det?"
  - Bhupas fra Bhutan

FAKTA om permanent ophold, statsborgerskab og traumer:

• Inden 2012 fik man som flygtning automatisk permanent ophold efter 7 år. Siden 2012 er der blevet strammet voldsomt på kravene til at få permanent ophold. Fra 5 års lovligt ophold er det nu 8 år. Kravet om bestået Danskuddannelse er sat op fra DU1 til DU2. Kravet om beskæftigelse er steget fra 3 års fuldtidsarbejde indenfor de seneste 5 år til 3 1/2 års arbejde indenfor de seneste 4 år – og man skal stadig være i arbejde. Siden 2016 er uddannelse ikke længere sidestillet med arbejde, og tæller slet ikke med. Man må desuden ikke have modtaget nogen ydelser de seneste 4 år. Hvis man har modtaget en ubetinget dom på mindst 6 mdr. er man udelukket for evigt. I 2016 indførtes et gebyr for ansøgning, som i dag er på 6.300 kr. Endelig er der fire supplerende krav, hvoraf mindst to skal opfyldes: aktivt medborgerskab, job i mindst 4 år, bestået prøve i Dansk 3 eller en årlig indtægt før skat på 298.100 kr de seneste to år.

• De stigende krav har det gjort det reelt umuligt for mange flygtninge at opnå permanent ophold, selvom de fleste anser det som noget af det vigtigste i deres liv. I 2015 fik 701 flygtninge permanent ophold, og i 2020 var det kun 331. Voksne, som ikke har gået i skole i hjemlandet har meget ringe mulighed for at bestå Dansk 2, og traumatiserede flygtninge har svært ved at fastholde et fuldtidsjob. Flere dropper at tage en uddannelse, fordi det udskyder permanent ophold med mange år.

• Det er næsten blevet umuligt at opnå dispensation pga. traumer eller handicap, både for permanent ophold og statsborgerskab. Det er svært at dokumentere, at der ikke er mulighed for forbedring nogensinde, og indfødsretsudvalgets medlemmer har samtidig ændret deres indstilling: i 2016 fik 83% tilladelse til dispensation, men i 2019 var det faldet til blot 2%.

• Det anslås, at 30-45% af flygtninge i Danmark er berørt af traumer. Med den rette indsats kan der opnås gode resultater, men for det første identificeres traumerne ikke altid, for det andet kommer behandlingen alt for sent i gang (gennemsnitligt 14 år efter ankomsten). Dette blev kritiseret i en rapport fra Rigsrevisionen i 2018, og kritikken blev gentaget i år.

• Siden 2016 har det ikke været obligatorisk for kommunerne at lave en sundhedsscreening af nyankomne flygtninge. Den screening, som stadig foregår, er desuden helt utilstrækkelig for at afdække traumer, idet praktiserende læger sjældent har en forudsætning for det. En del af flygtninges generelt dårligere helbred og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet kan tilskrives ubehandlede traumer.

Kilder/links:
Positionspapir fra DRC juni 2021
Fremmed i eget land, rapport fra IMR 2021
Vi tager jo drømmene fra dem! DRC 2019
Ny i Danmark, Udlændingestyrelsen