Hvornår udløser et barns tilknytning til Danmark en opholdstilladelse?

Både børn og deres forældre kan have en ret til at være i Danmark baseret på barnets tilknytning. Og det tager myndighederne i stigende grad hensyn til, men stadig ikke tilstrækkeligt.

Når vi taler om menneskerettigheder på flygtningeområdet, er det gået jævnt ned ad bakke i Danmark gennem de seneste 20 år. Men på børneområdet er det gået en anelse fremad på det seneste. Det skyldes bl.a. – i al beskedenhed – at en håndfuld advokater og organisationer kæmper en stædig kamp, år ud og år ind. Både gennem nævn, domstole og rapportering til diverse komitéer og udvalg i FN, EU og Europarådet.

Beskyttet af konventionerne

Børn, som opholder sig i Danmark, uanset om de er danske eller udenlandske statsborgere, nyder en særlig beskyttelse under flere af de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Udover FNs Børnekonvention kan de også være beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), Flygtningekonventionen, de to Statsløsekonventioner samt EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Den vigtigste artikel i Børnekonventionen pålægger staten at tage hensyn til ”barnets tarv”, hvilket er et gammeldags udtryk for hvad der er bedst for barnet. Ordret lyder artikel 3:

"I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række."

Flere andre konventioner pålægger staten at tage særlige hensyn til børn, da de er mere sårbare og sjældent selv har ansvar for deres situation. Tid er også en anderledes faktor i et børneliv: Det er i barndommen, at man formes for resten af livet. Læs mere i Fakta-artiklen om børns svage retsstilling.

Danmarks hensyn til udenlandske børns tarv

Når det gælder børn af asylansøgere, flygtninge og andre udlændinge samt uledsagede flygtningebørn, så har både Udlændingeloven og embedsmændene mildest talt ikke lagt den store vægt på ”barnets tarv” gennem årene.
 
Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991. Men først i 2012-13 blev hensynet til barnets tarv skrevet direkte ind i en af de paragraffer, som vedrører afviste asylansøgere. Der blev dog stadig ikke foretaget nogen konkret vurdering under sagsbehandlingen. Det viste en række konkrete sager, som bl.a. Refugees Welcome fik rejst i medierne. Dagbladet Information bragte i 2014 en direkte efterlysning på forsiden af sager, hvor det dengang ansvarlige ministerium overhovedet havde nævnt barnets tarv, og fandt ingen.

Forældrenes ansvar

Når børn beviseligt er blevet mere mentalt nedbrudt af de mange år i asylcentrene end af deres oplevelser i krigshærgede hjemlande, har de danske myndigheder lagt hele ansvaret over på forældrene, fordi de ikke rejste hjem. I talrige afslag på ansøgninger om ophold til børn har myndighederne skrevet, at ”det påhviler således forældrene at udrejse”. Når man spørger forældrene, hvorfor de ikke kan eller vil rejse tilbage, er den mest almindelige begrundelse imidlertid netop deres bekymring for børnenes fremtid og sikkerhed.

”Den usikkerhed forældrene skaber, belaster selvfølgelig børnene. Derfor er det synd for børnene, men det ændrer ikke forældrenes ansvar.”
  – Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) januar 2010

I 2017 havde lovændringen adskillige år tidligere blot afstedkommet opholdstilladelser til tre af de mange børn, som havde tilbragt en stor del af deres barndom i danske asylcentre. Og kun i sager, hvor deres forældre ikke kunne tage sig af dem på en betryggende måde – ofte pga. psykisk sygdom eller traumer. Man fastholdt, at ansvaret for barnets tarv altovervejende lå hos forældrene.

Den afghanske pige Rokhsar fik til sidst opholdstilladelse i 2017 efter at have været hovedpersonen i en prisbelønnet dokumentarfilm og genstand for stor opmærksomhed i den politiske debat, men sagen gav ikke anledning til ændringer i praksis, hvor familier med længere opholdstid efterfølgende fik afslag.

Skærmbillede fra filmen "Mon de kommer om natten?"

Danmark som det reelle hjemland

Ofte har et flygtningebarn aldrig opholdt sig i det land, som formelt står opført som barnets hjemland. Et barn får normalt sine forældres statsborgerskab, og USA er det eneste land i verden, som tillægger det juridisk betydning, om et barn fødes på dets territorium. Børn, der fødes i Danmark af forældre, som er anerkendt statsløse, har ret til dansk statsborgerskab – men ikke, hvis de kom hertil efter fødslen. Der er dog også mange børn, som fødes udenfor deres forældres hjemland eller udenfor ægteskab, og har problemer med at opnå statsborgerskab eller få udstedt pas fra forældrenes hjemland – og derfor i praksis er statsløse, uden at blive anerkendt som formelt statsløse.
 
For barnet selv har det naturligvis størst betydning, hvilket land det vokser op i, og dermed oplever som sit reelle hjemland. Den tilknytning, som et barn opnår, er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Ikke desto mindre bor der lige nu mange unge mennesker i Danmark, som er født og opvokset med Bamse & Kylling, fastelavn og midsommerbål, men som kun har en midlertidig opholdstilladelse, eller måske slet ikke har lovligt ophold.

Politikens Olav Hergel har gennem årene beskrevet en række af børn, som langsomt men sikkert blev nedbrudt i de danske asylcentre. Refugees Welcome søgte flere gange forgæves om ophold til Taufiki og hans mor fra DR Congo pga. hans tilknytning, mentale stresstilstand og at udsendelsen var udsigtsløs. Det endte med at han fik asyl senere, da han var blevet teenager, fordi der nu var risiko for at han ville ende som børnesoldat, hvis de kom tilbage. Han er født som flygtning i Uganda, og har aldrig været i DR Congo.

”Jeg er bange for edderkopper og for, at min mor dør. Jeg er bange for politiet. Jeg er bange for, at de ser mig og sender mig til Afrika, for så dør jeg. Der er meget farligt.”
                               – Taufiki, 9 år gammel, 2017

Legeplads i asylcenter Sandholm

Fra politisk side har man bevidst forsøgt at begrænse betydningen af børns tilknytning til Danmark, mest ekstremt med indførelsen af §19 a i 2019, som tillægger flygtningebørns tilknytning mindre betydning end andre børns under de første 8 år af deres liv, selvom det er lovligt ophold. Formelt er det stadig den lov, der gælder, men myndighederne har dog sænket barren i flere tilfælde i de senere år i henhold til praksis fra EMD.

Efter 7-8 års lovligt ophold i den skolepligtige alder er tilknytningen normalt tilstrækkelig i sig selv, og et par år i børnehave kan også medregnes. De første 4-5 år i et barns liv tillægges dog meget lidt betydning i denne forbindelse. Udlændingenævnet, Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen opdaterer løbende et omfangsrigt fælles notat om rækkevidden af EMRKs artikel 8, bl.a. baseret på de domme, som vi omtaler nedenfor.

Tilknytning under lovligt og ulovligt ophold

Hvis barnet slet ikke har haft lovligt ophold på noget tidspunkt, har myndighederne frem til 2023 afvist at tage hensyn til den reelle tilknytning, som har fundet sted – selvom barnet kun læser og skriver på dansk, er opvokset med dansk kultur og har hele sit netværk i Danmark. En mærkelig vurdering, eftersom tilknytningen sker uanset lovligheden af opholdet, og et barn har sjældent nogen indflydelse på det forhold. I 2023 kom der dog en overraskende afgørelse fra Udlændingenævnet, hvor man anerkendte mange års tilknytning for to børn, som aldrig havde haft lovligt ophold, se nedenfor.
 
Et af de grelle eksempler på tidligere praksis var Yasin, som fik afslag i 2018, da han var 16 år. Han var født og opvokset i Danmark, og havde boet i skiftende asylcentre som afvist asylansøger med sin mor hele sit liv.

De to drenge, som omtales på side 36 i vores rapport ’Asylcenter Limbo’ fra 2011, var henholdsvis 2 og 3 år gamle, da de indrejste i Danmark i 2005 med deres forældre. De voksede op i asylsystemet og gik i en dansk folkeskole. De fik aldrig nogensinde opholdstilladelse, og lever i dag som voksne under jorden i andre europæiske lande. I praksis to danske drenge, som er statsløse og illegale.

Foto fra 2011, i dag er drengene 22 og 23 år gamle.

Når de danske myndigheder ikke tillægger børns reelle tilknytning tilstrækkelig betydning og ikke tildeler dem opholdstilladelse som man burde, vil der være nogle, som forsvinder til andre europæiske lande eller ender med at blive deporteret til det officielle hjemland. Men en del vil alligevel ende med at få ophold i Danmark før eller senere, som eksemplerne viser. Og jo længere tid de har levet i usikkerhed i asylsystemet, jo mere belastede vil de være – og på sigt kan de blive en langt større udgift for samfundet, som en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden har vist.

Positive afgørelser

En række domme både i og udenfor Danmark har de senere år fastlagt, at børn har ret til at vokse op med begge forældre; at børns tilknytning er afgørende  – også selvom deres ophold har været ulovligt; og at selve det at et par har valgt at få et barn sammen og forpligtet sig overfor hinanden kan udgøre et familieliv. Det er en positiv udvikling, som Refugees Welcome har gjort sit for at skubbe på. Men der er stadig lang vej til at sikre børns rettigheder under Udlændingeloven.

EMD: ’Osman mod Danmark’, 2011
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog her fast, at et barns ulovlige opholdsperiode skulle tælles med som tilknytning, når der forudgående havde været et lovligt ophold. Refugees Welcome sendte i sin tid Osman-sagen til AIRE Centre i London, som vandt den, og den har siden været anset som en af domstolens skelsættende afgørelser.

EU-dom om unionsborger-børns ret til begge forældre, 2022
Dommen har været afgørende for Danmark, selvom den handlede om børn med andre EU-nationaliteter. Dommen fastslog, at en forælder til et mindreårigt barn, der er statsborger i et EU-land har en afledt opholdsret i det EU-land, hvor barnet er bosat, hvis barnet ellers bliver nødt til at forlade EU for at være sammen med sin forælder. Det kræves, at begge forældre i det daglige er fælles om barnets omsorg og forsørgelse.

Udlændingenævnet om afviste børns tilknytning, 2023
Efter at Refugees Welcome og andre havde argumenteret forgæves i mange år for ophold til børn af afviste asylansøgere, der havde tilbragt hele deres barndom i Danmark, kom der en meget opsigtsvækkende afgørelse fra Udlændingenævnet. Sagen handlede om en familie, som Refugees Welcome havde ansøgt for i 2017 og fået afslag. Nævnet afgjorde nu, at Danmark efter sine internationale forpligtelser skulle give opholdstilladelse til de to børn, som på det tidspunkt havde tilbragt henholdsvis 12 og 15 år som afviste i det danske asylsystem. Det var første gang nogensinde, at tilknytning blev afgørende for børn, som aldrig havde haft lovligt ophold. Men dette forhold blev ikke omtalt direkte i afgørelsen.

Udlændingenævnet om hvornår man har etableret en familie, 2023
Refugees Welcome fik medhold i en klage til Udlændingenævnet i en sag fra Eritrea. Udlændingestyrelsen havde givet afslag på familiesammenføring med henvisning til at vielsesattesten ikke kunne godkendes i Danmark, og at parret ikke havde udøvet et længere samliv, og tog ikke hensyn til at parret havde fået et barn sammen. Nævnet henviste imidlertid til 3 domme fra EMD og gav Refugees Welcome medhold i, at de oplistede faktorer tilsammen udgjorde et etableret familieliv: Parret havde forpligtet sig overfor hinanden via en bryllupsceremoni, havde planlagt og fået et fælles barn, den herboende far havde forsørget mor og barn og havde ansøgt om at få familien forenet i Danmark. Henvisninger til denne sag førte til en hel række positive afgørelser efterfølgende og ændrede dermed praksis.

Denne familie var nummer to sag, hvor den nye accept af etableret familieliv blev anvendt.

Udlændingenævnet om 3-månedersfristen for ansøgning, 2024
Refugees Welcome fik også medhold i en anden klage for en herboende eritreansk flygtning. Han havde selv fået asyl i 2018, og havde ansøgt om at få sin datter hertil, men fået afslag flere gange, bl.a. med henvisning til at 3-månedersfristen for ansøgning ikke var overholdt. Nævnet omgjorde afslaget og slog fast, at reglen bør fraviges i sager vedrørende flygtninge, og at datteren ikke havde andre omsorgspersoner.
 
Højesteret om moren til dansk barn i Roj-lejren, 2024
Gruppen Repatriate the Children og advokat Knud Foldschack vandt en vigtig sag efter en årelang kamp for at få de danske børn hjem fra de frygtelige forhold i lejrene for tilfangetagne IS-tilhængere. Højesteret afgjorde, at det sidste danske barn skulle hjemtages – vel at mærke sammen med sin mor, som var hans nærmeste omsorgsperson, selvom hun var blevet frataget sit danske statsborgerskab.

Læs mere i Fakta-artiklen "Børns svage retsstilling".