Mental sundhed

Sammenhængen mellem flugt og mental sundhed

Flygtninge og asylansøgere er særligt sårbare for mentale helbredsudfordringer og alvorlig mistrivsel, da de er udsat for voldsomme oplevelser og ekstremt stressende faktorer både før, under og efter flugt. Årsagen til flugten og selve rejsen indebærer i mange tilfælde skræmmende og farlige situationer, herunder vold, trusler, afpresning, overgreb og reel risiko for at miste livet, og livet efter flugt kan være ekstremt vanskeligt og stressende. Oplevelserne påvirker psyken både på kort og lang sigt.
 
Det kan gøre det til en svær opgave at komme godt videre i livet, selvom de fleste flygtninge er både stærke og modstandsdygtige, og overkommer deres oplevelser på beundringsværdig vis. Men voldsomme oplevelser kan også lede til traumer, som påvirker følelser og reaktioner, sætte sig som smerter i kroppen og har betydning for ens sociale liv, arbejdsevne, hukommelse, søvnmønstre osv. Ifølge WHO er flygtninge med traumer således i større risiko for at udvikle alvorlige psykiske lidelser end resten af befolkningen, og har vanskelige forudsætninger for at leve op til de krav, vi som samfund stiller til dem.

Flygtninge, som pga. mentale problemer ikke kan leve op til kravene for permanent ophold, kan søge om dispensation. Det kan vi hjælpe med i Refugees Welcome.

Traumer og PTSD

Et traume er et sår på psyken, som kan opstå som reaktion på en eller flere ekstremt skræmmende oplevelser. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til en kronisk belastningslidelse, hvor nervesystemet er i kriseberedskab, selvom man er udenfor livsfare. Det kendes som PTSD, eller posttraumatisk stresssyndrom. Dansk Flygtningehjælp vurderer at mellem 30-50% af flygtninge i Danmark lever med traumer, ofte som effekt af krig, katastrofer og tortur. Ifølge Institut for Menneskerettigheder har mindst 45% af asylansøgere i Danmark været udsat for tortur, hvor de syriske flygtninge er den mest tungtvejende gruppe.

Traumebelastninger og PTSD kan bl.a. vise sig som intens angst, panik og dødsangst, flashbacks hvor man genoplever traumatiske situationer, koncentrationsbesvær, mareridt, søvnbesvær, overfølsomhed overfor bestemte sanseindtryk og en konstant frygt for at ende i farlige situationer igen. Ofte giver PTSD også voldsomme reaktionsmønstre som f.eks. vredesudbrud, som personen selv kan have svært ved at forstå og kontrollere, og mange isolerer sig som konsekvens.

Eksilstress, forværring og ensomhed

Det er langt fra kun tidligere oplevelser, der gør flygtninges mentale helbred ekstra sårbart. I det nye liv i Danmark oplever mange flygtninge en intens stress, usikkerhed og frygt forbundet med uigennemskuelige asyl- og integrationsregler, midlertidige opholdstilladelser, lange ventetider i sagsbehandling, adskillelse fra familie, trusler om udvisning o.l. Det kan have en alvorligt negativ virkning på flygtninges mentale helbred, og kan lede til retraumatisering, kroniske belastningsreaktioner og alvorlige lidelser som angst og depression.

F.eks. har en undersøgelse fra Københavns Universitet vist at flygtningefædre, som oplever lang ventetid på familiesammenføring, er i dobbelt så høj risiko for at få en psykiatrisk diagnose som flygtningefædre, der ikke er adskilt fra deres familier. Bekymring for familiemedlemmer i hjemlandet og en følelse af dårlig samvittighed over selv at have overlevet og være i sikkerhed er også en hyppig mental belastning.
 
Oplevelsen af ikke at kunne bidrage nok eller leve op til krav er endnu et stort benspænd for mange herboende flygtninges trivsel og mentale sundhed. Flygtninge kommer hertil med ressourcer og evner, og med ønsker om at være aktive og bidragende borgere. Men de særlige belastninger, som mange kommer med, kan direkte forværres af de krav, der stilles til dem. Ifølge Morten Sodemann, overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, kan uoverkommelige integrationskrav — f.eks. sprogkravet med dets høje præstationspres — faktisk have en retraumatiserende effekt på flygtninge, der på grund af PTSD ikke er i stand til at lære, men alligevel forventes at kunne.

Sundhedssystemet og civilsamfundet gør sammen et vigtigt stykke arbejde for flygtninge, der lever med traumer, mentale lidelser og mistrivsel — men triste statistikker viser, at behovet stadig er større end udbuddet. En rapport fra 2021 af Sundhedsstyrelsen viser f.eks. at borgere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund dobbelt så ofte føler sig nedtrykte, deprimerede og ulykkelige — og de fleste i den gruppe er flygtninge fra Syrien, Irak og Libanon. Flygtninge er ikke kun i større risiko for at blive ramt af psykisk sygdom og alvorlig mistrivsel, men er også markant mere ensomme end resten af befolkningen. Ensomhed er kendt som “den stille dræber”, der kan føre til social isolation, dårligt fysisk helbred, ringe livskvalitet, depression og tidlig død.

Rettigheder og adgang til mentalsundhedstilbud

Alle flygtninge har ret til et sundt og værdigt liv, og både Flygtningekonventionen og FNs Flygtningeagentur UNHCR fastslår, at lande, der modtager flygtninge, bør sikre ligeværdig adgang til sundhedsydelser. Men på trods af den høje forekomst af traumer og mistrivsel blandt flygtninge er mentale sundhedstilbud ikke en seriøs del af pakken, når man skal etablere et liv i Danmark.
 
Asylfasen:
På asylcentrene foretages en psykologisk screening af nyankomne børn, og voksne tilbydes en standardiseret helbredssamtale og undersøgelse med en sygeplejerske. Kun få visiteres til et videre forløb, og har man behov for psykiater, kan det kun ske ved at søge kaution hos Udlændingestyrelsen. Læs mere om sundhed og ydelser i asylsystemet her. Journaler fra asylcentrene sendes ikke videre til kommunerne, hvilket betyder at vigtige sundhedsdata om f.eks. traumer eller tortur kan gå tabt, når flygtninge overflyttes fra asylsystemet til praktiserende læge.
 
Rigsrevisionen oplyser i en rapport fra 2018 at 51% af flygtninge i asylcenter blev registreret med psykiske problemer, men at oplysningerne kun i 5% af tilfældene blev videregivet til kommunerne. Det betyder, at mange praktiserende læger og kommuner slet ikke er opmærksomme på, hvilke problemer, der er, og ikke har adgang til den viden, som allerede foreligger om en person.

Integrationsfasen:
Kommunerne er ikke længere forpligtet til at tilbyde nyankomne flygtninge en helbredsundersøgelse, herunder at screene for traumer, tortur, voldtægt, vold eller psykiske lidelser. Det blev afskaffet i 2013, og kun få kommuner har valgt at fortsætte frivilligt. Undersøgelserne har imidlertid aldrig været særlig effektive, da lægerne mangler specialiseret viden på området.
 
Loven forpligter således kommunerne til at tilbyde flygtninge hjemrejse, beskæftigelses- og selvforsørgelsesindsatser samt danskuddannelse, men ikke til at passe på deres mentale helbred. Ligesom i det almene sundhedssystem er der også stor forskel på kommunerne, som forvalter denne sundhedsopgave meget forskelligt.

Tolkegebyret, som blev indført af Folketinget i 2018, er endnu en seriøs barriere, og har fået massiv kritik fra bl.a. Den Danske Lægeforening. Det samlede resultat er, at mange alvorlige traumebelastninger først opdages langt senere end de kunne, og derfor kan nå at blive kroniske og gøre betydelig skade på flygtninges krop og sind. For de traumatiserede flygtninge, som overhovedet kommer i rehabiliteringsbehandling, er der i gennemsnit gået 15 år, siden de ankom.

Behandling:
Når traumer bliver til kroniske belastningsreaktioner og PTSD, eller hvis man har været udsat for tortur, har man ret til rehabiliteringsbehandling. Det skal ske via egen læge, som henviser til en specialiseret behandler eller klinik. Alle regioner landet over har særtilbud til traumatiserede flygtninge. Men ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder er mange praktiserende læger tilbageholdende med at tale med flygtninge om traumer fra hjemland og flugt, og bl.a. derfor får mange ikke den rette og rettidige behandling — et problem, som de to indvandrermedicinske klinikker i Odense og Hvidovre gør et stort stykke arbejde for at udbedre. Selve den specialiserede rehabiliteringsbehandling af traumatiserede flygtninge og torturofre udføres bl.a. af DIGNTIY Dansk Center mod Tortur og OASIS.

Afviste asylansøgere og udokumenterede:
Asylansøgere, både mens deres sag er under behandling og efter et eventuelt afslag, har ikke fuld ret til sundhedsbehandling, og kan kun få nødvendig, uopsættelig og smertelindrende behandling (det særlige NUS-princip). De har kun adgang til læger via sygeplejersker i centrenes sundhedsklinikker. Men usikkerheden, ventetiden og de kummerlige forhold på udrejsecentrene kan forværre beboernes mentale helbred radikalt. Særligt i Ellebæk fængslet bidrager forholdene aktivt til forværring af det mentale helbred: langvarig indespærring, isolationsfængsling og voldelig adfærd blandt fængslets personale går hårdt ud over de indsatte, som udviser alvorlige tegn på psykisk sygdom, herunder selvskadende adfærd, depression og angst, samt selvmordstanker- og forsøg. Europarådets Torturkomité har bl.a. af den grund rettet alvorlig, skarp og gentagen kritik af Ellebæk og de øvrige udrejsecentre.
 
Mennesker, der lever i landet udokumenteret, kan ikke tilgå de almindelige sundhedstilbud. Udokumenterede kan søge hjælp på Røde Kors’ sundhedsklinikker i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Hvor kan du finde hjælp?

Hvis du er flygtning i Danmark og har behov for hjælp til dit mentale helbred, er der hjælp at hente flere steder.
 
Læge og hospital:
PTSD og traumer kræver klinisk behandling, som du bliver henvist til gennem din egen læge. Gennem lægen kan du få adgang til behandling på klinikker, hvor personalet har specialiseret viden om traumer som følge af bl.a. flugt og tortur. På traumeklinikkerne er der også professionelle tolke.
 
Kontakt lægen, hvis du oplever problemer med søvn, koncentration, hukommelse, pludselige humørsvingninger eller voldsomme følelsesmæssige reaktioner. Beskriv, hvordan du har det, og vær så ærlig som muligt. Det vil gøre det nemmere for lægen at forstå, hvilken type hjælp, du har brug for.  Hvis du ikke kan betale for tolk, er der i nogle tilfælde mulighed for at få en permanent godkendelse til gratis tolk via sin læge.
 
Har du akut behov for psykologisk hjælp, skal du straks kontakte din læge eller lægevagten uden for lægens åbningstid. Ring 112 hvis du er akut selvmordstruet.
 
Andre tilbud:
• Hos SIND Rådgivning kan du få online- eller telefonsamtaler med frivillige psykologer og andre fagersoner. Det er gratis og fortroligt. Du kan også ringe, hvis du er pårørende til en med psykiske udfordringer. Ring til rådgivningen på telefon: 70 23 27 50.

• På DIGNITYs selvhjælpsside finder du bl.a. øvelser, der hjælper i en hverdag med PTSD. Siden findes på dansk, engelsk, farsi og arabisk.

• På Røde Kors’ selvhjælpsside finder du viden og øvelser om krise, stress, sorg, søvn, familie og selvomsorg. Siden findes på dansk, engelsk og ukrainsk.

• Hos Refugees Welcome kan du få hjælp til at søge om dispensation fra visse krav til permanent ophold, hvis du har alvorlige mentale eller fysiske handicap.

Fællesskaber og psykosociale indsatser:
Hvis du oplever mistrivsel, stress og ensomhed, kan du finde lindring i et fællesskabstilbud for flygtninge. Hos Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp har de frivillige forståelse for din situation, kan hjælpe dig med hverdagen, med at finde ro og aktiviteter, som du kan deltage i alene eller sammen med din familie.

• Dansk Flygtningehjælp tilbyder bl.a. samtaleforløb, børn- og familieaktiviteter, hverdagsrådgivning og psykosociale gruppeforløb.

• Røde Kors tilbyder netværks- og samtalegrupper, vejledning, sprogtræning, familiestøtte mm.

• Sammen driver de to organisationer 'Venner Viser Vej', hvor flygtninge matches med en frivilligven- eller familie, som hjælper med at højne trivsel, udvide det sociale netværk og få hverdagen i Danmark til at hænge sammen.

• På Socialkompasset kan du søge på lokale sociale aktiviteter og indsatser i hele landet, som kan hjælpe dig med at trives bedre.

Kender du en flygtning med mentale helbredsudfordringer?

Som kontaktperson eller bekendt til en flygtning, der oplever udfordringer med sit mentale helbred, kan du gøre en stor forskel ved at være lyttende og støttende, og hjælpe personen med at få professionel hjælp. Spørg til, hvordan personen har det, men vær opmærksom på ikke at snage eller overskride personlige grænser. Lad personen fortælle, lyt aktivt og udvis omsorg. Vær også tydelig omkring hvad du ikke kan hjælpe med (f.eks. “Jeg er ikke psykolog, så det kan jeg ikke”). Vær opmærksom på dine egne grænser — voldsomme oplevelser kan også være voldsomme at høre om.
 
Hvis man har det dårligt, er det svært at handle alene. Derfor kan du med fordel tilbyde at hjælpe personen med konkrete ting, som f.eks. at kontakte et familiemedlem eller ringe til lægen, hvis der er behov for det. Hvis relationen er meget tryg, kan du tilbyde at tage med som bisidder ved lægen eller tage med til et fællesskabstilbud den første gang – det kan gøre en ellers utryg situation meget nemmere at overskue.
 
Har du brug for råd og vejledning til at yde støtte til flygtninge, kan du få vejledning hos DRCs Center for Udsatte Flygtninge.