Børn i asylsystemet
• Læs mere i Fokusartiklen: 'En barndom i ingenmandsland'
• Se mere om børnene i Sjælsmark hos Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid.
• Er du lærer? Find masser af undervisningsmateriale på flygtningebørn.dk
Cirka hver tredje asylansøger er et barn under 18 år. De fleste kommer sammen med en eller begge forældre, og i så fald bor de sammen. Rent juridisk behandles disse børn som medfølgende – dvs. at myndighederne ikke undersøger deres eget asylmotiv og ikke indkalder dem til samtale. Deres sag er helt afhængig af forældrenes, og følger denne – medmindre forældrene gør opmærksom på, at barnet har et asylmotiv.
Dette er i modstrid med UNHCRs anbefaling om, at man altid bør vurdere, om børn har et selvstændigt asylmotiv, og høre dem i den udstrækning, de er modne til det. Først for nylig har børnene fået et selvstændigt ID-nummer. Børn, der fødes af asylansøgere i Danmark, får en dansk fødselsattest, men man registrerer dem med forældrenes statsborgerskab. Børn, der er født af statsløse forældre har en særlig mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, men kun hvis de har opholdstilladelse.
I de store asylcentre er der en intern børnehave for børn over 3 år, og alle børn i skolealderen bliver tilbudt modtageundervisning (begrænset antal timer og fag). Alt efter center og operatør foregår det i en særlig skole for asylsøgende børn eller på den lokale folkeskole. Efter nogen tid er mange børn parate til at begynde i en almindelig folkeskoleklasse, og det er ofte et stort ønske hos både børn og forældre at komme i en rigtig skole blandt danske børn. Desværre får de ikke modersmålsundervisning, hvilket betyder, at de er meget dårligt stedt, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet efter flere år i Danmark.
Tamilsk pige i Avnstrup
Der kommer også en anden gruppe af børn til Danmark, nemlig de uledsagede mindreårige (UMI'er) – børn, der kommer uden forældre eller værge. Læs mere i vores Fokus-artikel om uledsagede mindreårige, eller køb "De Uledsagedes Bog" af Graversen og Nygaard. De fleste er store teenagere, og næsten alle er drenge. De kommer typisk fra de samme lande, som de voksne – dvs. at når der kommer flest voksne syrere, kommer der også flest syriske UMI'er, men der er generelt en overvægt af afghanere. Meget få har bevis for deres alder, og myndighederne vurderer en del af dem til at være ældre end de selv siger. I så fald bliver de indkaldt til en alderstest, hvor man vurderer deres tænder, knogler i hånden og fysiske fremtræden samlet set. Testen har været udsat for en del kritik, og giver ikke et præcist resultat.
De uledsagede mindreårige bor i særlige centre, hvor der er mere personale, og de får udpeget en personlig repræsentant via Røde Kors, som følger med dem til interviews o.l. Deres asylsag bliver som regel vurderet efter samme betingelser som de voksne, men hvis de får afslag, har de en særlig mulighed for at få ophold, hvis de ikke har noget familiemæssigt netværk i hjemlandet. Det er dog ganske få, der får det – og opholdstilladelsen ophører, når de fylder 18 år. Uledsagede mindreårige bliver ikke Dublin-overført imod deres vilje.
Tjetjenske brødre i Sandholm
Mellem 2016 og 2020 boede ca. 120 børn i udrejsecentret Sjælsmark med deres forældre under meget kritisable forhold. Regeringen forsøgte at presse deres forældre til at rejse hjem, men det havde kun den effekt, at familierne fik det meget dårligt psykisk. Det mødte hård kritik fra en række organisationer, og Ombudsmanden udtalte kritik. Læs rapporten om mistrivsel blandt asylsøgende børn fra Dansk Flygtningehjælp 2018 og Røde Kors' psykolograpport fra 2019. Efter stort folkeligt pres besluttede regeringen til sidst at flytte de afviste børnefamilier til center Avnstrup, hvor forholdene er en del bedre, men stadig langt fra en god barndom.
Børnekonventionen og dens bestemmelse om at lade barnets tarv veje tungest i alle forhold vedrørende børn har ikke været anvendt i praksis i forhold til asylsøgende børn. En del børn har tilbragt hele deres barndom som afviste i asylcentrene, men deres tilknytning til Danmark vejer stadig ikke tungt nok til at få opholdstilladelse. Børn tager psykisk skade af at leve i asylcentrene og i usikkerhed omkring deres fremtid, bl.a. dokumenteret i bogen "Asylbørn. En barndom i ingenmandsland", Hans Reitzels forlag 2011.