Ydelser

I 2015 blev der indført en særligt lav ydelse for nyankomne, som groft sagt udgør det halve af kontanthjælp: integrationsydelsen, som ændrede navn til henholdsvis "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse" eller "overgangsydelse", alt efter om man er flygtning eller familiesammenført, i januar 2019 som en del af Finansloven (det såkaldte paradigmeskift). Beløbene er flere gange blevet sat yderligere ned, og sprogtillægget er ændret. Desuden er optjeningstiden for at opnå kontanthjælp blevet sat op til 9 år, og der er tilføjet et beskæftigelseskrav på 2,5 års fuldtidsjob.

Hvem modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse?

Alle, der ellers ville modtage kontanthjælp eller ungdomsydelse, men som endnu ikke har opholdt sig lovligt i Danmark i 9 år ud af de seneste 10 år. For at komme op på kontanthjælpssatsen skal man desuden have haft 2 1/2 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Næsten alle flygtninge lever af denne ydelse under deres første år i Danmark – indtil det forhåbentlig lykkes dem at finde et job, men det er ikke muligt for alle. Danskere kan i princippet også modtage overgangsydelse, hvis de har boet i udlandet, men de udgør en meget lille del af modtagerne.

• Kun 2% har dansk baggrund, andre 2% har vestlig baggrund, og 96% har ikke-vestlig baggrund
• Næsten kun flygtninge: største tre grupper Syrien (48%), Eritrea (12%), statsløse (8%)
• 83% har været i Danmark mindre end 3 år
• Det største antal (1.752) bor i København – som har et højt huslejeniveau.

Tal fra Institut for Menneskerettigheders rapport om integrationsydelse 2018.

HVOR MEGET MODTAGER MAN?

2023-satser før skat, ifølge borger.dk

Enlig forsørger
Hvis man er alene om at forsørge et eller flere børn i hjemmet, har man ret til ekstra børnetilskud: 12.699 kr. pr. måned

Forsørger
Hvis man forsørger eget barn i hjemmet, men ikke er alene om det, har man ikke ret til ekstra børnetilskud: 8.886 kr. pr. måned

Ikke forsørger
Person over 30 år, der ikke er forsørger: 6.350 kr. pr. måned

Ung hjemmeboende
Person der ikke er forsørger, under 30 år og hjemmeboende: 2.735 kr. pr. måned

Nedsættelse for forsørgere efter 3 år
Ydelsen nedsættes med 2.000 kr om måneden pr husstand for forsørgere efter 3 år. På det tidspunkt har man opnået 50% af børne- og ungeydelsen.

Dansktillæg

Flygtninge, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og har bestået Prøve i Dansk 2 (hvilket typisk tager mere end 2 år), kan i op til 6 måneder få en bonus på 1.652 kr pr. måned før skat.

Det er dog langtfra muligt for alle at opnå denne bonus, eftersom ikke alle har forudsætninger for at gå på Dansk 2, læs mere om danskuddannelser som flygtning. Man skal selv ansøge om denne bonus på borger.dk og indsende dokumentation.

Børne- og ungeydelse

Børnechecken bliver tildelt efter et optjeningsprincip, således at man først efter 6 års ophold i landet  er oppe på den fulde sats. En flygtning modtager efter det første år i Danmark således kun 626 kr pr kvartal for et barn på 3 år (16,7% af, hvad en dansk forælder modtager, 2023-sats). Ydelsen afhænger af barnets alder og forældres indkomst. Hvis forældre har fælles forældremyndighed, modtager de halvdelen hver, selvom de bor sammen.

Man kan desuden, hvis man er enlig forsørger på  selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, få et midlertidigt børnetilskud på ca. 700 kr pr barn, afhængigt af hvor mange børn man har. Det præcise beløb kan udregnes på borger.dk

Andre tilskud

De fleste flygtninge modtager et tilskud til husleje i form af både boligsikring og særlig hjælp efter §34, og de fleste kommuner betaler transporten til og fra sprogskole og/eller praktiksted. Hvis man bor i en midlertidig bolig, må huslejen inkl. forbrug højst udgøre 2.467 kr for en enlig med/uden børn, 4.520 for et par uden børn, og 4.932 kr for et par med op til 3 børn (2023).

Indenfor det første år kan man ansøge sin kommune om et særligt tilskud til tandlæge, hvis man har problemer med sine tænder. 

Hvilke ydelser kan blive et problem for familiesammenføring og permanent ophold?

Følgende ydelser og tilskud er IKKE et problem, da de ikke gives efter loven om aktiv socialpolitik eller integrationsloven: SU, børne- og ungeydelse, boligsikring (individuel boligstøtte), dansktillæg, alle former for pension, friplads til børn i institution. Engangsydelser fx ved flytning eller sygdom kan tillades.

Dagpenge, barselspenge og sygedagpenge er ikke et problem, hvis de udbetales i en periode, hvor man er ansat – men hvis man er arbejdsløs, udgør de en ydelse.

Følgende ydelser VIL udgøre et problem: selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, integrationsydelse, kontanthjælp, revalidering, ressourceforløb, uddannelseshjælp (fra kommunen), særlig støtte efter §34.

225-timersreglen

Enlige og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er ikke omfattet af 225-timersreglen grundet ydelsens størrelse.

Ægtepar, der har forsørgelsespligt over for børn, hvor
 
1) en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse eller

2) en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, mens den anden ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp

– er først omfattet af 225-timersreglen, når de har ret til fuld børne- og ungeydelse, hvilket kræver mindst 6 års bopæl i Danmark.

Hvis den ene ægtefælle er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse (fx folkepension, SU), så er de slet ikke omfattet af reglen.

Kontanthjælpsloftet og flygtninge

Selve selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen/overgangsydelsen ligger under kontanthjælpsloftet. Men visse ekstra tilskud kan få det samlede beløb op over loftet. På borger.dk kan du se beløbsgrænserne.

Er der forskel på at være gift eller samlevende ift. kontanthjælpsloftet?
Der gælder de samme regler om kontanthjælpsloftet for samlevende eller gifte par, hvor den ene eller begge modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er kommunen, som vurderer og afgør i den enkelte sag, om man er samlevende. Det er man fx når man har fælles husførelse, dvs. når man er to om at dele de økonomiske udgifter og/eller de praktiske opgaver i hjemmet – og man desuden lever i et ægteskabslignende forhold med en person, man i teorien har mulighed for at blive gift med. Kontanthjælpsloftet gælder også, hvis du modtager børnetilskud.

Det betyder, at hvis en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er gift eller bor sammen med en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, vil ægtefællens eller samleverens hjælp blive reduceret. Uddannelses- eller kontanthjælpen nedsættes altså, så at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen. Man vil dog mindst samlet modtage et beløb, som svarer til, hvad personerne hver ville have modtaget i integrationsydelse og evt. dansktillæg.

Ferie

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse har ikke ret til ferie. Hvis man vil rejse væk i nogle dage, skal man meddele jobcentret det, og ydelserne for de dage vil så blive fratrukket. Hvis man rejser uden at have meddelt det, risikerer man at miste en hel måneds ydelse.

Fattigdom

Ydelsen udgør cirka halvdelen af kontanthjælp. Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden og CASA er de mindste beløb, som man kan overleve på, når huslejen er betalt 6.000 kr for en enlig og 17.000 kr for et par med tre børn. Som det fremgår af satserne herover, er det mere end integrationsydelsen udgør FØR skat og husleje er betalt. Mange enlige flygtninge har kun 1.500-2.000 kr til mad, tøj, transport, tandlæge, telefon osv. selvom de får tilskud til husleje.

Boligsikringen er blevet beskåret for alle borgere, og kontanthjælpsloftet indeholder en grænse for, hvor meget kommunen kan give i tilskud til husleje. Rådighedsbeløbet for nyankomne er altså samlet set meget lavt.

Regeringen anfører, at beløbene er på niveau med SU. Det er imidlertid kun 9% af de studerende, der lever af SU alene, eftersom de har adgang til at optage det særlige SU-lån samt lov til at arbejde ved siden af. Desuden vil mange studerende få en vis økonomisk og praktisk støtte fra deres forældre. Og hvis de har børn, vi de modtage fuld børnecheck.

Mere end 20.000 børn er ramt af integrationsydelsen, og lever dermed under den tidligere officielle fattigdomsgrænse, som nu er afskaffet.

I nyt notat fra Dansk Flygtningehjælp om effekten af de lave ydelser lyder konklusionen: "Seneste forskning og undersøgelser af effekter af lave ydelser – som den tidligere starthjælp eller den nuværende integrationsydelse – for flygtninge, viser en begrænset positiv beskæftigelsesmæssig effekt på kort sigt, ingen beskæftigelsesmæssig effekt på længere sigt samt en række negative psykosociale og socioøkonomiske effekter på kort såvel som lang sigt."

Blandt andre UNHCR beskylder Danmark for ikke at overholde Flygtningekonventionen ifbm. denne ydelse. Og i rapporten om integrationsydelsen fra 2018 vurderer Institut for Menneskerettigheder, at Danmark overtræder både Grundloven og menneskeretten på dette område.

Læs mere om integrationsydelse i vores Fokus-artikel fra januar 2017.