Hvor mange kommer, og hvorfra?

I 2017 søgte 3.479 personer om asyl i Danmark, og 2.390 sager blev taget under behandling. Det vil sige cirka 300 om måneden, og dette niveau har været stabilt lige siden foråret 2016. Det er det laveste antal i 9 år, og et voldsomt fald i forhold til de foregående år. Læs mere om årsagerne til faldet i asylansøgere.

Samtidig er andelen, der får asyl, faldet kraftigt: fra 85% i 2015 til 36% i 2017. Der blev givet opholdstilladelse til 2.749, men langt de fleste af disse var indrejst før 2017. Ansøgernes profil har ændret sig en del de seneste år (se mere herunder), hvilket påvirker antallet af opholdstilladelser, og som et ret nyt fænomen har en femtedel af ansøgerne søgt om asyl selvom de allerede havde lovligt ophold; typisk pga. familiesammenføring.

Desuden har Danmark siden 2015 ikke taget imod de 500 kvoteflygtninge, som vi plejer at modtage. Der var dog stadig 5.000 indkvarterede i asylcentrene i januar 2018, heraf havde 19% en verserende sag hos Udlændingestyrelsen, 51% en sag hos Flygtningenævnet og 16% var i udrejseposition (afviste). Der er kun 25 asylcentre tilbage, og målet er 19 i juli 2018.

Der ankommer i gennemsnit 65 personer om ugen for tiden. Det kan undre, at det ikke førte til stigende indrejsetal, da Sverige stoppede kontrollen i Kastrup lufthavn i starten af maj. Det er nu igen muligt at rejse igennem Danmark for at søge asyl i Sverige, hvis man undgår stikprøvekontrol ved den danske grænse, men måske er rygtet ikke nået videre. Der ankommer ca. 2.000 pr måned i Sverige.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2009-2017 (bruttotallet)

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2017 (bruttotallet)

2015-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016 var endnu større andre steder i Europa, og den skal ses i lyset af, at det samlede antal flygtninge i verden er det højeste nogensinde. I 2015 kom der mere end 1 mio til Europa, og det var dobbelt så mange som året før. Indrejsetallet er faldet kraftigt i hele Europa lige siden, men faldet har været ekstra markant i Sverige og Danmark.

Rekorden for indrejsetal nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

Der blev indgivet 6.235 ansøgninger om asyl (bruttotallet) i 2016. 12.710 sager blev taget under behandling (registreringstallet) – dette tal er højere end bruttotallet, fordi mange indrejste i slutningen af 2015 og først fik deres sag behandlet i 2016. Der var 7.400, der fik asyl i 2016. Registreringstallet er normalt lavere end bruttotallet, fordi en del tilbagesendes til andre lande efter Dublin-forordningen, og derfor ikke får deres sag behandlet i Danmark.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, og heraf var kun hver niende flygtning. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring.

Hvem søger om asyl i Danmark?

Sammensætningen af nationaliteter, som har søgt asyl i Danmark, har ændret sig meget fra 2015 til 2018. Siden 2013 har syrere udgjort den største gruppe, men i sommeren 2016 kom der flere afghanere. I 2014 lå Eritrea lige pludseligt nr. 2 på listen, men faldt til nr. 8 i 2016, og har nu sågar overhalet afghanerne. I efteråret 2015 var der en pludselig og kortvarende stigning i antallet af iranere.

I januar 2018 var top 3 nationaliteter: Syrien, Eritrea, Iran. Derefter fulgte på en delt fjerdeplads Marokko, Somalia, Statsløse, Georgien, Albanien. Og først derefter Afghanistan. Billedet er for tiden, at der kommer færre fra de "klassiske" flygtningelande, og flere fra et større antal andre lande – samt færre fra hvert enkelt land.

41% af asylansøgerne i 2016 var børn under 18 år. Andelen af uledsagede mindreårige var stigende siden efteråret 2015, men er nu faldet igen. I 2017 var kun 14% af asylansøgerne uledsagede mindreårige. At Marokko pludselig fylder så relativt meget, skyldes, at mange af de uledsagede mindreårige kommer derfra.

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015 + 2017

TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2013-2017

 

Hovedruter til Danmark

En af årsagerne til at der nu kommer relativt flere fra Afrika og færre fra Mellemøsten er indførelsen af flere bådpatruljer i det Ægæiske Hav, politi-aktioner mod smuglere på tyrkisk territorium, samt bygningen af en 800 km lang betonmur i området mellem Suruc og Kobane.

Selvom der i gennemsnit stadig sejler mellem 2.000 og 4.000 bådmigranter fra Tyrkiet til Grækenland hver måned, betyder dette at relativt flere ankommer via Libyen. Der er dog også en del syrere, som kommer via Libyen og krydser havet til Italien. Det er en meget farligere rute, hvor mange dør i Saharas ørken og drukner i Middelhavet.

Ustabiliteten i Libyen har betydet, at europæiske aktører samarbejder med flere libyske militser om grænsekontrol og inddæmning af migranter inden de kan rejse over Middelhavet. Dette har gjort situationen for migranter i Libyen endnu farligere, og flere har forsøgt at rejse over mindre kendte ruter, såsom fra Egypten og Tunesien til Italien.

De, der lykkes med at komme til Europa, møder nye forhindringer. Flere, der har forsøgt at rejse fra Italien over Østrig til Tyskland er siden august 2017 blevet standset ved Brennerpasset, den alpine grænse mellem Italien og Østrig. Her standses og returneres omkring 1.000 migranter hver måned af østrigsk militær, mens italiensk politi også har opgraderet kontrollen af passagertog mod nord.

I efteråret 2017 prøvede nogle få både også at sejle til Mangalia-havnen i Rumænien via den gamle, og farlige, rute over Sorte Hav.

Læs den personlige beretning om rejsen fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.

Var du glad for at finde de nyeste tal?
Giv os en donation, så vi kan holde dig opdateret!

Støt / bliv medlem