Hvordan afgøres en asylsag?

For en mere detaljeret beskrivelse og diskussion om afgørelserne anbefales rapporten "Velbegrundet Frygt – troværdighed og risiko i asylsager" af Michala Clante Bendixen (2020). Den kan bestilles eller downloades her.

Det danske system har to instanser, den første er Udlændingestyrelsen og den anden er Flygtningenævnet. Der er ikke adgang til domstolsprøvelse og heller ikke til Ombudsmanden – nævnets afgørelser er endelige. Dette er enestående i det danske retsvæsen og har mødt kritik fra mange sider gennem årene. Til forsvar for systemet kan man anføre, at det er ganske hurtigt og smidigt.

Ansøger har typisk ikke modtaget nogen form for rådgivning eller vejledning, når sagen behandles i Udlændingestyrelsen. Her afgør man sagen på baggrund af det, som ansøger har skrevet i sit asylskema sammenholdt med et eller to mundtlige interviews hos styrelsen med brug af tolk. En samtale varer typisk 3-6 timer, og sagsbehandleren/intervieweren skriver løbende ned i form af et resumé på dansk, som efterfølgende oversættes mundtligt af tolken og godkendes af ansøger.

Når styrelsen mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst, sendes afgørelsen pr. brev ca. 3 uger efter, på dansk. Hvis det er en tilladelse får man ingen begrundelse, men får i brevet oplyst hvilken kommune man er blevet visiteret til. Hvis det er et afslag, gennemgås sagen og begrundelsen kort i brevet, og fremsendes senere igen, oversat til ansøgers eget sprog. Læs mere om, hvor mange der aktuelt får asyl. Asylansøgere kalder det "positiv" (asyl) og "negativ" (afslag).

Hvis det er et afslag i Normal Procedure, ankes sagen automatisk til Flygtningenævnet, dog efter en ny 14 dages "tænkepause", hvor man får tilbudt 20.000 kr for at frafalde sagen. Der beskikkes en advokat til ansøger, og man kan selv vælge hvilken. Advokaten indkalder ansøger til et møde og forbereder sagen. Nævnsmødet foregår typisk flere måneder efter afslaget, og ansøger møder personligt op sammen med sin advokat og en tolk. Afgørelsen bliver skrevet og læst op med tolk umiddelbart efter nævnsmødet.

Iransk kvinde og hendes datter fik meddelt asyl i Flygtningenævnet efter at have været afvist i 11 år.

Flygtningenævnet består af 3 medlemmer: Formanden en en dommer, øvrige medlemmer er udpeget af Integrationsministeriet og Advokatrådet. I virkeligheden er der tale om flere nævn, som arbejder parallelt. Nævnet træffer flest enstemmige afgørelser. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes. Der kan søges om genoptagelse, men kun hvis væsentlige nye oplysninger er fremkommet efterfølgende - enten i form af personlige forhold, en ændring af situationen i hjemlandet eller en generel ændring af praksis i lignende sager.

I 2019 blev 16% af sagerne i nævnet omstødt. Der blev ansøgt om genåbning af 289 sager, og 78 af dem blev genåbnet, 44 blev hjemvist til Udlændingestyrelsen igen. Langt de fleste var fra Afghanistan og Iran. I 2020 blev 20% af sagerne omstødt.

Man har ofte en generel praksis for de forskellige situationer, især hvis der er mange af den type sager. Det kan ske, at en dom fra en international domstol eller komité tvinger Danmark til at ændre sin praksis på et område, eller at en ny landerapport ændrer trusselsbilledet. På Flygtningenævnets website ligger eksempler på afgørelser inden for forskellige typer sager, så man kan få et indtryk af praksis. Det er nævnet, der fastlægger praksis, og Udlændingestyrelsen skal følge denne linje. Omvendt kan nævnet hjemvise en sag til Udlændingestyrelsen, hvis der er nye oplysninger, som skal behandles i første instans.

Både i første og anden instans skal der foretages en vurdering af, om ansøger har krav på beskyttelse efter de internationale konventioner. Her må man afveje risikoen og den personlige troværdighed.