Sverige vil kopiere Danmarks asylpolitik

Efter årtier med et image som Danmarks modpol overtager Sverige nu den hårde linje overfor flygtninge

Sveriges nuværende regering er en koalition mellem Moderaterna, Liberalerna og Kristdemokraterna. Noget af det første, regeringen gjorde, var at indgå en skriftlig aftale i oktober 2022 med Sverigedemokraterna ved navn Tidöaftalen om en radikal stramning af udlændingepolitikken, direkte inspireret af danske regler. Den er nu ved at blive implementeret, og det vil få enorme konsekvenser.

Udviklingen i svensk og dansk asylpolitik

Danmark har siden 2001 gradvist strammet reglerne på udlændingeområdet så meget, som international lovgivning tillader, og bevidst arbejdet på at gøre landet så uattraktivt som muligt for især flygtninge. Det er i høj grad lykkedes, og det har ført til historisk lave tal for ankomst af flygtninge, og en udhuling af rettigheder, som ofte har vakt fordømmelse fra menneskerettighedsorganisationer og komitéer under FN og Europarådet. Danmarks praksis er også blevet dømt ulovlig adskillige gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Sverige har derimod forsøgt at holde fanen højt med en mere åben og imødekommende politik, hvilket har resulteret i, at Sverige gennem årene har modtaget mellem seks og ti flygtninge hver gang Danmark har modtaget én, målt i forhold til indbyggertallet. Sverige er et af de lande i Europa, som har modtaget flest flygtninge, og hver femte indbygger er født i udlandet.

Danske politikere har ofte fremhævet Sverige som skrækeksemplet, og menneskerettighedsforkæmpere har omvendt rost Sverige for at påtage sig et ansvar og behandle nye borgere med respekt. Billedet som humanitært fyrtårn har dog ikke været helt fortjent. F.eks. er det beløb, som asylansøgere får pr. dag i Sverige ikke blevet hævet siden 1994, og det er i praksis umuligt at overleve for hvad der svarer til 1.300 DKK pr md for en enlig. Samtidig har der i Sverige været en langt mere radikal modstand mod indvandringen, med 22 brandattentater mod asylcentre alene i 2015. Det har heller ikke været så nemt at få opholdstilladelse, som mange har indtryk af.

Feriested indrettet til flygtningemodtagelse i Skåne 2016

Sveriges paradigmeskift i 2015

De svenske stramninger startede i virkeligheden for mange år siden, og på nogle områder har den svenske praksis været endnu hårdere end den danske. Præcis som Danmark indførte Sverige en række hårde stramninger allerede i 2015, og lukkede sin grænse totalt overfor asylansøgere i fem måneder fra december 2016 til maj 2017 – noget, som Danmark aldrig har gjort, og som er en overtrædelse af både asylretten og EU's lovgivning.

En midlertidig lov blev indført i 2016 og kom til at omfatte 100.000 verserende asylsager, og dele af den midlertidige lov blev senere gjort permanent. Flygtninge fik derefter kun 13 måneders ophold ad gangen, og retten til familiesammenføring blev begrænset til flygtninge med konventionsstatus, som er den stærkeste form for beskyttelse. Sverige tildelte samtidig kun konventionsstatus til hver fjerde flygtning i 2016, hvorimod 66% fik den i Danmark. Afviste asylansøgere havde ikke længere krav på tag over hovedet, mad eller sundhedsydelser (børnefamilier og særligt sårbare dog undtaget).

Senere fulgte flere stramninger, og i praksis har Sverige faktisk længe haft hårdere krav end Danmark, når det gælder familiesammenføring til flygtninge. Ukrainere har fået tildelt langt dårligere støtte og rettigheder i Sverige end i Danmark og Norge. Antallet af nyankomne er generelt faldet meget, men landet står stadig ret højt på ønskelisten blandt dem, der er på vej til Europa.

Sverige vil af med sit gode omdømme

I dag ligger Sverige kun på en 16. plads i EU på listen over nye asylansøgere pr. indbygger. Og målet er at komme endnu længere ned – samtidig med at man vil sende flere af de allerede ankomne tilbage. Stemningen er vendt i den svenske befolkning, og Sverigedemokraterna fik over 20% af stemmerne ved valget i 2023. Man kan ikke længere ignorere højrenationalisterne og undgå at samarbejde med dem – tværtimod har regeringen inviteret dem ind formelt som aftalepartnere, bl.a. i Tidöaftalen, hvilket sjældent er set i dansk sammenhæng, hvor Dansk Folkeparti aldrig har indgået som officiel regeringspartner, men har stået på sidelinjen og er fremkommet med særlige ønsker til gengæld for at få støtte fra deres afgørende mandater lige siden 2001.

De senere års store problemer med bandekriminalitet og skudepisoder, især i Malmø, er blevet tolket om beviser på en fejlslagen integration. Faktisk kan Sverige fremvise langt bedre tal på integrationsområdet end Danmark, især når det handler om at få flygtningekvinder ind på arbejdsmarkedet, og de svenske politikere har altid talt om inklusion, respekt og ansvar. Men det er samtidig et faktum, at større områder i udkanten af de større byer er nærmest 100% beboet af mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund, hvor især de unge føler sig ladt i stikken, ikke ulig Frankrig og England.

Minoritetsborgerne udgør også en klar økonomisk underklasse i Sverige, med meget lave indkomster og dårlige boligforhold. Flygtninge i Sverige giver ofte udtryk for, at tingene kun ser pæne ud på overfladen, men at de i praksis ofte oplever udbredt racisme og møder et system, som på ingen måde hjælper dem. Nu er Sverige så gået i gang med at skrælle den pæne fernis af og har slået ind på den danske vej: du skal ikke tro, du er velkommen, og hvis vi ikke kan komme af med dig, bliver du kun en andenrangsborger.

Senest har Sverige med sin formandsposition forhandlet den nye EU-pagt for asyl og migration igennem, og presset på for nogle af de hårdeste dele af pagten – f.eks. at børn under 12 år ikke skal være undtaget fra at blive sat i de lukkede detentionscentre på grænserne, som bliver et af pagtens hjørnesten.

Tidöaftalen

Aftaleparterne beskriver selv aftalen som et ”paradigmeskifte” og er meget tydeligt inspireret af den danske politik. Ifølge den svenske regering er migration ”det vigtigste samfundsproblem”, og prioriteres således over klima, sundhed og skole. Aftalen omhandler tre områder: migration, kriminalitet og retssikkerhed. Denne artikel koncentrerer sig mest om de 33 afsnit indenfor migration, hvoraf en del dog kædes sammen med kriminalitet.

Hovedmål for regeringen:


• Asylretten skal fokusere på midlertidig beskyttelse og på at modtage flygtninge fra Sveriges nærområder.

• Sverige skal ikke være mere generøst end hvad EU-retten og internationale aftaler tilsiger.

• Kravbaseret integrationspolitik – man skal tage ansvar for at blive en aktiv del af samfundet.

• Bekæmpe ’skyggesamfundet’ (dvs. mennesker uden lovligt ophold) gennem mere kontrol og skærpet indberetningspligt.

• Skærpede vilkår for lavtuddannet arbejdsindvandring og lettere vilkår for højtuddannet arbejdsindvandring.

De fleste punkter i aftalen kræver lovændringer, og regeringen har i første omgang nedsat forskellige udvalg, som skal undersøge mulighederne for at opnå de ønskede mål, og hvilke lovændringer det vil kræve. Nogle af dem har allerede afleveret deres undersøgelser, og visse ændringer er enten allerede trådt i kraft eller fremsat som lovforslag.

De vigtigste forslag er:

• Hele asylprocessen skal foregå i transitcentre, hvorved asylansøgeres nuværende ret til selv at finde og betale for en bolig afskaffes. I tillæg er man gået i gang med at se på, hvordan bevægelsesfriheden kan begrænses til særlige områder, hvordan man kan holde styr på præcis hvor ansøgeren opholder sig, samt at indføre en meldepligt og sanktioner for udeblivelse, herunder helt at stoppe asylsagen.

• Retten til at arbejde under asylsagens behandling afskaffes, og desuden fjernes den nuværende mulighed for at ”skifte spor” og søge om ophold på baggrund af arbejde, hvis man får afslag på asyl.

• En opholdstilladelse skal kunne inddrages pga. ”bristande vandel”, dvs. dårlig opførsel. Her nævnes personer, som er forbundet med kriminalitet, prostitution, misbrug eller ekstremistiske bevægelser, dvs. forhold som ikke fører til en udvisningsdom.

• Inddrage opholdstilladelser så vidt muligt, hvis det oprindelige grundlag ikke længere er til stede, så længe EU-retten ikke overtrædes.

• Permanent ophold søges helt afskaffet på sigt for flygtninge og deres familiemedlemmer, og man vil undersøge om det er muligt at inddrage det for dem, der allerede har fået det tildelt. I første omgang opstilles der krav om at bestå en række test indenfor svensk sprog og samfundsforhold. Disse prøver skal dog først etableres, hvilket har ret lange udsigter.

• Egenbetaling for tolke efter en vis periodes ophold.

• Fokus på frivillig tilbagevenden til hjemlandet for dem, der har opholdstilladelse.

• Nye, stramme krav til at få svensk statsborgerskab: opholdstid på mindst 8 år, selvforsørgelse, vandel, sprog, viden om samfundet, loyalitetserklæring, mulighed for at inddrage det igen.

• Familiesammenføring skal kun ske ud fra hvad EU-retten tilsiger, og der skal kun undtagelsesvis dispenseres fra kravet om forsørgelse. Senere er tilkommet et krav om en aldersgrænse på 21 år for partnere og ægtefæller.

• Ydelser til nyankomne skal nedsættes, og der skal indføres et optjeningsprincip (allerede nu får en familie på 4 kun 11-12.500 DKK om måneden), og modtagelse af ydelser skal gøres betinget af at man deltager i sprogundervisning og jobtræning.

• Politiets udlændingekontroller skal øges for at fange mennesker uden lovligt ophold: kameraovervågning, kropsvisitation, DNA-prøver, beslaglægge mobiltelefoner. Offentligt ansatte skal pålægges at kontrollere personens opholdstilladelse, f.eks. skoler, sundhedshuse, biblioteker osv.

Blandt de ændringer, som allerede er gennemført, er en øgning på 25% af politiets ”udlændingekontroller” med øgede beføjelser til f.eks. kropsvisitation og husransagning. Migrationsverket, politiet og skattemyndighederne har fået til opgave at øge samkøringen af data med henblik på at få flere mennesker uden lovligt ophold sendt ud af landet. Antallet af kvoteflygtninge er sat ned fra 5.000 til 900 om året.

Der er allerede fremsat lovforslag om begrænsning af familiesammenføring og humanitært ophold og om at ansøgere skal opholde sig i transitcentre under hele asylprocessen og mister retten til at arbejde fremover, og desuden taget beslutning om at oprette udrejsecentre, hvor afviste skal opholde sig. Desuden er det besluttet at oprette flere pladser i lukket detention (förvar).

På kriminalitetsområdet er en del af forslagene også rettet mod udlændinge:
• Mulighed for at udvise ikke-svenske statsborgere alene for at være bandemedlemmer, uden at der er faldet dom om udvisning.
• Opholdsforbud i særlige områder for personer dømt for visse lovovertrædelser.
• Undersøge et nationalt forbud mod tiggeri.
• Undersøge mulighed for at leje fængselspladser i udlandet.

Boligområdet Holma i Malmö, 2023

Tilbageskridt for retssikkerhed og integration

Hvis man kender de danske udlændingeregler, ser man tydeligt, at størstedelen af de svenske forslag er direkte hentet herfra – flere endda i en endnu hårdere udgave. Danmarks ringeagt for menneskerettighederne, når det gælder udlændinge, har tydeligt smittet af på Sverige.
Det er en utroligt trist udvikling, når man vælger straf, tvang, mistillid og strukturel diskrimination fremfor tillid, ansvar og positive incitamenter. Følelsen af udenforskab og frustration vil vokse i de svenske boligblokke, og føre til endnu mere uro og konflikt.

Når Sverige sidste år lå på en 16. plads i EU for asylansøgere målt pr. indbygger, er der slet ikke behov for drakoniske stramninger for at skræmme nye ansøgere væk, men derimod burde man fokusere på forebyggelse i den mindre gruppe, som skaber problemer – hvilket man har gode erfaringer med i Danmark. Bander, vold og hærværk i de udsatte boligområder i Sverige ligner fuldstændig situationen i Frankrig, og de bunder i høj grad i fattigdom, racisme og social eksklusion. Ved at sætte ydelserne ned og øge ”udlændingekontrollerne” forstærker man blot frustrationerne.  

Med Tidöaftalen vil man gå helt væk fra selvforsørgelse og integration i asylfasen, hvilket går stik imod alle eksperters og NGO’er anbefalinger. Asylcentre med kantinemad og årevis tilbragt i passivitet har aldrig medført andet end sygdom og depression. For de afviste har udrejsecentrene i Danmark ikke ført til flere udrejser, men blot til flere psykisk syge og flere, der går under jorden.

Man vil jagte udokumenterede, hvilket nødvendigvis vil føre til endnu mere etnisk profilering, som kommer til at belaste og stigmatisere det store flertal af etniske minoriteter med lovligt ophold og ren straffeattest, når Abdi bliver stoppet på gaden hver uge, mens Anders aldrig bliver det. Man vil undergrave tillidsforholdet mellem borgere med minoritetsbaggrund og offentligt ansatte, når Latifah fremover vil blive bedt om at vise sin opholdstilladelse på skadestuen eller biblioteket, men Linnea ikke bliver bedt om det.

At stille krav om sprogkundskaber og viden om samfundsforhold for at opnå permanent ophold og statsborgerskab kan være nyttige, positive incitamenter til bedre integration. Men når kravene med vilje gøres urimeligt høje med henblik på at udelukke flest muligt, har det den modsatte effekt: man får en oplevelse af at være andenrangsborger i sit eget land, og en konstant følelse af utryghed omkring fremtiden.

Det er helt utroligt problematisk, at man vil forsøge at udvise udlændinge alene pga. ”dårlig opførsel” som f.eks. misbrug eller prostitution. Det er udtryk for den samme retsløse tankegang som når man i Danmark sætter tiggere i fængsel eller lader medlemmer af Indfødsretsudvalget stemme nej til dispensation pga. sygdom, når det gælder ansøgere fra muslimske lande.

EU-retten vil forhåbentlig begrænse nogle af forslagene, men hele EU er desværre også på vej ned ad en retslig glidebane, hvor man netop med den nye migrationspagt har besluttet at spærre alle asylansøgere inde på grænsen, og hvor man allerede i dag overtræder asylretten ved at tvinge mennesker tilbage fra EU's territorium uden at behandle deres sag.