Asylvurderinger er politisk påvirkelige

Vurderingen af, om en person er i fare eller ej, bør være saglig og upolitisk. Tallene fra Danmark og vores nabolande viser imidlertid, at disse vurderinger er højst uens og tendentiøse.

Troværdighed og risiko

Når man ansøger om asyl i Europa, bliver man indkaldt til en eller flere samtaler, hvor man skal forklare, hvorfor man ikke kan tage tilbage til sit hjemland. I Danmark er det sagsbehandlere fra Udlændingestyrelsen, der står for samtalerne og den efterfølgende vurdering af den personlige sag på baggrund af generelle oplysninger fra det pågældende land. I Sverige er det Migrationsverket, og i Tyskland er det BAMF (Bundesamt für Migration und Flüchtlinge). Disse instanser hører direkte under en minister og en regering. Beslutningen kaldes første instans-afgørelsen, og hvis man får afslag, har de europæiske lande forskellige muligheder for at anke beslutningen. I Danmark er det Flygtningenævnet, som udgør anden (og sidste) instans, i vores nabolande er der adgang til en egentligt domstolsprøvning i flere niveauer.

Alle asylafgørelserne skal forholde sig til Flygtningekonventionen og de andre menneskeretskonventioner, og de er juridiske vurderinger baseret på et skøn i hver individuel sag. Er den pågældende person troværdig, og er han/hun i så fald i risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling? Eftersom det danske Folketing har underlagt sig konventionerne, er det ikke op til en regering eller en minister at bestemme, hvem der skal have asyl. Eller – det burde det ikke være…

Allerede i 2015 var der ekstremt store forskelle på, hvor stor chance den samme person havde for at få asyl i Danmark og vores nabolande. Ganske foruroligende, eftersom vurderingen burde bygge på de samme parametre: troværdighed og risiko. Hvis du var irakisk asylansøger i 2015, ville en sagsbehandler i Berlin med 95% sikkerhed give dig asyl, endda den stærkest mulige asylstatus, hvorimod en medarbejder i København ville være nået frem til den stik modsatte konklusion: 76% risiko for afslag, og kun få procents chance for at få asyl efter Flygtningekonventionen.

Politisk indflydelse

Grafen viser afgørelser i første instans de to seneste år for de største grupper af flygtninge. Samtlige lagkager viser, at markant flere har fået afslag i 2016 end i 2015, og at færre har fået konventionsstatus. Eneste undtagelse er somaliere i Tyskland.

"Denne oversigt illustrerer ganske tydeligt, at asylafgørelser er en politisk styret proces. Dels fordi vi kan se ganske store forskelle i afslagsprocenten i første instans af asylsagsbehandlingen landene imellem for de samme flygtningegrupper, og dels fordi vi også ser ganske betydelige ændringer i landenes afslagspraksis fra 2015 til 2016. Denne politisk styrede vilkårlighed har selvfølgelig enormt store konsekvenser for de mennesker, der pludselig befinder sig i gruppen af afviste," siger Martin Lemberg-Pedersen, som er assisterende professor ved Global Refugee Studies.

Martin Lemberg-Pedersen bemærker ud fra grafen, at Danmark sidste år afviste næsten dobbelt så mange afghanske asylansøgninger som Tyskland, og hele 88% af de irakiske asylansøgere, hvor tyskerne afviste 24%. I Tyskland ses dog en markant stigning i afvisninger af irakere, idet procenten lå nede på 2% i 2015. Han peger også på, at svenskerne nu afviser dobbelt så mange fra Eritrea som sidste år, og generelt i både 2015 og 2016 kørte en hårdere linje end tyskerne.

Samlet set giver tallene et billede af, at der er et mindre behov for beskyttelse, hvis man tilhører en af de fem nationaliteter. Men baggrundsoplysningerne, som vurderingerne er baseret på, viser en forhøjet risiko for syrere, afghanere og irakere i samme periode. Forholdene i Eritrea er uændrede, og for Somalias vedkommende har de seneste rapporter peget på forbedringer såvel som forværringer i sikkerhedssituationen.

Negativ afsmitning

Der er også tegn på en vis afsmitning efter laveste fællesnævner, ligesom vi så at Sverige og Tyskland indførte begrænsning i adgang til familiesammenføring efter at Danmark vedtog 3 års ventetid på familiesammenføring for visse flygtninge. Fx gav Tyskland i 2015 alle syrere konventionsstatus, men har i 2016 lagt sig på linje med Danmark, hvor kun lidt over halvdelen fik det. Tyskland har også lavet et stort spring i retning af den meget skrappere vurdering af irakere, som både Danmark og Sverige har lagt fast.

En meget iøjnefaldende udvikling er vurderingen af eritreere i Sverige, hvis man ser på 2015 overfor 2016. I 2015 var alle tre lande enige om at den tvungne militærtjeneste uden udløbsdato, som de fleste eritreere flygter fra, falder under Flygtningekonventionens definition af forfølgelse. Men i 2016 mener Sverige pludselig, at det kun er halvdelen – resten får kun den 1-årige, midlertidige beskyttelse, som den svenske regering indførte i juni 2016. I samme omgang vedtog man, at kun flygtninge med konventionsstatus har ret til familiesammenføring. Så gennem at ændre på eritreernes status halverede man samtidig antallet af ægtefæller og børn fra Eritrea.

"Vi ser ofte, at politikere – især dem, der sidder i regeringer – giver udtryk for, at anerkendelsesprocenter for specifikke flygtningegrupper er udtryk for en grundlæggende troværdighed i forhold til deres asylsager," siger Martin Lemberg-Pedersen. "Det har vi hørt både Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen argumentere for, også hvad angår bådflygtninge fra Libyen til Italien. Dette argument har dog aldrig holdt, fordi asylprocesserne grundlæggende er politisk styrede. Denne opdaterede oversigt er endnu et eksempel på dette," slutter forskeren.

Tallene bag grafen kan hentes som Excel-fil her, og stammer fra Eurostats Asylum Statistics marts 2017.

Hvad mener Refugees Welcome?

Allerede for over et år siden gjorde vi opmærksom på, at udsvingene i afgørelser er så store, at det ikke kan forklares med sammensætningen af ansøgere. Det er udtryk for, at asylansøgere kastes ind i et lotteri, som afgør deres liv. Politiske stemninger har en stor betydning, men også forhold som interviewteknik, kulturforståelse og tolkenes kompetencer spiller en afgørende rolle. Navnlig eftersom en stor del af afslagene er baseret på "manglende troværdighed" og dermed bliver affejet inden man for alvor når frem til en vurdering af risikoen. Kun i de tilfælde, hvor risikoen er helt indiskutabel, som i øjeblikket for Syriens og Eritreas vedkommende, spiller troværdigheden næsten ingen rolle. Alligevel fastholder alle politikere, at "man skal respektere et afslag og rejse hjem."

Refugees Welcome anbefaler, at man i Danmark indfører en uddannelse og eksamination af alle tolke, indkalder alle asylansøgere til en forberedende samtale med en uafhængig organisation som fx. Dansk Flygtningehjælp inden interviews, og at Danmark som udgangspunkt følger UNHCRs anbefalinger og vurderinger. Flygtningenævnet skal gøres reelt politisk uafhængigt, og der skal være ankeadgang. På europæisk plan anbefaler vi, at man fastlægger fælles procedurer og retningslinjer i hele EU og en fordelingsnøgle. En samtidig massiv satsning på kvoteflygtninge ville gøre smuglerne mindre nødvendige, og flere asylansøgere med et svagt asylmotiv ville opgive forsøget.