Pest eller kolera: kvinders umulige valg mellem vold eller udvisning

Den danske lovgivning fastholder udenlandske kvinder i voldelige ægteskaber trods massiv dokumentation og kritik

I sin tale på kvindernes internationale kampdag i 2022 erklærede den danske statsminister Mette Frederiksen: "Kvindebevægelsen skal favne hele vores samfund". Samtidig står hun i spidsen for en regering, der aktivt forhindrer nogle kvinder i at forlade voldelige forhold. Det kan bl.a. ses i Refugees Welcomes rapport "De ved ikke, hvor meget stress, vi har", som indeholder flere beskrivelser af kvinder, der er kommet til Danmark som familiesammenført. Hvis de forlader deres voldelige mænd, risikerer de at miste deres status som familiesammenført og dermed retten til at blive i Danmark.
 
Dansk lovgivning indeholder faktisk en særlig voldsbestemmelse, som skulle beskytte offeret (næsten altid kvinder) i den slags situationer, men kriterierne er ofte umulige at opfylde, og den inkonsekvente anvendelse af bestemmelsen betyder, at voldsramte udenlandske kvinder ikke kan regne med den beskyttelse, som den burde yde.

Flygtningekvinder og afledte opholdstilladelser

Familiesammenføring er ofte den eneste sikre metode for kvinder til at undslippe usikre lande. I kernefamilier ankommer manden ofte først, og får tildelt asyl på baggrund af hans individuelle asylmotiv, mens hustruen senere opnår en status afledt af hans ophold.
 
Vel fremme i Danmark er kvinder med afledt opholdsret afhængige af deres ægteskab for at kunne blive i landet. Som kvindekrisecentret Danner samt forsker Anika Liversage har påvist, kan kvinder blive tvunget til at forlade landet, hvis de bliver skilt fra deres mand. Men for mange kvinder er det ikke en mulighed blot at vende tilbage til oprindelseslandet. Enten fordi landet er for ustabilt, eller fordi fraskilte kvinder udsættes for alvorlig diskrimination. Derfor er det i mange tilfælde ikke muligt at afslutte ægteskabet, hvilket kan få fatale konsekvenser, hvis hun udsættes for misbrug. Kvinder i disse situationer skal træffe det umulige valg mellem at blive i et voldeligt forhold i Danmark eller udsætte sig for grov vold i deres hjemland.
 
Antallet af kvinder i disse situationer er ukendt – vold i nære relationer er generelt meget underrapporteret, især i minoritetsfamilier. Vi ved, at 18.061 kvinder opnåede familiesammenføring til Danmark mellem den 1. januar 2015 og den 31. oktober 2021. Det vides ikke, hvor mange kvinder med afledt opholdsret, der vælger at blive i voldelige forhold for at undgå at blive sendt tilbage til farlige forhold. Men Refugees Welcome, Danner, Institut for Menneskerettigheder, GREVIO og VIVE dokumenterer alle alvorlige sager, hvor de er kommet i kontakt med kvinder, der skal træffe dette umulige valg.
 
Udlændingeloven skulle tage højde for denne prekære situation gennem den såkaldte Særlige Voldsbestemmelse (§19,7). Her nævner forarbejderne til loven tre kriterier, som, hvis de er opfyldt, vil beskytte en kvinde med afledt opholdsret mod at blive udvist, hvis hun forlader et voldeligt ægteskab. Men som nedenstående vil vise, er kriterierne alt for snævre og for vilkårligt anvendt til i praksis at yde kvinderne nogen form for sikkerhed.

Dokumentation for vold

Institut for Menneskerettigheder beskriver, hvordan kvinder med afledt opholdsret skal bevise den vold, de oplever, hvis de håber på at få en selvstændig opholdstilladelse. Generelt er det svært for ofre for vold i nære relationer at bevise, hvordan de er blevet behandlet – kun få indgiver politianmeldelse, og de fleste dækker over deres skader.
 
Indvandrerkvinder møder de samme forhindringer i forhold til at bevise volden som kvinder med dansk statsborgerskab – men de står også over for yderligere forhindringer. Isolation er et almindeligt problem i voldelige forhold, hvor gerningsmanden ofte isolerer offeret for at udøve kontrol. GREVIO viser, at denne isolation har alvorlige konsekvenser for udenlandske kvinder i voldelige forhold – og Danner understreger, at de derved har ringe adgang til et netværk, som kan hjælpe dem med at afkode danske normer og hjælpe dem med at forstå, hvordan vold bliver anskuet i deres nye land. Derved kan det være svært at forstå, hvad der defineres som vold i Danmark, endsige bevise, at man er udsat for det.
 
Den isolation, som mange voldsramte kvinder gennemgår, betyder også, at udenlandske kvinder kan have svært ved at få danske venner. Institut for Menneskerettigheder finder, at de fleste danske kvinder på kvindekrisecentre har støtte fra en veninde, mens kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund ofte møder op helt alene. At bevise den vold, du er udsat for, må være endnu mere udfordrende og overvældende, når du står alene med opgaven, uden den følelsesmæssige eller praktiske støtte, som en person med et stærkere netværk måtte have.
 
Den isolation, der er så almindelig i voldelige forhold, gør det også betydeligt sværere at lære sproget. Anika Liversage beskriver, at disse kvinder måske ikke har danske venner eller kolleger, og at deres mænd kan forhindre dem i at deltage i danskkurser. Det betyder, at når man har en tid hos jobcentret, eller sågar lægen (nu hvor tolke ikke længere er gratis), er det ofte et familiemedlem eller ægtefællen, der tolker. Det begrænser i høj grad enhver kontakt til omverdenen, hvor det ellers ville være muligt at dokumentere volden.
 
Også det at søge hjælp fra politiet kan give udfordringer for kvinder med afledt opholdsret. Danner påviser, at især flygtningekvinder kan være betænkelige ved at kontakte politiet i Danmark, grundet tidligere negative erfaringer med politiet i deres hjemland. Det er ikke svært at forestille sig, at man vil være mere forbeholden mod at anmelde vold i nære relationer, hvis man kommer fra et land, hvor politiet er upålideligt eller endda farligt.
 
Endelig forekommer det både uklart og inkonsekvent, præcis hvilken dokumentation der kræves for volden. Udlændingestyrelsen kræver nogle gange en udtalelse fra en fagperson på et kvindekrisecenter, selvom kriteriet ikke er noteret på deres hjemmeside eller i den særlige voldsbestemmelse. Tilsvarende forklarer Anika Liversage, at det på grund af de drastiske ændringer, der udgjorde det såkaldte ”paradigmeskifte”, kan være svært for fagfolk at navigere i strømmen af ​​nye praksisser og deres konsekvenser.

Ægteskabet skal være ophørt på grund af volden, og på kvindens initiativ

En kvinde med afledt opholdsret vil kun få selvstændig opholdstilladelse, hvis hun har forladt ægteskabet på grund af volden. Som Lev Uden Vold viser, kan en kvinde i et voldeligt forhold have svært ved at afslutte ægteskabet, hvis manden også udøver psykologisk magt over hende. Han kan fortælle hende at "ingen vil hjælpe dig", "du er alene", "du klarer dig aldrig uden mig", og over tid nedbryde hendes selvtillid og handlefrihed. Her kan de danske regler ende med at give voldsudøveren en fordel og give ham ret i at hun ikke kan klare sig uden ham, fordi hun faktisk risikerer at miste alle rettigheder ved en skilsmisse.
 
Institut for Menneskerettigheder har også påvist, at en voldelig mand kan ansøge om skilsmisse, mens hustruen søger tilflugt på et kvindekrisecenter. Han vil så trække ansøgningen tilbage, når hun kommer hjem. Det betyder, at hvis hun senere ansøger om skilsmisse, kan myndighederne ikke længere stole på, at det er hende, der har afsluttet ægteskabet, eftersom han gjorde det først. Derfor kan kriteriet om, at skilsmissen skal være på kvindens initiativ bruges mod disse kvinder, og ender faktisk med at give deres mænd endnu mere magt over dem.
 
De danske myndigheder anerkender kun borgerlige vielser i disse situationer. Selv når det lykkes en kvinde med afledt opholdsret at blive skilt fra sin mand, kan hun stadig have ægteskabelige bånd til sin mand gennem et religiøst ægteskab, som en nikah, hvilket islamforsker Jesper Petersen hævder i nogle tilfælde kan være sværere at bryde. Anika Liversage har påvist, at et såkaldt "haltende ægteskab" kan være en stor ulempe for en kvinde, som kan blive udstødt af sit lokalsamfund. Således kan kriterierne om, at hun skal være den, der ansøger om skilsmisse, føre til yderligere isolation – hvilket ifølge Røde Kors gør det endnu sværere at forlade en voldelig partner.
 
Endelig kan det være ekstremt svært at påvise, at ægteskabet ophørte udelukkende på grund af volden. Hvis det vurderes, at andre faktorer spiller ind i skilsmissen, kan kvinder med afledt opholdstilladelse ikke længere opfylde dette kriterium. Og selvom volden er den reelle årsag til skilsmissen, tror Udlændingestyrelsen måske ikke på det. Refugees Welcome var i 2015 i kontakt med "Jamila", som mistede sin opholdstilladelse, bl.a. fordi myndighederne hævdede, at den vold, hun var udsat for, ikke nødvendigvis var årsagen til, at forholdet ophørte.

Vilje og evne til integration

Kvinder med en afledt opholdsret, der søger at forlade deres voldelige mand, skal også kunne demonstrere en vilje og evne til at blive integreret, hvis de ønsker at blive. Ud fra sager præsenteret af fx Refugees Welcome, Danner og Institut for Menneskerettigheder ser det ud til, at dette kriterium anvendes vilkårligt. Igen gør dette det forvirrende for fagfolk og de pågældende kvinder at navigere i systemet og bestemme den bedste fremgangsmåde.
 
Dette kriterium er dybt problematisk, fordi det er væsentligt sværere at integrere sig i et nyt samfund, hvis dynamikken i et voldeligt forhold fastholder dig i dit hjem. Hvordan kan du lære sproget, hvis din mand forhindrer dig i at deltage i sprogundervisning eller i at tale med dine danske naboer? Hvordan kan du forstå den danske kulturs normer, hvis din mand forhindrer dig i at deltage i sociale arrangementer? Både Refugees Welcome og Institut for Menneskerettigheder understreger, at det er meget sværere at integrere sig i et nyt samfund, hvis man lever i et voldeligt forhold. Det er derfor ulogisk at forvente, at en kvinde, der kæmper for at forlade et voldeligt forhold, skal kunne bevise, at hun gerne vil integreres, når det netop er det forhold, som hun forlader, der har forhindret hende i at blive integreret hidtil.
 
Ydermere gør sprogindlæring alle aspekter af integration meget lettere. Men som Refugees Welcome problematiserer, er mange flere flygtningekvinder end flygtningemænd analfabeter, hvilket gør det næsten umuligt at lære et nyt sprog. Især pigernes uddannelser forstyrres af krig og politisk uro, og jo færre skoleår man har, jo sværere er det at lære et nyt sprog. Derfor er der en kønsbestemt barriere for integration.
 
En stærk familiemæssig tilknytning til Danmark er et vigtigt element, når myndighederne vurderer grundlaget for en opholdstilladelse. Både Refugees Welcome og Institut for Menneskerettigheder viser eksempler på, at en kvinde, der har forladt sin voldelige mand, har mistet retten til at opholde sig i Danmark, fordi hun ikke længere er gift med ham – men har fået en ny afledt opholdsret pga. deres fælles børn. I disse tilfælde vurderes hun at have en stærk tilknytning til Danmark, fordi hendes børn har bopæl her. Hun er således ikke længere afhængig af sin mand, men derimod af sine børn. Det er svært at forstå, hvordan et land, der praler af sin ligestilling mellem kønnene, kan gøre kvinder afhængige af andre for deres fortsatte sikkerhed.

Konsekvenserne af ikke at leve op til kriterierne

Det er indlysende, at kriterierne kan være umulige at leve op til, så derfor kan det ikke overraske, at Refugees Welcome rapporterer om flere tilfælde, hvor kvinder har fået inddraget deres opholdstilladelse ved skilsmisse.
 
Konsekvenserne af dette kan være alvorlige. Fraskilte kvinder bliver set ned på i mange lande, og det kan være svært at få en værdig og stabil indtægtskilde. Institut for Menneskerettigheder har dokumenteret sager, hvor kvinder i lignende situationer er havnet i tvangsprostitution og andre farlige livssituationer efter at være blevet udvist af Danmark.
 
Ikke nok med det, men en fraskilt kvinde har ofte ikke en familie at vende tilbage til: både Refugees Welcome og Institut for Menneskerettigheder kender til sager, hvor familiemedlemmer ikke bare udstødte hende efter skilsmissen, men også truede med at slå hende ihjel for at bringe skam over familien.
 
Som nævnt ovenfor i forhold til "haltende ægteskaber" betyder skilsmisse fra et borgerligt ægteskab ikke nødvendigvis en skilsmisse i et religiøst ægteskab. At have opnået en borgerlig skilsmisse i Danmark giver en indvandrer- eller flygtningekvinde ret til at gifte sig igen borgerligt – men hvis hun returneres til sit hjemland, kan det ses som utroskab, da hun stadig er religiøst gift med sin første mand. I lande som Afghanistan og Somalia kan utroskab straffes med døden.
 
Selv i de tilfælde, hvor status som fraskilt kvinde ikke udgør en udfordring i sig selv, er hjemlandet ikke nødvendigvis sikkert at vende tilbage til. Danmarks vurdering af, at et område som Damaskus er sikkert at vende tilbage til, har fremkaldt international forargelse, og er blevet kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer, som langtfra er enige i den danske vurdering.

Kort sagt: Et umuligt valg

Mens en afledt opholdsret giver sikkerhed for de fleste immigrant- og flygtningekvinder, kan denne status være ekstremt farlig for dem, der lever i voldelige forhold. I disse tilfælde skal kvinderne træffe det umulige valg mellem at blive sammen med en voldelig mand eller risikere at blive sendt tilbage til et usikkert land. Af denne grund er mange kvinder fastlåst i voldelige forhold.
 
Den særlige voldsbestemmelse giver utilstrækkelig beskyttelse pga. de kriterier, som bestemmelsen indeholder. Der tages ikke hensyn til de komplicerede forhindringer, som disse kvinder skal tackle, både som kvinder og som indvandrere, hvilket kan gøre det umuligt for dem at opfylde ​​kriterierne.
 
Dansk Institut for Menneskerettigheder og Refugees Welcome giver begge konkrete forslag til forbedring af den særlige voldsbestemmelse. Forslagene omfatter at gøre kriterierne klare og konsekvente, fjerne kravet om vilje og evne til integration og være mere lempelig med hensyn til at dokumentere volden: tag udgangspunkt i at kvinden taler sandt.
 
Det er bemærkelsesværdigt, at lignende anbefalinger allerede blev fremsat for mange år siden: i 2005 i en rapport fra Roskilde Universitet og i en anden rapport fra Amnesty International i 2006. Men forslagene til forbedringer er stadig lige så relevante i dag, som de var for tyve år siden. Indtil den særlige voldsbestemmelse ændres drastisk, skal kvinder med en afledt opholdsret fortsætte med at vælge mellem pest eller kolera.
 
Der er en uoverensstemmelse mellem statsministerens tale om at kvindebevægelsen også handler om "indvandrerpigen, der er fanget i et fængsel af social kontrol" versus de mekanismer, som under hendes egen regering fastholder immigrantkvinder i voldelige forhold. Mens statsministeren synes ivrig efter at skyde skylden på 'fremmed' religion og kultur, er det måske på tide at reflektere over de urimelige kriterier, som disse kvinder forventes at opfylde, hvis de skal kunne slippe fri af undertrykkelsen. Først da kan disse stærke og modige kvinder opnå de voldsfrie liv, de har kæmpet så hårdt for.

Om forfatterne:
Emma Vinter er dybt optaget af flygtninges rettigheder og har en baggrund i International Relations og Global Gender Studies. Hun arbejder for tiden som forskningsassistent ved Aalborg Universitet.

Helja Asadi-Gholami anvender sin baggrund fra European Studies til at forske i europæisk integration historisk set, med særligt fokus på europæisk og nordisk kolonihistorie. Hun er i øjeblikket beskæftiget med at planlægge indhold på The Invisible Festival Exhibition i Bruxelles.