En barndom i ingenmandsland

Hundredvis af børn tilbringer en stor del af deres barndom i danske asylcentre med en meget svag retssikkerhed

Danmark har en praksis for asylsøgende børn, som er i modstrid med børnenes menneskerettigheder, og også i stærk kontrast til hvordan danske børn behandles.

De fleste børn, uanset om de kommer alene eller med familie, venter kun et år eller højst to i et asylcenter – hvilket er rigeligt lang tid for et barn. Derefter får de enten asyl og flytter ud i kommunerne, eller de får afslag og bliver sendt retur til deres hjemland – frivilligt eller med tvang. Men en mindre gruppe ender med at sidde fast, fordi de får afslag men ikke kan sendes ud af forskellige grunde.

I Refugees Welcome har vi kæmpet i mange år for disse børn. Læs om vores resultater her. Vi mener ikke, at børn skal bo i årevis i asylcentre. Og vi mener, at barnets tilknytning til Danmark på et tidspunkt må veje tungere end diskussionen med forældrene om at rejse tilbage.

Vi forklarer herunder de vigtigste problematikker for asylsøgende børn og illustrerer nogle af dem med eksempler på børn, som vi er i kontakt med.

INDHOLD:
Uledsaget eller medfølgende barn
Indkvartering af børn
Hvornår er man barn?

Alders- og modenhedsvurdering

Børnekonventionen og asylsøgende børns rettigheder

Børns egne asylmotiver

Kan syge børn få opholdstilladelse?

Når tilknytningen til Danmark bliver stærkest

Taufiki med en ven i Trampolinhuset

TAUFIKI er 9 år, og han har boet 7 år i skiftende danske asylcentre. Han er født i en flygtningelejr i Uganda, men hans mor og far er fra Congo. Han kan ikke huske sin far og sine to ældre søskende, som sandsynligvis døde mens han var lille. For kort tid siden blev han og hans mor flyttet til udrejsecentret Sjælsmark, som drives af Kriminalforsorgen. Indtil da boede han med sin mor i et omsorgscenter og gik på en specialskole, hvor han fik særlig støtte og undervisning, fordi han ikke er alderssvarende udviklet og har koncentrationsbesvær. Hans problemer er affødt af den usikre situation, han lever i. Efter at den lille familie er flyttet til Sjælsmark, er hans tilstand blevet kraftigt forværret. For nogle år siden oplevede han, at politiet satte ham og hans mor i fængsel, og næste dag på et fly til Congo. Men myndighederne afviste dem, så politiet måtte tage dem med tilbage til Danmark. Han frygter, at det kan ske igen når som helst, og derfor nægter han at spise i kantinen, hvor der er politi. Hans mor fandt for nylig en kniv, som han sov med under sin hovedpude. Flere gange om dagen og hver nat tisser han i sengen. Refugees Welcome har ansøgt om ophold efter §9c1, barnets tarv.

Uledsaget eller medfølgende barn

Tidligere ankom næsten alle børn til Danmark sammen med deres forældre: medfølgende. De bor i asylcentre sammen med deres familiemedlemmer, og deres asylsag afhænger af forældrenes.

De seneste par år er antallet af uledsagede mindreårige steget – på et tidspunkt i 2016 var andelen af uledsagede helt oppe på 24%. Det er typisk 14-17 årige, som kommer alene uden deres forældre.

En mindre gruppe indrejser uden forældre men sammen med andre, som vurderes at kunne tage ansvar for barnet, ofte en ældre søskende eller en bedsteforældre. De kaldes ledsagede børn, og de kan også være helt små.

Og endelig er der de børn, som ikke er kommet til Danmark endnu, men håber på at blive familiesammenført, når en eller begge forældre får asyl. Det er faktisk den største gruppe, idet de fleste asylansøgere ankommer alene og efterfølgende søger om at få deres børn hertil. De færreste vil naturligvis udsætte deres børn for den farlige rejse med smuglere over havet.

Indkvartering af børn

Asylcentrene drives af Røde Kors og enkelte kommuner, og langt de fleste ligger i Jylland i tyndt befolkede områder. Man kan ikke selv vælge, hvilket center man bor i, og der er kun meget begrænset mulighed for at bo privat hos familie eller venner. Centrene åbner og lukker hele tiden, afhængigt af indrejsetal og kommunale beslutninger. Det betyder, at mange børn har boet i 7, 8, 9 forskellige centre fra Langeland til Nordjylland.

Medfølgende og ledsagede børn bor sammen med deres familie i de almindelige asylcentre. En familie får normalt to små rum, og i nogle tilfælde eget tekøkken og bad. Børnene går typisk i en lille børnehave i centret om dagen, og skolebørn bliver kørt til en særlig skole for asylbørn. Når de bliver tilstrækkeligt gode til dansk, kan de blive flyttet til en dansk folkeskole.

De uledsagede børn bor i særlige børnecentre, som er mindre, og hvor der er meget mere personale og bedre aktivitetsmuligheder. De går i særlige asylskoler ligesom de andre børn. Når de fylder 17 eller bliver vurderet gennem alderstest til at være over 17, må de ikke længere bo i børnecentret men overflyttes til et voksencenter. Deres adgang til skole forsvinder dermed og erstattes af de begrænsede tilbud om aktiviteter for voksne.

Hvis en familie bor på et center med køkken, får de penge til at lave deres egen mad. Men på en del centre, bla. udrejsecentrene, er der en kantine, hvor alle må spise det, der serveres, tre gange dagligt. Mange børn nægter at spise maden i kantinen og er ofte sultne på andre tidspunkter end kantinen er åben.

For nylig er man begyndt at flytte de første børn ind i udrejsecentret Sjælsmark i Nordsjælland. Centret drives af Kriminalforsorgen, og der er højt hegn og adgangskontrol. Selve formålet med dette center er at gøre livet så indholdsløst og trist, at de afviste asylansøgere opgiver og forlader Danmark. Det er også planen, at de somaliske familier, som har haft asyl i flere år, men som nu får den inddraget, skal opholde sig her indtil en udsendelse måske en dag bliver mulig.

Udrejsecenter Sjælsmark

Hvornår er man barn?

Børnekonventionen og en række andre internationale aftaler, som Danmark har underskrevet, betegner børn som "personer under 18 år medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder". Dansk lovgivning anser også normalt personer under 18 år som børn. Men de danske udlændingemyndigheder har indført en anden grænse i praksis, nemlig 15 år. Hvis man som indvandrer eller flygtning søger om at få sit barn op til sig i Danmark, falder man under en anden paragraf og en skrappere vurdering, hvis barnet er fyldt 15 år.

Det samme gælder, hvis et barn med opholdstilladelse i Danmark søger om at få sine forældre og søskende hertil – her falder chancen, hvis barnet er over 15. I disse vurderinger kan man læse, at barnet ikke formodes at have samme omsorgsbehov som et mindre barn, og at andre familiemedlemmer kan varetage dette behov.

På samme måde bor uledsagede mindreårige normalt i særlige børnecentre med øget normering og bedre forhold, men de 17-årige flyttes nu til voksencentre – selv i tilfælde, hvor det betyder adskillelse fra en yngre søskende.
Nogle få uledsagede mindreårige får ophold efter en særlig paragraf efter afslag på asyl, hvis de ikke har noget familiemæssigt netværk i hjemlandet. Men den inddrages, når de fylder 18 år, medmindre de er usædvanligt godt integreret og har været her i mange år.

Alders- og modenhedsvurdering

Næsten alle asylsøgende børn ankommer uden pas eller andre identitetspapirer. Måske kan de skaffe deres fødselsattest, men det kan ikke altid verificeres om den er ægte. I mange af verdens lande udsteder myndighederne ikke nogen papirer til børn, før de begynder i skole, og registreringen kan bestå af et papkort med håndskrevet navn og et stempel. En stor del af børnene fra Afghanistan og de afrikanske lande ved ikke præcis, hvilken dato de er født – man fejrer ikke dagen, og det har ikke den store betydning.

Men i Danmark er det et stort problem. For børn, der ankommer med deres forældre (medfølgende) er det vigtigt at kende deres alder i forhold til skolegang, sundhed og udvikling. Man registrerer næsten altid børnenes alder efter forældrenes udsagn, uden videre undersøgelser – selvom forældrene måske ikke er helt sikre. Det sker også jævnligt, at datoen bliver skrevet ned forkert pga. manglende tolk eller forskellige kalendersystemer.

For de uledsagede er det anderledes, fordi deres situation på en lang række områder afhænger af, om de er over eller under 18 år. Her vælger man ikke altid at tro på deres ord, fordi de har en klar fordel i at lyve sig yngre, og det gør nogle af dem også. Medmindre de tydeligvis er yngre end 15-16 år, bliver alle sendt til alderstest på Retsmedicinsk Institut. Vurderingen laves på baggrund af røntgenbilleder af tandstillingen og håndens knogler samt kroppens synlige udvikling. Resultatet er usikkert og består af en glidende sandsynlighedsberegning, hvilket ikke burde føre til så skarp en opdeling, som den gør.

Børn, som stadig befinder sig udenfor Danmark, men hvis forældre har fået opholdstilladelse her, har ret til familiesammenføring. Deres alder er også meget vigtig, da man umiddelbart ikke kan få børn over 18 hertil. Hvis disse børn ikke kan fremvise ID-dokumenter, bliver de bedt om at afgive et mundskrab på en dansk ambassade, som så sammenholdes med forældrenes DNA. I en sådan sag er der faldet en Højesteretsdom, hvor en aldersvurdering blev tilsidesat.

Et nyt fænomen er, at de yngste af de uledsagede mindreårige vurderes ikke at være modne nok til at gennemgå asylproceduren – de kan være helt ned til 10 år gamle. I stedet for at give dem en midlertidig opholdstilladelse indtil de fylder 18, får de nu status som afviste og skal blive boende i asylcentre på ubestemt tid, indtil de en dag vurderes modne nok til asylvurdering. Dansk Flygtningehjælp har rettet henvendelse til Ombudsmanden om dette for nylig. Der er mindst 26 børn i denne situation p.t.

Herine og hendes lillebror Smbat

HERINE er 11 år gammel, og hun har boet i asylcentre lige siden hun kom til Danmark som 2-årig, dvs i 9 år. Hendes lillebror på 8 er født her. Familien har været afvist i alle årene, men det har ikke været muligt at sende dem hjem til Armenien, hvor de kommer fra – bla. fordi forældrene efter et dårligt råd opgav forkert nationalitet ved ankomsten. Familien har aldrig fået lov at bo udenfor asylcentrene, sådan som de fleste andre familier fik lov til efter 2012. Det skyldes, at Herines ellers meget rolige, høflige far tabte besindelsen engang for mange år siden, da ingen ville tage hans datters voldsomme tandinfektion alvorligt og sende hende til en tandlæge. Selvom han hverken slog eller truede nogen personer, ringede personalet efter politiet, som gav ham en bøde for truende adfærd. Den hændelse har i alle årene efter betydet, at familien aldrig fik lov at flytte udenfor centret. Begge børn er fuldt ud integrerede og velbegavede, men Herine har allerede gået i 3 forskellige folkeskoler pga. centerflytninger. For nylig er de blevet flyttet fra Amager til Jylland. Herines mor er diagnosticeret med psykisk sygdom, og både Herine og hendes lillebror begynder at blive påvirkede af deres usikre situation, og de reagerer med separationsangst, grådanfald, angst, depression, søvnproblemer. Refugees Welcome ansøgte i 2014 om ophold med henvisning til barnets tarv pga. børnenes lange ophold, og har for nylig ansøgt igen.

Børnekonventionen og asylsøgende børns rettigheder

Børn er i sig selv en sårbar gruppe, som staterne skal udvise særlig omsorg for og tage særlige hensyn til. Børnekonventionen opregner en række af de områder, hvor børn skal have sikret deres rettigheder. Mest grundlæggende er kravet om at tage hensyn til barnets bedste (art. 3), sikre barnets ret til liv og udvikling (art. 6), beskyttelse mod diskrimination (art. 2) og retten til at blive hørt (art. 12). Men Danmark har først tiltrådt konventionen i 1991, og den er stadig ikke inkorporeret i dansk ret. Vi har dog for nylig fået klageadgang til FNs Børnekomité.

Børn i asylcentre starter som regel i en centerskole med begrænset skema og niveau, og bliver så sluset over i en nærliggende folkeskole, når deres dansk er godt nok til det. De kan dog blive tvunget til at flytte skole når som helst, hvis asylcentret lukker eller hvis det besluttes at familien skal bo i udrejsecenter.

Børnene kommer til læge og sundhedsplejerske i centrene, og de får tilbudt vaccinationsprogram o.l. på lige fod med danske børn. Men Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor asylsøgende børn ikke i praksis har fuld adgang til sundhedsydelser, hvilket blev påvist i en undersøgelse fra 2013.

Børns egne asylmotiver

Groft sagt kan man sige, at hvis man kommer sammen med sine forældre, er man blot bagage til deres sag og betragtes ikke som et subjekt med egne rettigheder, meninger eller motiver. Børn med forældre bliver ikke indkaldt til nogen som helst samtaler, heller ikke hvis de er over 15 år. Forældrene bliver ikke engang spurgt, om deres børn har problemer eller er udsat for en risiko i hjemlandet. De asylmotiver, som FN opremser som typiske for børn, udløser meget sjældent asyl i Danmark: tvangsægteskab, tvangsrekruttering, FGM (kvindelig omskæring), kidnapning, menneskehandel, tvungent børnearbejde. Børn er kun sjældent til stede ved mødet i Flygtningenævnet. Først for nylig er Udlændingestyrelsen, efter kritik i medierne, begyndt at spørge til risikoen for FGM for somaliske pigebørn. Det er også først for nylig, at Flygtningenævnet har givet asyl pga. risikoen for FGM.

Ifølge både Børnekonventionen og FNs Flygtningehøjkommissariats retningslinjer skal børn høres i alle sager, der vedrører dem – herunder asylansøgninger. Børns asylmotiv skal undersøges specifikt, og de skal selv spørges i den udstrækning, de er i stand til at forklare sig, og så længe det er i deres egen interesse. Det må naturligvis aldrig blive sådan, at man udspørger børn for at afsløre svage punkter i deres forældres fortælling, men børn skal betragtes som selvstændige individer med personlige oplevelser bag sig, og de skal have lov til at give udtryk for deres holdninger.

UNHCR, UNICEF og Dansk Flygtningehjælp udgav i 2016 et kompendium på dansk med titlen 'Når børn søger om beskyttelse', som kan hentes her. Det indeholder bla. et kapitel om barnets bedste i den danske asylprocedure.

Omvendt kan man sige, at uledsagede mindreårige behandles som voksne, når det gælder deres asylmotiv – de forventes at have et selvstændigt motiv og være i stand til at gøre rede for det, stort set som en voksen.

Drenge i asylcenter Kongelunden

SAJAD kom til Danmark med sine forældre og små søskende, da han var 10 år gammel. Familien er fra Afghanistan, men havde boet i Iran som flygtninge mange år inden. De fik afslag, og gennem de næste 5 år blev moren alvorligt psykisk syg og ude af stand til at tage sig af sine børn. Gradvist blev Sajad så påvirket af usikkerheden i asylcentrene og angsten for sin mors selvmordsforsøg, at han fik en depression og i perioder ikke magtede at gå i skole. Han var ellers en dygtig elev, som gik i almindelig folkeskole og havde mange danske venner. Refugees Welcome ansøgte om opholdstilladelse pga. Sajads situation, men fik afslag med begrundelsen, at det er forældrenes ansvar at rejse hjem, og at de måtte sørge for hans fremtid i Afghanistan. Samtidig havde familien dog søgt om genoptagelse af deres asylsag, fordi de var konverteret til kristendom. Helt usædvanligt insisterede deres advokat på at indkalde Sajad, som på det tidspunkt var 16 år, under nævnsmødet. Det var nemlig ham, der var blevet stærkest troende og tilknyttet den lokale kirke, og var nærmest blevet udstødt af sine jævnaldrende muslimske venner over det. Det endte med at familien fik asyl pga. Sajads kristne tro, og den risiko, som den ville udgøre for familien i Afghanistan.

Kan syge børn få opholdstilladelse?

En del af de børn, der søger asyl i Danmark, har været udsat for traumatiserende oplevelser i hjemlandet og på rejsen hertil. Det bliver der taget alt for lidt hånd om. Men opholdet i de danske asylcentre har faktisk en endnu værre effekt på børnenes mentale helbred.

Det er efterhånden veldokumenteret, at børn tager skade af at bo i asylcentre og leve et liv i usikkerhed om deres fremtid. I bogen "Asylbørn i Danmark – en barndom i undtagelsestilstand" (Hans Reitzels Forlag 2011) har de to forskere Katrine Vitus og Signe Smith Nielsen samlet en række analyser og undersøgelser. Konklusionen er tydelig: børn har behov for at kunne se deres fremtid for sig, og de har brug for at leve under forudsigelige og trygge forhold. Når de vokser op på skiftende asylcentre sammen med traumatiserede og nervøse voksne, med angsten for når som helst at blive hentet af politiet og sat på et fly til et sted, som de frygter, udvikler de ganske hurtigt symptomer som angst, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, depression, aggressiv adfærd og apati.

Mange oplever også, at den ene eller begge deres forældre udvikler psykisk sygdom under flere års ophold i asylsystemet. Det påvirker naturligvis også børnene, og det kan endda ende med at børnene bliver fjernet fra forældrene.

På et tidspunkt er børnene måske blevet for syge til at kunne sendes ud af landet, og spørgsmålet er, om de kan få den nødvendige behandling i hjemlandet – eller om den eneste effektive behandling er en opholdstilladelse. Mange børnepsykologer og -psykiatere har skrevet i deres erklæringer om asylsøgende børn, at barnet har brug for ro og tryghed for at komme sig.

Udlændingelovens §9b giver mulighed for humanitært ophold, bla. pga. sygdom. Men det gælder i praksis ikke for børn. Refugees Welcome foretog en manuel gennemgang af samtlige 80 positive afgørelser om humanitært ophold mellem 2011 og 2015. Optællingen viste, at kun i ét tilfælde var tilladelsen givet til et barn, og dette barn led af nyresvigt, som er en meget sjælden diagnose hos børn. Samtlige tilladelser er givet på baggrund af diagnoser, som børn næsten aldrig har: paranoid psykose, skizofreni, hjertesygdom, kræft, demens, Parkinson o.l., og oftest i kombination. Den tid, som ansøgerne havde opholdt sig i Danmark (som afviste asylansøgere) var i gennemsnit 800 dage efter afslag. Hundredvis af børn med diagnoser som udviklingsforstyrrelse, depression, angst, multihandicap og epilepsi har fået afslag.

Beri, foto fra 2009

BERI blev født i Danmark i 2002, fire år efter at hendes forældre som statsløse kurdere måtte flygte fra Syrien. Beri tilbragte sine første 11 leveår som afvist i skiftende asylcentre. Hun oplevede mange gange, at hendes veninder og venner blev hentet kl. 5 om morgenen af politiet – og at man aldrig hørte fra dem igen. Eller at veninderne fik asyl og flyttede ud til en fjern kommune. Derfor holdt hun op med at indlede venskaber, og tilbragte i stedet tiden foran fjernsynet. I skolen blev hun tiltagende opfarende og styrende, og hun fik svært ved at sove mere end få timer ad gangen. At hendes mor var psykisk syg og hendes far var torturoverlever hjalp naturligvis ikke på situationen. På trods af flere diagnoser på angst og depression fra børnepsykiatere og adskillige ansøgninger om humanitært ophold fik familien først opholdstilladelse i 2012, fordi krigen i Syrien var brudt ud, og altså ikke af hensyn til Beri.

Når tilknytningen til Danmark bliver stærkest

Når en familie får afslag på asyl, er det naturligvis forældrenes ansvar at rejse tilbage, eller finde en anden løsning på familiens fremtid. Men det er ikke altid så enkelt. Og i nogle tilfælde ender det med, at familien sidder fast og bliver her i mange år. Undervejs bliver børnene fuldstændigt danske og glemmer alt om det hjemland, som de måske ikke engang har set. Og de får det tiltagende dårligt.

Lovgivningen indeholder flere muligheder for at få opholdstilladelse, hvis udsendelse er håbløs (§ 9c stk 2), hvis ansøgerne er alvorligt syge (§ 9b), og af hensyn til barnets tarv, bla. pga. mange års tilknytning til Danmark (§ 9c stk 1). Men hver især er disse faktorer ikke nok, og i praksis tildeles der kun ophold efter disse paragraffer i ganske få tilfælde hvert år efter en meget restriktiv praksis, udstukket af ministeren.

I afslagene foretages der ikke en gennemgang af barnets bedste. Fx skelnes der ikke mellem hvilket hjemland, der er tale om, og hvordan barnets udsigt til bla. sikkerhed, sundhed og skolegang i det land vil være. Hvis man skal vurdere et barns bedste interesse, er der forskel på at blive sendt tilbage til Afghanistan, Congo, Tyrkiet eller Thailand.

Afslagene begrundes typisk med følgende: 

• forældrene samarbejder ikke om udrejsen

• det er forældrenes ansvar, at barnet har opholdt sig så længe i Danmark

• så længe opholdet har været ulovligt, gælder tilknytningen ikke

• barnet eller forældrene har ikke en diagnose, som er alvorlig nok.

Der findes ingen nye optællinger over asylbørns opholdstider, men af nedenstående tabel fremgår det, at 128 børn havde været i asylsystemet i mere end 4 år i december 2016. En optælling fra 2013 viste 42 børn med over 4 års ophold, og i 2014 var tallet 52.

HENT: Skema over opholdstider for børn 2016

I et svar til Johanne Schmidt-Nielsens (EL) i oktober 2015 svarede Inger Støjberg faktisk, at et barns opholdstid i Danmark godt kan være tilstrækkeligt til at udløse en opholdstilladelse: (…) "Der skal således i alle sager, hvor et barn søger om opholdstilladelse i Danmark, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er proportionalt at meddele afslag på opholdstilladelse, og i den vurdering indgår bl.a. hensynet til barnets tarv. Afhængigt af den konkrete sags omstændigheder kan et barn opnå en selvstændig ret til ophold i Danmark på baggrund af længden og karakteren af barnets ophold i Danmark og hensynet til Danmarks internationale forpligtelser." (…)

Siden 2014 har Refugees Welcome ansøgt om ophold med henvisning til barnets tarv for i alt 27 børn fra 11 familier med mindst 4 års ophold, og 5 af familierne har fået ophold. I de 5 sager var der samtidig tale om en kort periode med lovligt ophold undervejs, eller forældrene var ikke i stand til at tage vare på børnene selv. Opholdstiden og tilknytningen var således ikke udløsende i sig selv. Den eneste sag, vi kender, hvor det har været tilfældet (og her var der også psykiske problemer hos både børn og forældre) var afghanske Rokhsar, som blev portrætteret i dokumentarfilmen "Mon de kommer om natten", og kort efter fik opholdstilladelse efter 6 års ulovligt ophold. Men Malak, som Politiken skrev om i juli 2017, fik afslag på trods af 11 år i Danmark.

Baby, asylcenter Avnstrup

ET PAR TVILLINGEDRENGE ankom alene som 16-årige til Danmark fra Sri Lanka for 8 år siden, direkte fra de sidste gruopvækkende måneder af borgerkrigen i landet. De havde mistet kontakten til deres mor og søster, og en onkel havde hjulpet dem til Europa. Efter en proces, som trak ud i flere år, fik de afslag på både asyl og den særlige opholdstilladelse for uledsagede mindreårige uden netværk, selvom ingen kunne finde frem til deres familie. Drengene var ikke helt alderssvarende i udvikling, og det tog dem lang tid at lære dansk. Desuden led især den ene af mareridt og angst efter oplevelserne i hjemlandet. Da de fyldte 18, blev de flyttet til omsorgscenter Kongelunden, hvor de boede adskillige år. Refugees Welcome klagede til FNs menneskerettighedskomité over deres sag, og fik medhold. Men da sagen endelig blev genåbnet i Flygtningenævnet, fik de atter afslag. En ansøgning om ophold med henvisning til deres usædvanligt lange, processuelle ophold og stærke tilknytning til Danmark, hvor de efterhånden havde mange nære venner og den ene en kæreste, blev ligeledes afslået af Udlændingestyrelsen. Drengene er nu forsvundet.

Læs mere:

"Når asylcentre bliver barndomshjem" kronik i Kr. Dagblad af præst Niels Nyman Eriksen sept. 2017.

"Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år det danske asylsystem" Politiken juli 2017.

"Afviste asylbørn er dansk politiks kastebolde" Politiken juli 2017.