Asylcentre og udrejsecentre

Som asylansøger kan man ikke selv vælge, hvor man vil bo. Man skal bo i et asylcenter, og det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer hvilket. Man kan blive flyttet med kort varsel fra et center til et andet, og de fleste når at bo på mange forskellige centre. Man kan dog ansøge om at blive privat indkvarteret hos fx familie i visse tilfælde.

Centrene er opdelt mellem forskellige funktioner. Center Sandholm er modtagecenter, og mens asylsagen behandles flyttes man til et af opholdscentrene i Jylland. Hvis man får afslag, flyttes man til hjemrejse- og udrejsecenter Avnstrup, hvor det afgøres om man samarbejder om hjemrejse eller ej. Hvis man ikke samarbejder, flyttes man til et af de to udrejsecentre Sjælsmark eller Kærshovedgård, medmindre man er en familie, så bliver man på Avnstrup. Center Jelling er et opholdscenter, som især huser personer med særlige behov, og et antal børnecentre er kun for uledsagede mindreårige. Endelig kan man risikere at blive indsat i det lukkede fængsel Ellebæk som en "motivationsfremmende foranstaltning" eller i forbindelse med tvangsmæssig hjemsendelse. Læs mere om Ellebæk her.

Det er Udlændingestyrelsen, der betaler for driften og vælger hvilket center, en ansøger skal bo i. Cirka halvdelen af centrene drives under kontrakt af Røde Kors, den anden halvdel af nogle få kommuner. Udrejsecentrene Sjælsmark og Kærshovedgård er i virkeligheden åbne fængsler og drives af Kriminalforsorgen, ligesom Ellebæk. Avnstrup drives af Røde Kors, selvom det også delvis er et udrejsecenter. Se den aktuelle oversigt over asylcentre i Danmark.

Modtagecenter Sandholm

Asylcentrene

Antallet af asylcentre stiger og falder hele tiden, alt efter hvor mange ansøgere, der kommer til Danmark. Det medfører mange flytninger af beboere, og en skiftende stab af medarbejdere. Der er stor forskel på centrene, både med hensyn til målgruppe, fysiske rammer og måden at møde beboerne på.

De fleste centre ligger meget isoleret, typisk indrettet i nedlagte kaserner, træningslejre eller sanatorier. De fleste centre er placeret i Jylland, og i tyndt befolkede områder. Dette er en stor frustration for beboerne, som ikke modtager tilstrækkelige ydelser til at kunne forlade centrene. Derfor har de svært ved at komme i kontakt med befolkningen, deres eventuelle familiemedlemmer i Danmark, opsøge rådgivning i deres asylsag og holde sig aktive generelt. I mange centre er der heldigvis lokale danskere, som kommer på besøg og tilbyder selskab eller aktiviteter. Beboerne kan komme og gå, som de ønsker, men de fleste centre har adgangskontrol for besøgende – dvs. at man skal være inviteret af en beboer for at komme ind.

De fleste asylansøgere er enlige, og de må dele et værelse med 3-4 andre enlige af samme køn. Køkken og badeværelse ligger ude på gangen, og deles ofte med 20 andre beboere. Familier med børn får to værelser, enkelte steder med eget køkken og bad.

Beboerne skal udføre visse pligter i centrene for at få lommepenge, bl.a. renhold af fælles arealer. Der er adgang til en smule undervisning i enten dansk eller engelsk i opholdscentrene, og man kan søge om at komme i praktik, når man er i fase 2 (mens sagen er under behandling). Men generelt er det svært at få tiden til at gå, og bekymringerne for fremtiden fylder meget. Det er også svært at bo tæt sammen med forskellige kulturer og sprog, og langt de fleste har desuden traumer og problemer at slås med. Alligevel fylder hjælpsomhed og tolerance som regel mere end sammenstød og konflikter.

Læs en forskers artikel om asylcentrenes modsatrettede mål her.
4-mandsværelse i hjemrejse- og udrejsecenter Avnstrup

Udrejsecentrene

Udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark er bevidst indrettet med færrest mulige aktiviteter for at presse de afviste til at opgive og rejse hjem. Det har dog mest den effekt, at de går under jorden eller rejser illegalt til nabolandene. I princippet kan man blive for evigt på et udrejsecenter, hvis man ikke kan sendes tilbage. Indtil sommeren 2020 boede der også børnefamilier på Sjælsmark, men de blev flyttet til Avnstrup efter politisk pres, blandt andet som følge af en rapport, som Røde Kors udgav i 2019. Den dokumenterede, hvor meget opholdet i Sjælsmark skadede børnene.

Kærshovedgård er for enlige, og ligger i en skov i Ikast-Brande kommune, 7 km fra nærmeste kollektive transportmiddel, i et nedlagt fængsel. Sjælsmark er også for enlige nu, og ligger 2 km fra center Sandholm i Hørsholm kommune. På udrejsecentre er der elektronisk registrering og opholdspligt om natten, og det er svært at få lov til at overnatte blot få nætter udenfor centrene. Tre gange om ugen skal man desuden møde op til udrejsekontrol hos Hjemrejsestyrelsen. Beboerne får 0 kr udbetalt og må ikke arbejde.

Avnstrup har siden 2020 været kombineret hjemrejse- og udrejsecenter. Her bor alle familierne der er i fase 3, både dem der samarbejder om udrejse og dem der ikke gør. Her bor også enlige, der samarbejder om hjemrejse. Centret drives, modsat de andre udrejsecentre, af Røde Kors, som bla. står for tilbud til børnene på centret. I foråret 2021 blev der etableret køkkener, så beboerne kan lave deres egen mad på centret. De kan bestille madvarer via et online system, som desværre på ingen måde fungerer tilfredsstillende.

Sandholm og de to udrejsecentre har kantine for beboerne, som ikke får penge til selv at lave mad, men må spise i kantinen tre gange om dagen. Dette opleves som meget frustrerende for de fleste, og kan være særlig svært for mindre børn. Kantinen serverer kun én ret, og har kun åbent i 45 minutter ad gangen. Det er forbudt at have køleskab og elkoger på værelset.

Røde Kors har fået lov at stå for for omsorgsafdelingen i Kærshovedgård og for tilbud i Sjælsmark, og gør en indsats for at gøre stederne mere menneskelige. Opgaven er dog lidt af et paradoks, når Kriminalforsorgen samtidig har til opgave at gøre livet så ubehageligt som muligt for beboerne.

Kantinen i udrejsecenter Kærshovedgård

Læs mere:

Om udrejsecentrene i rapporten 'En fast hånd i ryggen' fra 2021 af Michala Clante Bendixen.

Se Reuters fotoreportage fra Kærshovedgård her.

En forskergruppes rapport 'Stop Killing us Slowly' fra 2018 om udrejsecentrene her.