Hvor stor er chancen for at få asyl?

Anerkendelsesprocenten, dvs. antallet af positive beslutninger hos Udlændingestyrelsen (første instans) er gået en del op og ned de senere år. I 2015 var den oppe på rekordhøje 85%, i 2016 faldt den til 72%, og i 2017 endte den på 36%, med nogle måneder helt nede på 28%. For 2018 lå den på 56%, men det reelle tal for nyankomne var 35%, hvis man sorterer familiesammenførte fra Syrien og Eritrea fra, som allerede havde ophold men også søgte om asyl. Disse kaldes "fjernregistrerede". De fjernregistrerede udgjorde tidligere kun få procent af ansøgerne, men i 2018 var deres andel oppe på 30%.

Tallene afspejler mere end noget andet, hvor ansøgerne kommer fra. Stort set alle fra Syrien og Eritrea får asyl i hele Europa, og der har traditionelt været meget få grundløse ansøgninger i Danmark. Andelen af asylansøgere fra Syrien og Eritrea er faldet, der er kommet flere sager i proceduren Åbenbart Grundløse fra bl.a. Marokko, Georgien og Albanien, og derfor falder anerkendelsesprocenten også.

Samtidig er det dog også blevet sværere at få asyl for afghanere, irakere og somaliere. Disse nationaliteter vurderer Danmark langt hårdere end resten af EU gør.

Chancen for at få en familiesammenføring godkendt efterfølgende afhænger også meget af, hvilket land, man kommer fra – selvom flygtninge er undtaget fra mange af kriterierne. Det hænger mest sammen med kravene til dokumentation, som kan være svære at leve op til for mange flygtninge. Således varierer andelen af tilladelser voldsomt i 2018, afhængigt af land: Eritrea 36%, Somalia 37%, Syrien 54%, Iran 73%, Thailand 82%.

OPHOLDSTILLADELSER GIVET PÅ BAGGRUND AF ASYL (inkl. humanitært ophold og kvoteflygtninge)

Chancen for at få asyl er faldet for afghanere, iranere, irakere og somaliere. Det var kun 16% af afghanerne, der fik asyl i Danmark i 2017. Den samme faldende tendens ses i hele EU, selvom Danmark har en hårdere linje end de fleste andre lande. Læs mere om afghanere her.

Flygtningenævnet (anden instans) omgjorde 17% af afslagene fra Udlændingestyrelsen i 2018.

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK 2001-2018

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK OG EU 2018

"Fjernregistrerede" udgør efterhånden en tredjedel af alle asylansøgere i Danmark – en usædvanligt høj andel. Det betyder personer, som allerede har opholdstilladelse (typisk som familiesammenførte), og næsten alle er syrere og eritreere, som er så godt som sikre på at få asyl. De påvirker statistikken ret voldsomt. Vi har ikke kunnet få svar på, om EUs gennnemsnit også indbefatter den gruppe, og hvor mange der er tale om. Derfor er tallene for "alle" svære at sammenligne.

Anerkendelsesprocenten i hele EU er faldet de senere år. Men for nogle af de største nationaliteter er det meget sværere at få asyl i Danmark end i de fleste andre lande, som det fremgår af ovenstående tabel. Især for irakere, somaliere og afghanere ligger Danmark meget lavere end EUs gennemsnit, herunder Tyskland og Sverige. Vore nabolande har dog efterhånden nærmet sig vores linje. At tallet er højere for syrere og eritreere i Danmark end i EU kan skyldes, at der er tale om første instans afgørelser – i en del andre lande vil de få asyl i anden instans.

Iøjnefaldende forskelle og udviklinger (se de farvede pile i nedenstående graf) er bl.a.: Danmark giver fortsat alle eritreere konventionsstatus, men Sverige og Tyskland er begyndt at give en hel del afslag, selvom situationen  i Eritrea er helt uforandret. Alle irakere fik afslag i Danmark sidste år, men kun 3 år før fik alle irakere konventionsstatus i Tyskland – og nu får kun 39% asyl. En somalier har 92% risiko for afslag i Danmark, men kun 62% i Sverige. Danmark giver generelt flere afslag, og for syrernes vedkommende færre konventionsstatus. Det sidste kan dog skyldes den store andel af fjernregistrerede (familiesammenførte, som søger asyl efterfølgende – det vil oftest være kvinder, som får §7,3).

Læs mere: 'Asylafgørelser er politisk påvirkelige' (fra 2017).

ASYLAFGØRELSER 2015 + 2018, største nationaliteter, udvalgte lande

Hvilken status får man?

Siden februar 2015 har der været 3 forskellige typer asylstatus: §7,1 (konventionsstatus, refererer til Flygtningekonventionen), §7,2 (beskyttelsesstatus, refererer til diverse andre menneskerettighedskonventioner og forbuddet mod tortur) samt den nye §7,3 (midlertidig beskyttelse mod generel risiko).

Næsten hver tredje får den meget svage 7,3-status, som ikke giver adgang til at søge om familiesammenføring de første 3 år. Hovedparten af dem er kvinder og uledsagede mindreårige fra Syrien. Alle tre status er dog midlertidige, gives kun for 1-2 år ad gangen og kan inddrages igen. Konventionsstatus indrages dog sjældent.

ASYLSTATUS