Ydelser

I 2015 blev der indført en særligt lav ydelse for nyankomne, som groft sagt udgør det halve af kontanthjælp: integrationsydelsen, som ændrede navn til "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse" i januar 2019 som en del af Finansloven (det såkaldte paradigmeskift). Beløbene er flere gange blevet sat yderligere ned, og sprogtillægget er ændret. Desuden er optjeningstiden for at opnå kontanthjælp blevet sat op, og der er tilføjet et optjeningskrav.

Hvem modtager integrationsydelse*?

Alle, der ellers ville modtage kontanthjælp eller ungdomsydelse, men som endnu ikke har opholdt sig lovligt i Danmark i 9 år ud af de seneste 10 år. For at komme op på kontanthjælpssatsen skal man desuden have haft 2 1/2 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Næsten alle flygtninge lever af denne ydelse under deres første år i Danmark – indtil det forhåbentlig lykkes dem at finde et job, men det er ikke muligt for alle. Danskere kan i princippet også modtage integrationsydelse, hvis de har boet i udlandet, men de udgør en meget lille del af modtagerne.

• Kun 2% har dansk baggrund, andre 2% har vestlig baggrund, og 96% har ikke-vestlig baggrund
• Næsten kun flygtninge: største tre grupper Syrien (48%), Eritrea (12%), statsløse (8%)
• 83% har været i Danmark mindre end 3 år
• Det største antal (1.752) bor i København - som har et højt huslejeniveau.

Tal fra Institut for Menneskerettigheders rapport om integrationsydelse 2018.

*) nu "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse"

HVOR MEGET MODTAGER MAN?

2019-satser før skat, ifølge borger.dk

Enlig forsørger
Hvis man er alene om at forsørge et eller flere børn i hjemmet, har man ret til ekstra børnetilskud: 12.143 kr. pr. måned

Forsørger
Hvis man forsørger eget barn i hjemmet, men ikke er alene om det, har man ikke ret til ekstra børnetilskud: 8.498 kr. pr. måned

Ikke forsørger
Person der ikke er forsørger: 6.072 kr. pr. måned

Ung hjemmeboende
Person der ikke er forsørger, under 30 år og hjemmeboende: 2.616 kr. pr. måned

Nedsættelse for forsørgere efter 3 år
Finanslovsaftalen har indført en ny nedsættelse af ydelsen på 2.000 kr om måneden pr husstand for forsørgere. Den træder i kraft når man har opnået 50% af børne- og ungeydelsen (det har man efter 3 år). Hvis man er omfattet af den tidligere 2-årige optjeningsperiode, og allerede har opnået 50% af ydelsen, vil man blive ramt af den nye nedsættelse straks.

Dansktillæg

Flygtninge, som har bestået Danskuddannelse 2 (hvilket typisk tager mere end 2 år), kan i op til 6 måneder få en bonus på 1.580 kr pr. måned. Det er dog langtfra muligt for alle at opnå denne bonus, eftersom ikke alle har forudsætninger for at gå på Dansk 2, læs mere om danskuddannelser som flygtning. Man skal selv ansøge om denne bonus på borger.dk og indsende dokumentation.

Børne- og ungeydelse

Børnechecken bliver nu tildelt efter et optjeningsprincip, således at man først efter 6 år er oppe på den fulde sats. En flygtning modtager efter det første år i Danmark således kun 596 kr pr kvartal for et barn på 3 år (16,7% af, hvad en dansk forælder modtager). Før januar 2018 var optjeningsperioden kun 2 år. Hvis man er begyndt under denne ordning, fortsætter den.

Andre tilskud

De fleste flygtninge modtager et tilskud til husleje i form af både boligsikring og særlig hjælp efter §34, og de fleste kommuner betaler transporten til og fra sprogskole og/eller praktiksted. Hvis man bor i en midlertidig bolig, må huslejen inkl. forbrug højst udgøre 2.234 kr for en enlig, 4.469 for et par med børn

Indenfor det første år kan man ansøge sin kommune om et særligt tilskud til tandlæge, hvis man har problemer med sine tænder. 

225-timersreglen

Enlige og samlevende, der modtager integrationsydelse er ikke omfattet af 225-timersreglen grundet ydelsens størrelse.

Ægtepar, der har forsørgelsespligt over for børn, hvor
 
1) en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse eller

2) en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, mens den anden ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp

– er først omfattet af 225-timersreglen, når de har ret til fuld børne- og ungeydelse, hvilket kræver mindst 6 års bopæl i Danmark.

Hvis den ene ægtefælle er på integrationsydelse, og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse (fx folkepension, SU), så er de slet ikke omfattet af reglen.

Kontanthjælpsloftet og flygtninge

Selve integrationsydelsen ligger under kontanthjælpsloftet. Men visse ekstra tilskud kan få det samlede beløb op over loftet. På borger.dk kan du se beløbsgrænserne.

Er der forskel på at være gift eller samlevende ift. kontanthjælpsloftet?
Der gælder de samme regler om kontanthjælpsloftet for samlevende eller gifte par, hvor den ene eller begge modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er kommunen, som vurderer og afgør i den enkelte sag, om man er samlevende. Det er man fx når man har fælles husførelse, dvs. når man er to om at dele de økonomiske udgifter og/eller de praktiske opgaver i hjemmet – og man desuden lever i et ægteskabslignende forhold med en person, man i teorien har mulighed for at blive gift med. Kontanthjælpsloftet gælder også, hvis du modtager børnetilskud.

Det betyder, at hvis en modtager af integrationsydelse er gift eller bor sammen med en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, vil ægtefællens eller samleverens hjælp blive reduceret. Uddannelses- eller kontanthjælpen nedsættes altså, så at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen. Man vil dog mindst samlet modtage et beløb, som svarer til, hvad personerne hver ville have modtaget i integrationsydelse og evt. dansktillæg.

Ferie

Modtagere af integrationsydelse har ikke ret til ferie. Hvis man vil rejse væk i nogle dage, skal man meddele jobcentret det, og ydelserne for de dage vil så blive fratrukket. Hvis man rejser uden at have meddelt det, risikerer man at miste en hel måneds ydelse.

Fattigdom

Ydelsen udgør cirka halvdelen af kontanthjælp. Ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden og CASA er de mindste beløb, som man kan overleve på, når huslejen er betalt 6.000 kr for en enlig og 17.000 kr for et par med tre børn. Som det fremgår af satserne herover, er det mere end integrationsydelsen udgør FØR skat og husleje er betalt. Mange enlige flygtninge har kun 1.500-2.000 kr til mad, tøj, transport, tandlæge, telefon osv. selvom de får tilskud til husleje.

Boligsikringen er blevet beskåret for alle borgere, og kontanthjælpsloftet indeholder en grænse for, hvor meget kommunen kan give i tilskud til husleje. Rådighedsbeløbet for nyankomne er altså samlet set meget lavt.

Regeringen anfører, at beløbene er på niveau med SU. Det er imidlertid kun 9% af de studerende, der lever af SU alene, eftersom de har adgang til at optage det særlige SU-lån samt lov til at arbejde ved siden af. Desuden vil mange studerende få en vis økonomisk og praktisk støtte fra deres forældre. Og hvis de har børn, vi de modtage fuld børnecheck.

Mere end 20.000 børn er ramt af integrationsydelsen, og lever dermed under den officielle fattigdomsgrænse, som nu er afskaffet.

I et nyt notat fra Dansk Flygtningehjælp om effekten af de lave ydelser lyder konklusionen: "Seneste forskning og undersøgelser af effekter af lave ydelser – som den tidligere starthjælp eller den nuværende integrationsydelse – for flygtninge, viser en begrænset positiv beskæftigelsesmæssig effekt på kort sigt, ingen beskæftigelsesmæssig effekt på længere sigt samt en række negative psykosociale og socioøkonomiske effekter på kort såvel som lang sigt."

Blandt andre UNHCR beskylder Danmark for ikke at overholde Flygtningekonventionen ifbm. denne ydelse. Og i rapporten om integrationsydelsen fra 2018 vurderer Institut for Menneskerettigheder, at Danmark overtræder både Grundloven og menneskeretten på dette område.

Læs mere om integrationsydelsen i vores Fokus-artikel fra januar 2017.