Hvor stor er chancen for at få asyl?

Anerkendelsesprocenten, dvs. antallet af positive beslutninger hos Udlændingestyrelsen (første instans) er gået en del op og ned de senere år. I 2015 var den oppe på rekordhøje 85%, i 2016 faldt den til 72%, og i 2017 var den helt nede på 36%. De første 4 måneder af 2018 ligger den på 56%.

Tallene afspejler mere end noget andet, hvor ansøgerne kommer fra. Stort set alle fra Syrien og Eritrea får asyl i hele Europa, og der har traditionelt været meget få grundløse ansøgninger i Danmark. Andelen af asylansøgere fra Syrien og Eritrea er faldet, der er kommet flere grundløse fra bl.a. Marokko og Georgien, og derfor falder anerkendelsesprocenten også. Det samlede antal er også faldet meget, så en relativt lille gruppe, som de uledsagede mindreårige fra Marokko, påvirker gennemsnittet, når de får afslag.

Chancen for at få en familiesammenføring godkendt efterfølgende afhænger også meget af, hvilket land, man kommer fra – selvom flygtninge er undtaget fra mange af kriterierne. Det hænger mest sammen med kravene til dokumentation, som kan være svære at leve op til for mange flygtninge. Således ser andelen af tilladelser ud i procent for landene med flest ansøgninger i 2018: Eritrea 27%, Syrien 36%, Iran 69%, Tyrkiet 70%, Thailand 86%.

OPHOLDSTILLADELSER GIVET PÅ BAGGRUND AF ASYL (inkl. humanitært ophold og kvoteflygtninge)

Samtidig er chancen for at få asyl også faldet for afghanere, iranere og irakere. Det var kun 17% af afghanerne, der fik asyl i Danmark i 2017. Den samme faldende tendens ses i hele EU, selvom Danmark har en hårdere linje end de fleste andre lande. Læs mere om afghanere her.

Flygtningenævnet (anden instans) omgjorde 19% af afslagene fra Udlændingestyrelsen i 2017.

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK 2001-2017

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK OG EU 2016

Trods den høje anerkendelsesprocent de foregående år er det dog langt fra nemt at få asyl i Danmark, hvis man sammenligner med vores nabolande. Især for irakere og afghanere ligger Danmark meget lavere end EUs gennemsnit, herunder Tyskland og Sverige. På ét punkt er Danmark dog mere large end Sverige: vi tildeler generelt konventionsstatus til syrere, og det gør svenskerne ikke. Læs mere: 'Asylafgørelser er politisk påvirkelige'.

AFGØRELSER, STØRSTE NATIONALITETER: DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND 2015 + 2016

Hvilken status får man?

Siden februar 2015 har der været 3 forskellige slags asylstatus: §7,1 (konventionsstatus, refererer til Flygtningekonventionen), §7,2 (beskyttelsesstatus, refererer til diverse andre menneskerettighedskonventioner og forbuddet mod tortur) samt den nye §7,3 (midlertidig beskyttelse mod generel risiko).

Næsten hver tredje får den meget svage 7,3-status, som ikke giver adgang til at søge om familiesammenføring de første 3 år. Hovedparten af dem er kvinder og uledsagede mindreårige fra Syrien. Alle tre status er dog midlertidige, gives kun for 1-2 år ad gangen og kan inddrages igen. Konventionsstatus indrages dog sjældent.