Menneskesmugler – når medmenneskelighed bliver kriminelt

Knap 300 borgere er nu tiltalt for menneskesmugling, fordi de tilbød et lift fra Rødby eller et måltid mad til de mange flygtninge, som krydsede den danske grænse i september 2015

Den store gruppe flygtninge, som i sensommeren sidste år rejste ind i Danmark med tog og færger, blev i første omgang tilbageholdt på grænsen. Men tre døgn senere opgav Rigspolitiet registreringen, og en opsigtsvækkende folkevandring begyndte ad motorvejen fra Rødby mod Sverige. Med ét var flygtningekrisen for alvor kommet til Danmark – eller sådan blev det i hvert fald portrætteret. Det viste sig dog hurtigt, at de fleste slet ikke var interesserede i at blive i Danmark, men derimod ønskede at søge asyl i Sverige. Flygtningedebatten blev pludselig vendt gevaldigt på hovedet, idet vi havde at gøre med flygtninge, der ganske enkelt ikke ønskede at være her.

I slutningen af september anslog politiet, at 16.000 var indrejst på 20 dage, men langt de fleste var rejst videre til Sverige.

Samtlige danske medier blev fyldt med usædvanlige billeder af flygtninge, der vandrede langs motorvejen. Flygtningekrisen rykkede pludselig tæt på og blev meget konkret. Usædvanligt i disse dage var også, at mange danskere viste en bemærkelsesværdig vilje til at yde forskellige former for hjælp. Synet af flygtninge, der vandrede udmattede med deres børn på skuldrene uden andet end det tøj, de havde på, fik mange til at samle mad, tøj og andre fornødenheder og køre sydpå.

Nogle gik dog skridtet videre og valgte at give flygtningene et lift, hvilket har resulteret i, at ikke mindre end 297 personer er blevet sigtet for menneskesmugling. De er sigtet efter Udlændingelovens § 59 stk 8, hvorefter det er strafbart forsætligt at bistå en udlænding med ulovligt at indrejse i eller gennem landet, eller bistå med at opholde sig ulovligt i landet. De risikerer dermed at blive idømt bøde eller i skærpede tilfælde fængselsstraf i op til to år.

Ekstra Bladets forside 7. september 2015

Tilblivelsen af medmenneskesmugleren

Hvad fik almindelige mennesker til at hjælpe folk, de aldrig havde mødt? Hvorfor var så mange pludselig villige til at bryde loven for at hjælpe flygtninge? Spørgsmålet er, om folk kendte risikoen. I medierne har mange givet udtryk for at de godt vidste, at det i princippet var ulovligt, men at politiet jo nærmest stod og så på. Lisbeth Zornigs mand kontaktede faktisk politiet straks, men kunne ikke få et klart svar på, om det var ulovligt. Antallet af sigtelser og de foreløbige bødestørrelser er nok kommet bag på de fleste.

For de fleste var det et spørgsmål om at yde øjeblikkelig humanitær hjælp til mennesker i nød. De følte empati og solidaritet med disse mennesker på flugt fra krig og forfølgelse, der længtes efter at blive genforenet med deres familie. Der opstod en mulighed for at vise medmenneskelighed gennem konkrete handlinger frem for blot at se passivt til gennem nyhederne.

Der var dog også en politisk dimension i spil. At transportere flygtninge blev en måde at udtrykke utilfredshed mod regeringens måde at håndtere flygtningesituationen på. I perioden op til havde regeringen aktivt arbejdet på at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark, blandt andet gennem de omstridte annoncer, som Integrationsministeren indrykkede i libanesiske aviser. Da flygtningene så gik på motorvejen, fremstod regeringen handlingslammet, og ansvaret for at håndtere situationen faldt i hænderne på den enkelte politibetjent. Her udfyldte borgerne det tomrum, som manglen på politisk lederskab havde skabt, og blev dermed politiske aktører udover den rent humanitære indsats.

Samtidig, og i lang tid efter, var der en voldsom stigning i antallet af danskere, der meldte sig som frivillige i asylcentre, kommuner og organisationer. Mange initiativer for flygtninge er sat i værk efterfølgende, både med fokus på politisk støtte og hjælp til integration.

Omstridte domme

Ud af de 297 tiltalte er ganske få sager foreløbigt blevet afgjort. Den mest omtalte sag vedrører Lisbeth Zornig og hendes mand, som for nyligt blev idømt en betragtelig bødestraf på 22.500 kr. hver især. Hun havde fragtet seks flygtninge i sin bil, han havde givet dem mad og husly en kort stund i parrets hus, inden de rejste videre. Sagen blev bla. omtalt i britiske The Independent. En 70-årig kvindelig pensionist fra Lolland er blevet idømt en bøde på 12.500 kroner for at have kørt en familie fra Rødbyhavn til Malmø i samme periode. En ung mand fra Randers fik en bøde på 7.000 kroner for at have hjulpet flygtninge med at købe togbilletter. I de to sidstnævnte tilfælde var bøden lavere pga. deres økonomiske situation.

For nogle kan det dog få langt større konsekvenser end de økonomiske. Flere af de sigtede har ikke dansk statsborgerskab, og de risikerer i værste fald at blive udelukket fra nogensinde at få det, eller at blive udvist. En af dem kom selv hertil som flygtning, da hun var 5 år gammel. Hun kunne derfor om nogen sætte sig ind i, hvordan det er at være på flugt. Selvom handlingen kan få store konsekvenser, har hun ikke fortrudt det.  

Det store antal sigtelser og de hårde domme har chokeret mange. Det har ført til protester og indsamling af penge til at dække bøderne. En gruppe har organiseret modstanden og kalder sig Medmenneskesmuglerne, og vedkender sig at hjælpe asylsøgere gennem lande og over grænser. De hævder, at kun et kynisk system retsforfølger dem, der hjælper mennesker i nød, og at det tværtimod er en menneskelig og moralsk forpligtelse. Calle Vangstrup, som er en del af Medmenneskesmuglerne, har valgt at være åben omkring sine handlinger. I efteråret smuglede han flere gange flygtninge til Sverige med båd, og han er allerede sigtet. Men han er så uenig i loven, at han ser sig nødsaget til at bryde den.

De nye afgørelser virker hårde i forhold til tidligere sager, hvor folk har bistået udlændinge uden lovligt ophold. Refugees Welcome, som tilbyder gratis juridisk rådgivning til flygtninge, kender flere sager, hvor personer har haft familiemedlemmer boende ulovligt efter at have modtaget afslag på familiesammenføring, hvor der ikke blev rejst tiltale. Foreningen har for år tilbage fået opholdstilladelse til en ældre dame, som havde boet flere år ulovligt hos sin herboende datter, uden at det fik konsekvenser for datteren. De seneste år er antallet af sigtelser for menneskesmugling steget kraftigt, men bortset fra de særlige sager fra september har det drejet som om "rigtige" menneskesmuglere: organiseret handel med kvinder og slavelignende arbejdskraft samt salg af falske pas og identiteter for enorme beløb. I oktober sidste år blev to mænd og en kvinde dømt for at have indsmuglet 43 personer mod stor økonomisk gevinst. De blev idømt 2 1/2 års fængsel og udvisning for bestandig.


Et paradoksalt scenarie

Mens almindelige borgere er blevet tiltalt for at hjælpe nogle få flygtninge, er DSB, som transporterede tusindvis af flygtninge, gået fri. Tilbage i de hektiske dage suspenderede selskabet billetkontrollen af flygtninge og lod dem rejse gratis, men det har ikke fået nogen følger. Heller ikke den omfattende civile indsats på Københavns Hovedbanegård, som til sidst blev overtaget af Røde Kors, førte til sigtelser. Her blev ellers i månedsvis uddelt mad, givet gode råd og købt billetter til flygtninge, der ville videre.

Et andet aspekt i sagen er, at politiet i praksis gav frit lejde. Hvor det danske politi både før og efter september 2015 har fulgt Dublin-forordningen stramt og tvunget enhver ulovligt indrejst til at afgive fingeraftryk og søge om asyl, så betjentene i denne periode blot passivt til, mens privatpersoner trådte til. De, der ikke ønskede at søge om asyl i Danmark, fik lov at rejse videre uden registrering. Mange opfattede politiets opførsel som en blåstempling af deres hjælp. Sveriges regering kritiserede Danmark for at handle i strid med den normale procedure; Danmark, som ellers altid er en stærk tilhænger af Dublin-forordningen.

Det danske politi forklarede deres beslutning med at det ikke ville være muligt at få stillet flere hundrede for en dommer indenfor 72 timer, hvis de nægtede at få taget fingeraftryk. Fra politisk hold havde man fokuseret på at holde flygtninge væk, men da de så ankom, opstod en situation af forvirring og kaos.

Københavns Hovedbanegård oktober 2015

En del af en større udvikling?

Kriminaliseringen af borgere, der er solidariske med flygtninge, er ikke enestående for Danmark, men en del af en større tendens. For nylig sigtede det græske politi to danske frivillige fra gruppen Team Humanity og tre spanske livreddere fra Proem-Aid for menneskesmugling. De sigtede forsøgte at redde bådflygtninge på Lesbos, der var ved at drukne, og står nu overfor en strafferamme, der kan give helt op til 10 års fængsel. EU har tidligere fremsat et forslag om at kriminalisere frivillige, der hjælper flygtninge på de græske øer, og efter aftalen med Tyrkiet er de frivillige blevet forment adgang til de lejre, som nu er blevet til fængsler. Denne udvikling er bekymrende, da kriminaliseringen af mennesker, der handler i solidaritet og er motiveret af humanitære grunde, risikerer at afskrække borgere helt fra at involvere sig i modtagelsen af flygtninge.

Her 8 måneder senere fortsætter diskussionen om menneskesmugling. Vi har den kyniske og hensynsløse menneskesmugler, som udnytter sårbare mennesker for profit. Hans modsætning er den humanistiske menneskesmugler, som handler på solidaritet og empati. Men der er også en tredje udgave mellem de to: alle de mange, lige fra Saharas ørken til de tyrkiske havnebyer, der blot ser det som enhver anden måde at skaffe sig en indtægt på, og som er nødvendige for at skaffe flygtningene i sikkerhed, så længe der ikke etableres legale veje til at søge asyl.

Le Lykke Nielsen
Cand.Soc. i Global Refugee Studies ved AAU
Har netop skrevet speciale om, hvordan civilsamfundet gør op med regeringens flygtningepolitik i Danmark, herunder den civile menneskesmugler.