Asyl og andre former for beskyttelse

Konventionsstatus er den stærkeste form for beskyttelse, og den relaterer direkte til Flygtningekonventionen. Men der findes også forskellige former for subsidiær beskyttelse. Det kan man opnå, hvis man er i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling, sådan som det er beskrevet i bla. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Torturkonvention, og dermed falder under den danske Udlændingelovs § 7,2 eller den nye § 7,3 (beskyttelsesstatus).

§ 7,1: Konventionsstatus (2 års midlertidigt ophold med henblik på varigt ophold, blåt konventionspas) 

Eksempler:
A) Politisk aktivist fra Iran, medlem af ulovlig studenterbevægelse, tortureret i fængsel. 
B) Kvindelig læge fra Afghanistan, ægtefælle kidnappet af Taliban, forældre fået dødstrusler. 
C) Homoseksuel mand fra Uganda, aktivist. 
D) Ung mand fra Syrien, undveget militærtjeneste. 
E) Ung kvinde fra Eritrea, stukket af fra nationaltjeneste og forladt landet illegalt.

§ 7,2: Individuel midlertidig beskyttelsesstatus (1 års midlertidigt ophold med henblik på varigt ophold, gråt fremmedpas. Kaldes også De Facto-status). 

Eksempler:
A) Kvinde fra Pakistan, skilt fra voldelig mand efter tvangsægteskab, flygtet pga. familiens planer om at dræbe hende. 
B) Mand fra Iran anklaget for utroskab med en gift kvinde, risikerer dødsstraf.

§ 7, 3: Generel midlertidig beskyttelsesstatus (ny, 1-årig opholdstilladelse, hvor der ikke er adgang til at søge familiesammenføring de første 3 år)

Eksempler:
A) Mor med barn fra Syrien eller Somalia, flygtet pga. den generelle borgerkrigssituation i landet.
B) Mand over 42 år fra Syrien, flygtet pga. den generelle borgerkrigssituation i landet.
C) Uledsaget mindreårig fra Syrien.

§ 8: Kvoteflygtning (2 års midlertidigt ophold med henblik på varigt ophold)

Eksempler: 
I 2013 tog vi kvoteflygtninge fra Nepal, Ecuador og Uganda, i 2014 var det bla. syrere fra Libanon.

Danmark er et af de ret få lande i verden, som har en fast aftale om at modtage et antal flygtninge hvert år gennem UNHCR. Disse kaldes kvoteflygtninge, eller genbosætningsflygtninge. Danmark tager en kvote på 1.500 over 3 år. De udvælges individuelt i samarbejde med UNHCR af en delegation fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, ofte fra 2-3 lande hvert år. Efter et interview modtager flygtningene lidt undervisning om Danmark, og herefter udstedes et visum og en opholdstilladelse på 6 mdr. Disse flygtninge er allerede anerkendt som flygtninge og skal ikke gå i gennem asylproceduren, men bliver bosat direkte i de danske kommuner. Personer med særligt behandlingskrævende sygdomme kan også være omfattet af kvoten.

Stramningen januar 2016 indeholdt også en tilbagevenden til de kriterier, som var gældende under VK-regeringen, nemlig at flygtningene skal udvælges efter integrationspotentiale. Dette vurderes bla. udfra sprog, uddannelse og familieforhold. Desuden sættes deres første opholdstilladelse ned fra 5 år til 2 år – hvilket stemmer dårligt overens med FNs formulering "varig løsning".