Hvor mange kommer, og hvorfra?

I lyset af den massive omtale af flygtninge blandt medier og politikere vil det nok overraske mange, at flygtninge kun har udgjort 2-3% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark 2017-18.

De seneste 4 år er der sket to store ændringer i ankomsten af asylansøgere til Danmark: Antallet peakede i slutningen af 2015 med 21.000 nyankomne – men faldt kort efter til et meget lavt niveau, hvor det stadig ligger. Samtidig har ansøgernes profil ændret sig, fra at være mennesker med et meget klart behov for beskyttelse til nu at være en broget flok med langt svagere asylmotiver.

Antal

Der kommer ca. 50 nye ansøgninger om ugen, hvilket er historisk lavt, og endnu lavere end samme tid sidste år. I 2018 blev der taget 2.600 nye asylsager under behandling i Danmark, og 1.652 har fået asyl. En tredjedel af dem havde dog allerede opholdstilladelse, typisk som familiesammenført fra Syrien og Eritrea, hvilket er et nyt fænomen – for få år siden var der kun tale om få procent. Kommunerne har kun modtaget 844 nye flygtninge i alt i 2018.

Indrejsetallet har været lavt og ret stabilt lige siden foråret 2016, med en svagt faldende tendens. Desuden har Danmark siden 2015 ikke taget imod de 500 årlige kvoteflygtninge, som vi ellers har haft en fast aftale med FN om gennem 38 år. 

Der er lukket et stort antal asylcentre, og der er nu kun 14 tilbage. Der er dog stadig ca. 2.800 indkvarterede i asylcentrene. I januar 2018 havde 19% af dem en verserende sag hos Udlændingestyrelsen, 51% en sag hos Flygtningenævnet og 16% var i udrejseposition (afviste).

Tilbage i 2015, under den såkaldte flygtningekrise, var antallet af nye asylansøgere helt oppe på 21.000. Det pludselige fald i Danmark skyldtes mest, at Sverige indførte grænsekontrol af to omgange henover årsskiftet 2015-16. Danmark har altid været et transitland til Sverige. Der ankommer ca. 2.000 pr måned i Sverige, hvilket også er meget lavt i forhold til tidligere år. Læs mere om årsagerne til faldet i asylansøgere.

Generet har indrejsetallet til hele Europa været faldende de senere år, som en konsekvens af EU-Tyrkiet aftalen og skærpet kontrol ved EUs ydre grænser. Sverige og Tyskland har også modtaget et faldende antal, men får dog stadig en del flere per capita end Danmark.

NYE ASYLANSØGNINGER I DANMARK 2009-2018 (bruttotal og registreringstal)

Medier og politikere bruger næsten altid bruttotallet, selvom det omfatter en hel del personer, som aldrig får deres sag behandlet i Danmark, og kun opholder sig kort tid i landet. Læs mere om Dublin-aftalen. I 2016 skete der det ulogiske, at registreringstallet var større end bruttotallet – det skyldtes, at et stort antal indrejste i slutningen af 2015 og først fik deres sag åbnet året efter. Fordelingen i 2014 og 2017 var mere typisk.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2018 (bruttotallet)

2015-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016 var endnu større andre steder i Europa, og den skyldtes bl.a. at der opstod en ny og mindre farlig adgangsvej via de græske øer og derefter Balkanlandene. I 2015 kom der mere end 1 mio til Europa, og det var dobbelt så mange som året før. Både den ydre og den indre grænsekontrol blev skærpet, og indrejsetallet er faldet kraftigt i hele Europa lige siden, men faldet har været ekstra markant i Sverige og Danmark.

Rekorden for indrejsetal nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, og heraf var kun hver niende flygtning. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring.

Hvor kommer de fra?

Ansøgernes profil har ændret sig en del de seneste år, hvilket påvirker antallet af opholdstilladelser, og som et ret nyt fænomen har en femtedel af ansøgerne søgt om asyl selvom de allerede havde lovligt ophold; typisk pga. familiesammenføring. Disse kaldes "fjernregistrerede".

Sammensætningen af nationaliteter, som har søgt asyl i Danmark, har ændret sig meget fra 2015 til 2019. Siden 2013 har syrere udgjort den største gruppe, men i sommeren 2016 kom der flere afghanere. I 2014 lå Eritrea lige pludselig nr. 2 på listen, faldt til nr. 8 i 2016, men er nu i 2018 helt oppe på førstepladsen – dette skyldes dog mest de ægtefæller, som har fået familiesammenføring og søger om asyl efterfølgende. I efteråret 2015 var der en pludselig og kortvarig stigning i antallet af iranere.

I 2019 er top 5 nationaliteter foreløbig: Syrien, Eritrea, Marokko, Georgien, Somalia. Gruppen af "øvrige" er usædvanligt stor, da den dækker over få ansøgere fra mange forskellige lande. Afghanistan har i mange år ligget højt på listen, men optræder nu slet ikke. Billedet er for tiden, at der kommer færre fra de "klassiske" flygtningelande, og flere fra et større antal andre lande – samt færre fra hvert enkelt land. En større andel behandles som Åbenbart Grundløse, herunder ansøgere fra Georgien og Albanien.

41% af asylansøgerne i 2016 var børn under 18 år. Andelen af uledsagede mindreårige var stigende siden efteråret 2015, men er nu faldet igen. I 2019 er kun 5% af asylansøgerne uledsagede mindreårige. At Marokko pludselig fyldte så relativt meget i 2017, skyldes, at mange af de uledsagede mindreårige kom derfra, men de får ikke asyl. Enlige mænd udgør en større andel af ansøgerne end for nogle år tilbage, hvor der kom flere familier og uledsagede mindreårige.

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015 + 2018


TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2014-2018

 

Hovedruter til Danmark

En af årsagerne til at der nu kommer relativt flere fra Afrika og færre fra Mellemøsten til Europa er indførelsen af flere bådpatruljer i det Ægæiske Hav, politiaktioner mod smuglere på tyrkisk territorium, samt bygningen af en 800 km lang betonmur i området mellem Suruc og Kobane.

Selvom der i gennemsnit stadig sejler mellem 2.000 og 4.000 bådmigranter fra Tyrkiet til Grækenland hver måned, betyder dette, at relativt flere ankommer via Libyen. Der er dog også en del syrere, som kommer via Libyen og krydser havet til Italien. Det er en meget farligere rute, hvor mange dør i Saharas ørken og drukner i Middelhavet. Det er nu hver niende, der drukner på rejsen over Middelhavet.

Overraskende overgik antallet af indrejsende i Spanien i 2018 både Italien og Grækenland, men det er nu igen Grækenland, der modtager flest. Indrejsetallene for 2019 er foreløbig: Grækenland 13.600. Spanien 10.500. Italien 1.500. Cypern 790. Malta 138.

Ustabiliteten i Libyen har betydet, at europæiske aktører samarbejder med flere libyske militser om grænsekontrol og inddæmning af migranter inden de kan rejse over Middelhavet. Dette har gjort situationen for migranter i Libyen endnu farligere, og flere har forsøgt at rejse over mindre kendte ruter, såsom fra Egypten og Tunesien til Italien.

De, der lykkes med at komme til Europa, møder nye forhindringer. Flere, der har forsøgt at rejse fra Italien over Østrig til Tyskland er siden august 2017 blevet standset ved Brennerpasset, den alpine grænse mellem Italien og Østrig. Her standses og returneres omkring 1.000 migranter hver måned af østrigsk militær, mens italiensk politi også har opgraderet kontrollen af passagertog mod nord.

I efteråret 2017 prøvede nogle få både også at sejle til Mangalia-havnen i Rumænien via den gamle, og farlige, rute over Sorte Hav.

Læs den personlige beretning om rejsen fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.

Var du glad for at finde de nyeste tal?
Giv os en donation, så vi kan holde dig opdateret!

Støt / bliv medlem