Hvor mange kommer, og hvorfra?

I lyset af den massive omtale af flygtninge blandt medier og politikere, vil det nok overraske mange, at flygtninge kun udgjorde 3% af alle de udlændinge, der fik opholdstillladelse i Danmark i 2017.

I de første 5 måneder af 2018 er der ankommet 1.307 asylansøgere, og heraf har 888 fået taget deres sag under behandling i Danmark. 581 har fået asyl. Der ankommer kun 2-300 pr. måned, og dette tal har været ret stabilt lige siden foråret 2016, med en svagt faldende tendens. Desuden har Danmark siden 2015 ikke taget imod de 500 kvoteflygtninge, som vi plejer at modtage hvert år. 

I 2017 søgte 3.479 personer om asyl i Danmark, og 2.390 sager blev taget under behandling. Det er det laveste antal i 9 år, og et voldsomt fald i forhold til de foregående år. Det pludselige fald skyldtes mest, at Sverige indførte grænsekontrol af to omgange henover årsskiftet 2015-16. Læs mere om årsagerne til faldet i asylansøgere.

Andelen, der får asyl, har været kraftigt svingende: fra 85% i 2015 til 36% i 2017, og nede på 28% i en periode – og nu igen oppe på 58% i starten af 2018. Læs mere under 'Hvor stor er chancen for at få asyl?'

Ansøgernes profil har ændret sig en del de seneste år (se mere herunder), hvilket påvirker antallet af opholdstilladelser, og som et ret nyt fænomen har en femtedel af ansøgerne søgt om asyl selvom de allerede havde lovligt ophold; typisk pga. familiesammenføring.

Der var dog stadig 5.000 indkvarterede i asylcentrene i januar 2018, heraf havde 19% en verserende sag hos Udlændingestyrelsen, 51% en sag hos Flygtningenævnet og 16% var i udrejseposition (afviste). Der er lukket et stort antal asylcentre, og der er nu kun 17 tilbage.

Det meget bratte fald i ankomster skete, da Sverige fik Danmark til at kontrollere togrejsende på Kastrup station, og indførte paskontrol på broen og Hyllie station. Det kan undre, at det så ikke førte til stigende indrejsetal, da Sverige stoppede kontrollen i Kastrup lufthavn i starten af maj 2017. Siden da har det været lettere at rejse igennem Danmark for at søge asyl i Sverige, da kontrollen ikke fanger alle. Der ankommer under 2.000 pr måned i Sverige, hvilket også er meget lavt i forhold til tidligere år.

NYE ASYLANSØGNINGER I DANMARK 2009-2017 (bruttotal og registreringstal)

 

Medier og politikere bruger næsten altid bruttotallet, selvom det omfatter en hel del personer, som aldrig får deres sag behandlet i Danmark, og kun opholder sig kort tid i landet. Læs mere om Dublin-aftalen. I 2016 skete der det ulogiske, at registreringstallet var større end bruttotallet – det skyldtes, at et stort antal indrejste i slutningen af 2015 og først fik deres sag åbnet året efter. Fordelingen i 2014 og 2017 var mere typisk.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2017 (bruttotallet)

2015-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016 var endnu større andre steder i Europa, og den skyldtes bl.a. at der opstod en ny og mindre farlig adgangsvej via de græske øer og derefter Balkanlandene. I 2015 kom der mere end 1 mio til Europa, og det var dobbelt så mange som året før. Både den ydre og den indre grænsekontrol blev skærpet, og indrejsetallet er faldet kraftigt i hele Europa lige siden, men faldet har været ekstra markant i Sverige og Danmark.

Rekorden for indrejsetal nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, og heraf var kun hver niende flygtning. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring.

Hvem søger om asyl i Danmark?

Sammensætningen af nationaliteter, som har søgt asyl i Danmark, har ændret sig meget fra 2015 til 2018. Siden 2013 har syrere udgjort den største gruppe, men i sommeren 2016 kom der flere afghanere. I 2014 lå Eritrea lige pludselig nr. 2 på listen, faldt til nr. 8 i 2016, men er nu i 2018 helt oppe på førstepladsen – dette skyldes dog mest de ægtefæller, som har fået familiesammenføring og søger om asyl efterfølgende. I efteråret 2015 var der en pludselig og kortvarig stigning i antallet af iranere.

I 2018 er top 3 nationaliteter foreløbig: Eritrea, Syrien, Georgien. Derefter følger Marokko, Iran og Rusland. Afghanistan har i mange år ligget højt på listen, men optræder nu på en ottendeplads. Billedet er for tiden, at der kommer færre fra de "klassiske" flygtningelande, og flere fra et større antal andre lande – samt færre fra hvert enkelt land.

41% af asylansøgerne i 2016 var børn under 18 år. Andelen af uledsagede mindreårige var stigende siden efteråret 2015, men er nu faldet igen. I 2017 var kun 14% af asylansøgerne uledsagede mindreårige. At Marokko og Algeriet pludselig fylder så relativt meget, skyldes, at mange af de uledsagede mindreårige kommer derfra, men de får ikke asyl.

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015 + 2017


TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2013-2017

 

Hovedruter til Danmark

En af årsagerne til at der nu kommer relativt flere fra Afrika og færre fra Mellemøsten er indførelsen af flere bådpatruljer i det Ægæiske Hav, politiaktioner mod smuglere på tyrkisk territorium, samt bygningen af en 800 km lang betonmur i området mellem Suruc og Kobane.

Selvom der i gennemsnit stadig sejler mellem 2.000 og 4.000 bådmigranter fra Tyrkiet til Grækenland hver måned, betyder dette, at relativt flere ankommer via Libyen. Der er dog også en del syrere, som kommer via Libyen og krydser havet til Italien. Det er en meget farligere rute, hvor mange dør i Saharas ørken og drukner i Middelhavet.

Ustabiliteten i Libyen har betydet, at europæiske aktører samarbejder med flere libyske militser om grænsekontrol og inddæmning af migranter inden de kan rejse over Middelhavet. Dette har gjort situationen for migranter i Libyen endnu farligere, og flere har forsøgt at rejse over mindre kendte ruter, såsom fra Egypten og Tunesien til Italien.

De, der lykkes med at komme til Europa, møder nye forhindringer. Flere, der har forsøgt at rejse fra Italien over Østrig til Tyskland er siden august 2017 blevet standset ved Brennerpasset, den alpine grænse mellem Italien og Østrig. Her standses og returneres omkring 1.000 migranter hver måned af østrigsk militær, mens italiensk politi også har opgraderet kontrollen af passagertog mod nord.

I efteråret 2017 prøvede nogle få både også at sejle til Mangalia-havnen i Rumænien via den gamle, og farlige, rute over Sorte Hav.

Læs den personlige beretning om rejsen fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.

Var du glad for at finde de nyeste tal?
Giv os en donation, så vi kan holde dig opdateret!

Støt / bliv medlem