Hvor mange rejser hjem igen?

Frivilligt eller med tvang?

Der er to måder at rejse tilbage: helt frivilligt og under mere eller mindre tvang.

Den helt frivillige kaldes repatriering, og det er et tilbud til mennesker, som har en gyldig opholdstilladelse. De kan få et økonomisk tilskud til at etablere sig i hjemlandet igen og personlig vejledning. Det sker i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, og det har eksisteret i 20 år. Hjemmesiden At vende hjem er lavet til dem, der overvejer at gøre det, og man kan læse mere om DFHs arbejde på området her.

Den anden måde handler handler om mennesker, som har fået afslag på opholdstilladelse. Der er sjældent tale om frivillighed, men om hvorvidt man giver efter for presset og rejser tilbage, selvom man måske er både bange og ikke har noget at vende tilbage til. Dette opføres i politiets statistikker som henholdsvis 'rejst selv', 'påset udrejst' eller 'ledsaget udrejst'. Det sidste er et pænt ord for tvang, som kan indebære en flytur iført strips om håndled og ankler, ble og plastbeskyttelse for munden. I mindst et tilfælde døde den afviste under en sådan, hårdhændet transport. Hvis man derimod samarbejder pænt om at rejse tilbage, kan man i nogle perioder og til visse lande også søge om en portion penge, som udbetales ved ankomsten, men det er dog meget mindre end ved repatriering.

Hvor mange rejser?

Uden opholdstilladelse:
I alt udrejste 488 afviste i 2018, heraf 111 ledsaget/med tvang og 341 påset, dvs. at politiet sætter dem ombord på et fly men ikke rejser med. Det er ikke så mange, når man tænker på at der var cirka 1.200 i 'udrejseposition', dvs. med endeligt afslag på asyl. De fleste kan ikke sendes ud med tvang af forskellige grunde, selvom politiet prøver. Læs mere om udsendelseshindringer i vores rapport 'Asylcenter Limbo'.

Siden 2015 har man også set noget, der stort set aldrig skete tidligere: ansøgere, der trækker deres ansøgning tilbage inden de har fået svar, eller rejser kort efter at de har fået tildelt asyl – i 2017 var det fx 185, og i 2018 var det 201. Det kan hænge sammen med at det er blevet sværere at få familiesammenføring, og stemningen omkring flygtninge er blevet mere negativ.

Med opholdstilladelse:
Antallet af repatrierede har været ret stabilt gennem de seneste 5 år: i 2014: 162, 2015: 152, 2016: 147, 2017: 187, 2018: 176. I alt er ca. 5.000 flygtninge vendt hjem mellem 2000 og 2018, halvdelen var bosniere.

Flygtninge får nu kun opholdstilladelse 1 eller 2 år ad gangen, og der lægges stor vægt på midlertidigheden efter 'paradigmeskiftet'. Oplysning om repatriering er blevet en fast opgave for kommunerne – hvilket mange flygtninge med rette opfatter som en spand koldt vand i hovedet, når de lige har fået asyl eller absolut ikke har lyst til at vende tilbage. Det var i forvejen blevet næsten umuligt for flygtninge at opnå permanent ophold.

Repatriering sker typisk først efter mange år, men der er nu også en del syrere, som beslutter at vende tilbage. Grunden til at så relativt få vender tilbage må nok findes i en kombination af, at mange konflikter er langsigtede, og at flygtninge typisk etablerer sig her og efter en årrække føler sig halvt danske. Desuden vokser børnene op uden en stærk tilknytning til forældrenes hjemland.